Kosttilskud Naturlig støtte til vægttab Urter og krydderier

Chili-ekstrakt kan muligvis bremse fedtcellers vækst

Nyt laboratorieforsøg viser, at stoffet capsaicin, der giver rød peber dens stærke smag, kan hæmme væksten i fedtceller. Hvis man kan genskabe resultaterne i andre forsøg, kan det betyde en styrkelse af capsaicins posi­tion på markedet for kosttilskud til brug ved vægtkontrol.

“Resultaterne af forsøget viste klart, at capsaicin kan hæmme stigningen i antallet af og fremkalde apoptose (celledød) i 3T3-L1 præ-adipocytter (celler, der kan stimuleres til at danne fedtceller)”, skriver Gow-Chin Yen and Chin-Lin Hsu i Journal of Agricultural and Food Chemistry. Ifølge forskerne fra National Chung Hsing University i Taiwan har tidligere forsøg indike­ret, at fed­me kan reduceres ved at forebygge, at umodne fedtceller (adipocytter) udvikler sig til modne celler, og andre forsøg har vist, at capsaicin kan mindske mængden af fedtvæv og fedtindholdet i blodet.

Over 300 mio. mennesker verden over er svært overvægtige, viser den seneste statistik fra Verdens­sundhedsorganisationen WHO og dens såkaldte International Obesity Task Force. Ca. ¼ af den voksne, amerikanske befolkning menes at lide af svær overvægt. Tallet for de vesteuropæiske lande er i vækst, men er endnu ikke helt på samme niveau.

Yen and Hsu tog præ-adipocytter (3T3-L1) fra mus og udsatte dem for doser på mellem 0 og 250 mMol capsaicinopløsning. Inkubationen varede i hhv. 24, 48 og 72 timer. Resultaterne viste, at cap­saicin hæmmede væksten i cellernes antal både dosis- og tidsafhængigt. Denne virkning var blot en smule højere end den, man kan iagttage i mavesaften på en person, der spiser en typisk indisk eller thailandsk kost, siger forskerne. “Indtaget af capsaicin i typisk indisk eller thailandsk mad ligger på ca. 128 mikrogram pr. kg kropsvægt. Capsaicin-koncentrationen i mavesaften vil ligge på ca. 8-25 mMol for en voksen med en kropsvægt på 60 kg, skriver Yen og Hsu.

Et mekanistisk forsøg har vist, at capsaicin har en negativ indvirkning på adipocytternes protein-ekspression, primært PPARy, som ifølge forskningsresultater er i stand til at regulere adskillige af de gener, der er involveret i dannelsen af fedtceller og kropsfedt.

I folkemedicinen er capsaicin blevet brugt som middel mod gigt. Den undselige røde chilipeber har også været omtalt for nylig i forbindelse med forskning, der tilskrev krydderiet evnen til at hæmme væksten i bugspytkirtelkræftceller. Desuden tyder en stadigt større mængde forsøg på, at capsaicin gør det muligt at skære ned på fedt- og energiindtaget, når det tilsættes kosten. Der manes dog til forsigtighed – store mængder stærk chili har været sat i forbindelse med en øget risiko for mavekræft blandt befolkningen i Indien og Mexico.

Læs også
Rød chili som slankemiddel
Body-Heat – en genvej til vægttab
Body-Heat kapsler med chili – sæt gang i forbrændingen
Chili mod mavesår?
Chili kan fremme insulinkontrollen
Maven tåler stærke krydderier
Forbrugererfaring: Body-Heat gav et fantastisk vægttab

Kilde
Hsu CL, Yen GC: Effects of Capsaicin on Induction of Apoptosis and Inhibition of Adipogenesis in 3T3-L1 Cells. Journal of Agricultural and Food Chemistry, bd 55, s. 1730-1736.