Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Birkesød - et stof, dine tænder vil elske

I en artikel, der endnu ikke er offentliggjort, skriver Steven Steinberg D.D.S. fra Harvard Dental School: "Birkesøds karies-hæmmende egenskaber er veldokumenterede. I en række forsøg har man iagttaget ikke blot en reduktion i udviklingen af ny caries, men også helbredelse af allerede opstået caries. Man har fundet tegn på ny mineralisering af tænderne".

Der er altså ikke nogen tvivl. Hvis du vil reducere (eller helt undgå) huller i tænderne i fremtiden - og måske slippe for dem, der er ved at udvikle sig lige nu - så se efter at komme i gang med at tygge tyggegummi med birkesød!

Birkesød virker også mod børns øreproblemer
Og ikke nok med, at birkesød er effektivt til at reducere risikoen for huller i tænderne - stoffet kan også medvirke til at forebygge almindelige øreproblemer som infektion hos børn. Disse infektioner, kaldet akut otitis media eller på godt dansk mellemørebetændelse, er den hyppigste årsag til, at for­ældre søger læge med deres børn. De fleste læger udskriver en recept på antibiotika, men det er ofte unødvendigt.

Gentagne mellemørebetændelser kan føre til alvorlige problemer på langt sigt, f.eks. indlæringsvan­skeligheder, og i nogle tilfælde griber man til kirurgiske indgreb for at komme infektionerne til livs.

Forebyggelse af mellemørebetændelse ved hjælp af antiobiotiske midler er problematisk, fordi mid­lerne ofte ikke virker og samtidig kan føre til udvikling af resistente bakteriearter. Lægerne frarådes i stigende grad at behandle såkaldte "øre-børn" med antibiotika, men mange fortsætter med at ordi­nere denne type medicin, fordi forældrene beder om det. Tænk på det, når du næste gang går til læ­gen, fordi dit barn har mellemørebetændelse.

Velstrukturerede forsøg på børn viser, at brugen af produkter, der er sødet med birkesød, kan fore­bygge, at mellemørebetændelserne opstår igen og igen. I et af disse randomiserede, dobbeltblind forsøg gav lægerne en gruppe ørebørn tyggegummi indeholdende enten birkesød (8,4-10 g pr. dag) eller sukrose. Derefter førte man statistik over antallet af mellemørebetændelser i løbet af en 2-må­nedersperiode.

Blandt de børn, der tyggede tyggegummi med sukrose, havde 20,8% mindst ét tilfælde af mellem­ørebetændelse. Til sammenligning lå tallet for børnene i gruppen, der fik birkesød-tyggegummi, på 12,1%. I alt havde de 157 børn i birkesød-gruppen 22 tilfælde af mellemørebetændelse, mens der var 31 tilfælde blandt de 149 børn i sukrose-grupppen. Dette er en statistisk signifikant forskel (P<0,03). Se figur 9.

Ikke overraskende fik disse børn også betydeligt færre antimikrobiale midler, hvilket er en vigtig faktor for at sikre deres generelle sundhed. I et andet kontrolleret forsøg viste det sig, at birkesød - enten som tyggegummi eller som saft - var betydeligt mere effektiv til forebyggelse af mellem­øre­betændelse samt til at mindske brugen af antimikrobiale midler.

Der forskes stadig i birkesøds virkemekanisme, men reagensglasforsøg tyder på, at stoffet hæmmer væksten i Streptococcus pneumoniae, en af de mest almindelige af de bakterier, der fremkalder mel­lemørebetændelse. Ligesom for S. mutans kan birkesød muligvis også reducere disse bakteriers ev­ne til at sætte sig fast på overfladen af de epithel-celler, som danner slimhinden i næsen og svælget, hvor infektionerne opstår.

Men birkesød påvirker ikke hverken vækst eller evne til at sætte sig fast hos Haemophili influenzae og Moraxella catarhalis - to andre bakterier, som kan fremkalde mellemørebetændelse. Dette kan være en del af forklaringen, hvorfor stoffet kun forebygger en del af de betændelser, der opstår.

