Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sojaisoflavoner kan måske halvere risikoen for prostatakræft

25/7-2007 - Øget indtagelse af sojaisoflavoner kan måske reducere risikoen for prostatakræft med 58%, viser et nyt forsøg fra Japan.

Forskningsresultaterne, som er offentliggjort i Journal of Nutrition, underbygger et tidligere forsøg, der siges at være det første, prospektive forsøg, der har påvist et omvendt proportionalt forhold mel­lem isoflavoner og prostatakræft hos japanske mænd (Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevent­ion, bind 16, s. 538-545).

Flere end 500.000 nye tilfælde af prostatakræft diagnosticeres hvert år verden over, og kræftsyg­dommen er den direkte årsag til over 200.000 dødsfald. Endnu mere bekymrende er det, at antallet af nye tilfælde pr. år er øget med 1,7% over de seneste 15 år.

Til dette nye, kontrollerede forsøg rekrutterede forskerne 200 japanske mænd med prostatakræft i forskellige stadier: Ét tilfælde af Fase 1, 131 tilfælde i Fase 2, 44 tilfælde i Fase 3 og 24 tilfælde i Fase 4.

Man sammenlignede disse deltageres kostvaner med 200 raske kontrolpersoner af samme køn ved at måle indtagelsen af 12 forskellige fødevarer: tofu (sojabønneost), natto (gærede sojabønner), misosuppe (suppe af sojabønnepasta), affaldsprodukter fra tofuproduktion, stegt tofu, stegt tofu med grønsager, sojamel, tørret tofu, sojamælk, sojasauce, grønne sojabønner og bønnespirer.

Resultaterne viser, at øget indtagelse af sojaisoflavonerne genistein og daidzein og deres agluconer havde en statistisk signifikant sammenhæng med en reduceret risiko for prostatakræft. Det højeste gennemsnitlige indtag af isoflavoner (89.9 mg pr. dag) gav en 58% reduceret risiko sammenlignet med den gruppe, der havde det laveste, gennemsnitlige indtag (mindre end 30,5 mg pr. dag).

Desuden rapporterer forskerne, at isoflavon-indtaget havde en sammenhæng med indtagelsen af magnesium og Omega 3 og 6-fedtsyrer, fordi sojaprodukter også er rige kilder til disse nærings­stoffer.

"Men isoflavonerne var i signifikant grad i stand til at mindske risikoen for prostatakræft uafhæn­gigt af reguleringer af indtaget af flerumættede fedtsyrer og/eller magnesium", lyder det fra for­skerne. De siger desuden, at resultaterne ikke kan generaliseres til andre folkeslag, eftersom den traditionelle japanske kost er rig på isoflavoner. "Serumindholdet af planteøstrogener er højere hos japanske mænd og kvinder end hos mænd og kvinder i de vestlige lande".

I et tidligere forsøg, som har vist en sammenhæng mellem isoflavoner og en mulig beskyttelse mod prostatakræft, lyder det, at den sundhedsfremmende virkning måske skyldes sojaisoflavonernes sva­ge østrogenaktivitet, som kan reducere testosteronniveauet og hæmme 5 alfa-reduktase - et enzym, som spiller en rolle i testosteron-omsætningen.

Freelance-skribent Tomoko Sonoda siger til NutraIngredients.com: "Vores gruppe foretager inter­ventionsforsøg med isoflavon-tilskud og analyserer østrogen-relateret virkning og isoflavon-indta­gelse på riskoen for prostatakræft."

Kilde:
Dietary Isoflavones May Protect against Prostate Cancer in Japanese Men. Journal of Nutrition, august 2007, bind 137, s. 1974-1979.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012