Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kræftpatienter kan alligevel tåle visse kosttilskud 1

Kræftpatienter kan formentlig sagtens tåle at indtage visse kosttilskud, ovenikøbet med specifikke fordele, som omtalt i litteraturen. I en artikel, som fornylig blev offentliggjort i CA: A Cancer Jour­nal for Physicians (D'Andrea GM. Use of antioxidants during chemotherapy and radiotherapy should be avoided. CA Cancer J Clin. September-oktober 2005;55(5):319-21. PMID: 16166076) hævdes det, at brugen af "antioxidanter kan mindske virkningen af konventionelle, cytotoksiske be­handlingsformer".

Men min personlige gennemgang af litteraturen på dette område viser, at man i mange forsøg har fastslået, at brugen af antioxidanter - og andre kosttilskud - er fuldt forenelig med konventionelle kræftbehandlingsmetoder. Mine analyser er baseret på offentliggjort litteratur, og den viser, at klini­ske behandlere bedre kan hjælpe deres patienter, hvis de anvender en mere kritisk tilgang til at finde ud af, om specifikke kosttilskud måske kan spille en rolle som støtte til de konventionelle kræftbe­handlingsmetoder.

I nogle tilfælde mener man rent faktisk, at kosttilskud kan være nyttige - men ikke samtidig med kræftbehandlingen. I andre tilfælde anbefales kosttilskuddene varmt sammen med og/eller efter kræftbehandlingen.

Ovennævnte artikels tendens til at generalisere har resulteret i nyhedsoverskrifter, der advarer læger og patienter mod brugen af alle former for kosttilskud samtidig med konventionel kræftbehandling. Hvis advarslen skulle have hold i virkeligheden, så burde man også udsende en advarsel mod næ­ringsrige fødevarer som frugt, grønt og nødder - specielt i koncentreret form (f.eks. saft).

Eftersom de foreliggende data er modstridende, og næringsstofferne er så livsnødvendige, går jeg ikke ind for hverken den ene eller den anden advarsel. Lægerne bør undersøge den dokumenterede brug af næringsstoffer, som er forenelige med de specifikke behandlingsmetoder, som de overvejer for hver enkelt patient - og dette kan ovenikøbet give et bedre resultat for deres patienter, end hvis disse blot undgår næringsrige fødevarer og kosttilskud, som bevisligt er i stand til at hæmme væk­sten af kræftsvulster.

Man har i artiklen også helt set bort fra det store antal kræftpatienter, som dør af fejlernæring. Der­for bliver det at forbedre patienternes næringsmæssige status næsten ligeså vigtigt som at bekæmpe selve kræften - og i de fleste tilfælde er disse to ting ikke modstridende.

Her følger en oversigt over de kosttilskud, som kan være nyttige under kræftbehandlingen, inddelt i kategorier. Noget af teksten er fremhævet med fed skrift for at understrege vigtigheden, og direkte citater er indikeret med anførelsestegn.

Fiskeolie
"Resultaterne af dyreforsøg har vist, at indtagelse af omega-3 fedtsyrer kan bremse væksten i trans­planterede kræftceller, øge virkningen af kemoterapi og reducere bivirkningerne ved denne.

De molekylære mekanismer, som menes at bidrage til de mange fordele ved omega-3 fedtsyrer, omfatter

  1. undertrykkelse af ekspressionen af cyclooxygenase-2 i svulster og dermed en formindskelse af kræftcelledannelsen og angiogenesen (dannelsen af nye blodkar) i svulsten
  2. formindskelse af ekspressionen af AP-1 og ras, to onkogener, som medvirker til at fremme svulstvæksten
  3. forøgelse af differentieringen af kræftceller
  4. undertrykkelse af kernefaktor-kappaB-aktivering og bcl-2-ekspression, hvilket fører til apoptose (celledød) i kræftcellerne
  5. reduktion af kræftfremkaldt cachexia (tilstand af svær afmagt og generel degeneration).

Der er god grund til at antage, at indtagelse af omega-3-fedtsyrer - efter den mest hensigtsmæssige kræftbehandling - vil kunne bremse eller standse væksten i kræftcellemetastaser, øge kræftpatien­ternes overlevelsesmuligheder og -tid og forbedre deres livskvalitet".

Fiskeolie forbedrer resultaterne for patienter med faste svulster og øger produktionen af tumor­nekrose-faktor hos underernærede kræftpatienter og forlænger dermed deres liv.

Fiskeolie forbedrer også resultatet af kræftbehandlingen, specielt i forbindelse med det såkaldte "wasting syndrome" (hvor kroppen sygner hen, og man taber mere end 10% af sin kropsvægt), kræftcelleapoptose.