De nyeste forskningsresultater
Øre- og bihulebetændelse og astma?
Indtil nu har vi udelukkende kigget på de forskningsresultater, der foreligger vedr. birkesød - resul­tater, som beviser, at birkesød kan forebygge dårlige tænder, og som i stigende grad beviser, at stof­fet også er i stand til at reducere antallet og omfanget af øreinfektioner.

Men som det ses så ofte, er den kliniske brug af birkesød gået forud for den egentlig videnskabelige forsk­ning, og klini­ske erfaringer viser, at der kan være endnu flere anvendelsesområder for dette naturlige sukkeralko­hol.

Dr. Lon Jones, læge fra Texas, er en af pionererne inden for brugen af birkesød som næsespray Dr. Jons (som var den første, der gjorde os og mange andre opmærksom på birkesøds mange anven­del­sesmuligheder) fortæller, at hans mangeårige erfaring fra egen praksis har vist en 93% nedgang i antallet af betændelsestilfælde i ører og bihuler, når patienterne regelmæssigt fik "vasket næsen" med birkesød-spray.

Ikke nok med, at birkesød synes at være i stand til at "løsne" de bakterier, som sætter sig fast i slim­hindecellerne i næse og bihuler: Birksød-næsesprayen stimulerer også kroppens normale forsvars­mekanisme, der "vasker" det øverste af næsen, hvor de bakterier, der forårsager infektionerne, nor­malt holder til.

Det er også muligt - men det kan hverken dr. Jones eller jeg sige med sikkerhed - at disse resultater giver en indikation af, at lang tids brug af birkesød kan ændre beskaffenhed og aktivitet i de pato­gene bakterier, der lever i bihulerne, på samme måde som i munden.

Desuden siger dr. Jones, at den udvaskning, der fremkaldes af den omtalte spray, fjerner andre for­urenende stoffer, som kan udløse allergiske reaktioner eller astmaanfald. Astma kan udløses (blandt mange andre årsager) af infektion i det bageste af næsen og bihulerne, andre infektioner i de øvre luftveje, kroniske bihuleproblemer og allergier.

Dr. Jones' patienter er i stand til at kontrollere deres astma ved simpelthen regelmæssigt at vaske bakterier og forurenende stoffer, som kan udløse et anfald, ud af næsehulen. Han fortæller, at en stor del af hans patienter ikke har brug for andre medikamenter for at holde deres astma i skak.

Men når der så er styr på mellemørebetændelsen, bihuleproblemerne eller astmaen, så glemmer mange af dr. Jones' patienter at bruge næsesprayen, og problemerne vender tilbage. Desværre er det ikke muligt at sige, om lang tids brug af birkesød på permanent basis vil kunne ændre de former for bakterier, der findes i næsen, bihulerne og det eustachiske rør.

Hvis det skulle være tilfældet, ville man kunne standse brugen af birkesød, uden at problemerne vender tilbage. Dette var tilfældet med børn, hvor man i tide satte ind med birkesød-behandling mod huller i tænderne. Kun fremtidige forskningsresultater vil kunne vise, om dette også vil ske med andre sygdomme, som kan forebygges med birkesød.

Børn, der tyggede tyggegummi sødet med birkesød, havde betydeligt færre tilfælde af akut otitis media - almindelig mellemørebetændelse - i forhold til de børn, der fik sukrose-sødet tyggegummi. Fra Uhar M, et al, 1996.


 

 

 

Referencer:
Uhari M, Kontiokari T, Koskela M, Niemela M. Xylitol chewing gum in prevention of acute otitis media: double blind randomised trial. Bmj, 1996;313:1180-4.
Uhari M, Kontiokari T, Niemela M. A novel use of xylitol sugar in preventing acute otitis media. Pediatrics, 1998;102:879-84.
Kontiokari T, Uhari M, Koskela M. Effect of xylitol on growth of nasopharyngeal bacteria in vitro. Antimicrob Agents Chemother. 1995;39:1820-3.
Kontiokar T, Uhari M, Koskela M. Antiadhesive effects of xylitol on otopathogenic bacteria. J Antimicrob Chemother. 1998;41:563-5.
Steinberg S. A paradigm shift in the treatment of caries.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012