Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ginseng - livets urt

(Panax ginseng)

Engang var denne "livets urt" mere dyrebar end guld, og det var kun den kejserlige familie i Kina og landets spidser, der måtte bruge den. Ubønhørligt blev de forbrydere, som forsøgte at smugle "menneskeplanten" ud af landet, straffet med døden. I dag kan man købe urten både pr. postordre eller i supermarkedet, men stort set ingen af de velmenende tilbud holder, hvad navnet lover.

Ganske vist er den ægte urt ikke længere sin vægt værd i guld, men der er stadig en god pris på den. Det hænger sammen med, at den kun kan dyrkes på et begrænset område, og at det er besværligt at dyrke den. Først efter 6-7 år er roden vokset til, og den udpiner jorden så meget, at der går 15-20 år, før den igen kan dyrkes. Et strådække beskytter bedene mod stærk sol og for meget regn. Kun græs og forrådnede blade kan bruges som gødning - kunstgødning tager livet af de ældre rødder.

I Korea, hvor roden oprindeligt stammer fra, er der i dag kun 10 ginseng-plantager med ca. 1.300 ha dyrkningsareal. På den baggrund synes den relativt høje pris på ginsengrod mere retfærdig. Når man køber roden, skal man sikre sig, at man får den originale, koreanske, 6-7 år gamle rod. Det bedste er kun at købe ginseng med den koreanske stats garantimærke.

Der findes to arter af ginseng-rod på markedet:

Hvid ginseng: En gulhvid, melet rod, der tørres i solen eller i ovn, så det ydre korklag løs­ner sig.

Rød ginseng: "Ginseng-røddernes konge", som kendes på den glasagtige beskaffenhed og rød­brune farve, som opstår, når roden behandles med damp eller varmt vand.

Den første viden om det asiatiske naturmiddel har vi fra den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo. Tre århundreder senere, i 1620, bragte hollandske købmænd fra Ostindien-Kompagniet de første rødder til Europa. Men det er først inden for de seneste ca. 15 år, at man har forsket i roden.

Ginseng har sin mest imponerende virkning på det centrale og vegetative nervesystem. Storhjerne­barkens præstationsevne øges, og de funktioner, som ikke er underlagt vores bevidste vilje, bliver afstemt på en mere harmonisk måde.

Roden virker lige godt på tilstande som udmattelse, kraftesløshed, koncentrations- og hukommel­ses­forstyrrelser og på de skader, stress og livsstil kan medføre på hjerte, kredsløb og fordøjelsesor­ganer. Søvnforstyrrelser forsvinder, nervøsitet og funktionelle forstyrrelser i hjertet og fordøjelses­systemet lindres, og det for høje eller for lave blodtryk nærmer sig igen det normale.

Samtidig påvirkes appetit, fordøjelse og leverfunktion i positiv retning, og forhøjede værdier af blod­fedt (åreforkalkning), blodsukker (sukkersyge) og urinsyre (gigt) normaliseres. Hormonproduk­tionen øges, immunforsvaret styrkes, og betændelser og sår forsvinder hurtigere.

Farmakologer har desuden undersøgt, om ginseng også har en indvirkning på psykiske sygdomme (psykoser). Den første succes opnåede man ved depressioner, neuroser, stofafhængighed og syg­domme i centralnervesystemet.

Ginseng-rod indeholder uhørt mange mineralsalte og sporstoffer, æteriske olier, glykosider, sapo­niner, garve- og bitterstoffer med delvis vitamin- og hormonlignende virkning. Det er samspillet mellem disse forskellige indholdsstoffer, der giver ginsengrodens den behandlingsmæssige værdi.

Allerede efter en enkelt dosis på 1 g ginseng-rod øges den psykiske og fysiske præstationsevne ty­deligt i flere dage. Men vedvarende resultater ses først efter en decideret ginseng-kur. Det bedste er at følge de asiatiske opskrifter (0,5-1 g rod eller ekstrakt dagligt mindst 1 måned). Denne dosis kan uden problemer øges, og kuren må også gerne forlænges. Mange koreanske bønder drikker helt fra deres unge dage en kop ginseng-te dagligt.

Europæiske forskere hævder af og til, at ginseng - næst efter akupunktur - er den asiatiske medicins væsentligste bidrag til den moderne, vestlige medicin. Der er op til forbrugerne ikke at lade sig fri­ste af skrigende reklamer, der skruppelløst vil gøre ginseng til et mode-fænomen. Hvis man satser på kvalitet, bliver man ikke skuffet over denne forbløffende urt.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012