Sund kost og livsstil

Faste sænker risikoen for blodpropper

Som udgangspunkt vil vi jo gerne have noget at spise hver dag, men ifølge amerikansk forskning, så har vores helbred faktisk godt af en månedlig fastedag, hvor vi kun indtager vand og mælk. Forsker­ne har nemlig fundet ud af, at en fastedag om måneden sænker risikoen for tilstoppede arterier, altså blodpropper, med ca. 40 % – også når der er taget højde for faktorer som overvægt, rygning, for­højet blodtryk og forhøjet kolesterol. Forskerne gætter på, at fasten virker, fordi manglen på fedt tvinger kroppen til at tære på sine egne fedtreserver. De understreger dog, at en månedlig fastedag kun er for raske personer, der har talt med deres læge først.

Bliver man sundere af at springe et måltid over?

På en konference arrangeret af American Heart Association, ‘Scientific Sessions 2007’, fortalte en gruppe forskere, at faste én dag om måneden var et af de vigtigste blandt en række religiøse ritualer for medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormon-kirken), når det gælder om at sikre et lavere antal hjertesygdomme i forhold til andre befolkningsgrupper i USA.

“Faste ser ud til at virke beskyttende på hjertet, og det viste sig også at være tilfældet for andre end mormoner, der faster som en del af en sund livsstil”, lyder det fra Benjamin D. Horne, Ph.D., M.P.H., forfatter til forsøgsrapporten. Horne er leder af afdelingen for kardiovaskulær og genetisk epidemiologi ved Intermountain Medical Center og tilknyttet professor i biomedicinsk informatik ved University of Utah i Salt Lake City.

I 1970’erne fandt forskere frem til, at mormoner i Utah har lavere risiko for at dø af hjertesygdom i forhold til andre indbyggere i Utah og amerikanere generelt. Det religiøst begrundede forbud mod tobak har hidtil fået æren for denne tendens, men en gruppe forskere satte sig for at undersøge, om andre religiøse ritualer også kan have en indflydelse. Først undersøgte man resultaterne fra det såkaldte ‘Intermountain Heart Collaborative Study’, som omfattede patienter, der mellem 1994 og 2002 havde fået foretaget koronarangiografi, en røntgen­undersøgelse af blod­kar­rene i hjertet, hvor man tjekker for blokeringer.

Af de patienter, der havde deltaget i undersøgelsen kunne 4.629 mænd og kvinder med en gennem­snitsalder på 64 klart diagnosticeres med enten sygdom i kranspulsårerne (CAD), hvilket vil sige mindst 70 % indsnævring eller blokering fundet i mindst én arterie, eller som CAD-frie, hvilket vil sige mindre end 10 % indsnævring eller blokering. Som ventet var CAD mindre fremherskende hos patienter, som var medlemmer af mormon-kirken, i forhold til dem, der bekendte sig til en anden – eller ingen – tro. 61 % af mormonerne havde CAD i forhold til 66 % blandt ikke-mormoner. “Når vi justerede for rygning – eller nøjedes med at kigge på rygerne – kunne vi stadig konstatere, at der var et lavere antal CAD-patienter blandt mormonerne”, siger Home. “Dét fandt vi meget interessant, så vi udarbejdede et spørgeskema om andre adfærdsmønstre, som måske kunne for­klare denne sundhedsfremmende virkning”.

I den anden halvdel af forsøget udfyldte 515 patienter (med en gennemsnitsalder på 64), som fik fo­retaget koronarangiografi mellem 2004 og 2006, et spørgeskema, som omfattede religiøs over­bevis­ning samt adskillige religiøse ritualer, som er en integreret del af mormonkirken: Ikke-rygning, fa­ste (forsagelse af mad og drikke ved to på hinanden følgende måltider), forsagelse af te, kaffe eller alkohol, overholdelse af en ugentlig hviledag, deltagelse i gudstjenester og donation af tid, penge og effekter til velgørende formål. Af denne gruppe havde de, der fastede, en betydeligt lavere risiko for at få stillet diagnosen CAD (59 % havde 70 % blokering eller derover) i forhold til de, der ikke fastede (67 % havde 70 % bloke­ring eller derover).

“Faste var den tydeligste indikator på en lavere risiko for hjertesygdom hos de personer, vi under­søgte. Ca. 8 % af de fastende var ikke mormoner – og denne gruppe havde også en lavere risiko”, siger Horne. Horne bemærker desuden, at patienter, der ikke drak te, også havde en lavere risiko for CAD, men når faste blev taget i betragtning, var dette resultat ikke længere signifikant. Faste gav en 39 % lavere risiko for at få en sygdom i hjertets kranspulsårer. Ved at fokusere på dem, der havde diagnosen CAD, og sammenligne med dem, der kun havde minimal eller ingen hjertesyg­dom (mindre end 10 % blokering), kom man frem til, at fastens virkning endnu mere slående: Risi­koen for CAD-diagnosen lå hele 45 % lavere.

Dette beviser ikke, at faste er vejen til sundere arterier, men det tyder dog på, at det er en vigtig hypotese. Ifølge Horne kan sammenhængen mellem faste og sunde arterier være tidsbestemt: “Når man holder sig fra mad i 24 timer eller deromkring, reducerer det kroppens konstante påvirk­ning fra fødevarer og glukose. Et af de største problemer i udviklingen af stofskiftesyndrom og en af de sikre veje til diabetes er, at de insulinproducerende betaceller mister deres følsomhed over for glukosepåvirkning. Rutinemæssig faste kan måske være medvirkende til, at de genopbygger denne evne – groft sagt, at man nulstiller dem, så de fungerer bedre”. 

Forskerne undersøgte specifikt personer med diabetes, som klart opfordres til ikke at springe målti­der over, og fandt den samme sammenhæng mellem faste og sunde arterier hos både diabetikere og ikke-diabetikere. Men man har ikke tilstrækkelig information til at foreslå, at diabetikere også springer måltider over. “Det er interessant, at forsøget kunne gentages med samme resultat i den amerikanske befolkning generelt og andre steder i USA, bl.a. hos personer med tilknytning til mormonkirken, som faster af filosofiske og helbredsmæssige grunde”, siger Horne. “Men det er vigtigt at sige, at dette forsøg ikke giver beviser for, at diabetikere bør springe måltider over”.

Forsøget er begrænset, fordi det ikke er randomiseret eller kontrolleret, og det omfatter kun perso­ner, som havde tilstrækkeligt mange symptomer til, at man kunne foretage koronarangiografi, som er den foretrukne og bedste vurdering af CAD. Desuden kan der være andre faste-faktorer, som ud­gør de egentlige årsager til den reducerede grad af indsnævring i kranspulsårerne, som man fandt frem til i dette forsøg.

Forsøget blev delvis finansieret af National Heart, Lung, and Blood Institute. Udtalelser og konklusioner, som præsenteres af forskere på American Heart Associations møder og kongresser, er udelukkende forskernes og afspejler ikke nødvendigvis tilknytning, politik eller posi­tion. American Heart Association står ikke inde for eller garanterer nøjagtighed og troværdighed.

Læs også
Blodproppen kommer oftest om morgenen
Faste forlænger din levetid
Faste omdanner kolesterol til energi og reducerer risiko for diabetes
Faste – og nogle af pionererne på området
Tre gode forslag til fastekure
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Iltede lipoproteiner ved åreforkalkning og blodprop

Kilder
American Heart Association, 2007. http://www.americanheart.org/presenter.jhtml?identifier=3050873