"I kombination med standardbehandling kan kosttilskud af (n-3) fedtsyrer være en ikke-giftig metode til forbedring af kræftbehandlingsresultatet og kan bremse eller forebygge, at kræften kommer igen."

Læs også:
Advarsel mod gift i fisk
Kviksølv-forgiftning
Fisk og forurening
EU godkender mere kviksølv i fisk
Fisk og N-3 fiskeolie uden forebyggende virkning
Fisk fra Østersøen - forsker advarer
Flax-olie er det geniale alternativ til fiskeolie

"Vi konkluderer, at EPA hæmmer væksten i HepG2-celler og fremkalder stoffets virkning via Fas-medieret apoptose. Det ser ud til, at virkningen af EPA på hepatom-celler bestemmes af status på p53, og at wild-type p53 er en forudsætning for EPAs kræfthæmmende virkning.", hæmmer dannel­sen af nye blodkar i kræftsvulsten ("En gennemgang af forsøgsdata tyder på, at der er basis for en klinisk evaluering af de selektive hæmmere af eicosanoid-dannende enzymer og kosttilskud af n-3 fedtsyrer som supplerende behand­ling og kemopræventive stoffer), samtidig med, at blodsukker­niveauet forbedres.

GLA
Gammalinolensyre med tamoxifen som primær behandling af brystkræft: "T+GLA-tilfælde udvi­ste en betydeligt hurtigere klinisk reaktion (objektiv reaktion vs. statisk sygdom) end kontrol­gruppen, der kun fik tamoxifen. Forsøget strakte sig over seks uger (p = 0,010).

Vitaminer/Fejlernæring
Fejlernæring er skyld i ca. 40% af alle kræftdødsfald! Lungekræftpatienter, der er blevet opereret for deres sygdom, og som tager vitamintilskud, har større chance for at overleve i en årrække: "Vitaminbrugere har en længere gennemsnitlig, dokumenteret overlevelse sammenlignet med patienter, der ikke spiser vitaminer (41 måneder vs. 11 måneder; P = 0,002)".

I et klinisk dobbeltblind forsøg med biopsi-bekræftede blærekræftpatienter gav man enten et vita­mintilskud i anbefalede dagsdoser eller vitaminer i megadoser + zink i enten anbefalet dagsdosis eller megadoser.

"Kræftsygdommen vendte tilbage hos 24 ud af 30 patienter (80%) i den gruppe, der fik anbefalede dagsdoser og 14 ud af 35 (40%) i den gruppe, der fik megadoser (p = 0,001, 2-kategori Fisher-test). Megadoser af vitminerne A, B6, C og E samt zink mindskede antallet af opblussen af blærekræft hos patienter, der fik BCG-immunbehandling".

Et forsøg med patienter med ondartet, højrisiko uveal melanom (kræft i øjets iris) (T3) blev behand­let sekundært med biologiske kosttilskud efter primær standardbehandling, fjernelse af cellekernen eller brachyterapi (strålebehandling direkte i kræftknuden).

Den sekundære behandling bestod af naturlige aminosyrer, sporstoffer, folsyre og en kost indehol­dende neurogene, lipide fedtsyrekomponenter. Der var ingen tegn på bivirkninger eller toksici­tet, og behandlingsformen var billig. Sygdommen vendte ikke tilbage hos nogen af de patien­ter, der deltog i forsøget.

Behandling af brystkræftmetastaser fremmes med tilskud af folsyre: "Behandling af anthra­cyclin-resistente brystkræftmetastaser med nye anti-neoplastiske stoffer kan være et problem. Fem-års overlevelsen for denne sygdom er kun 15%, og hormonale og kemoterapeutiske muligheder er stort set kun palliative (lindrende)... 5-fluorouracil, et stof, som man har kendt til gennem længere tid, er nr. 3 på listen over effektive præparater. Vedvarende infusion eller tilførsel af folsyre forøger den intracellu­lære effektivitet og resulterer i 5-53% objektivt vurderet remission (gradvis aftagen)".

Folsyre fordobler overlevelseschancerne for patienter med kræft i tyktarmen: "I et prospektivt, ran­domiseret, multicenter-forsøg fik 139 patienter med metastaseret kræft i tyk-/endetarm (70 mænd og 69 kvinder i alderen 35-81 år) palliativ behandling med fluorouracil (400 mg/m2 dagligt i fem dage) enten alene eller kombineret med folsyre (100 mg/m2 før hver dose fluorouracil).

Grupperne var sammenlignelige med hensyn til alder, køn, Karnofsky-indeks og antal lokaliserede metastaser. Kriteriet for behandlingens påbegyndelse var udbredelsen af de ondartede metastaser el­ler kliniske symptomer forårsaget af svulsten.

Remissionstallene efter behandlingen (fluorouracil alene eller kombinationen af fluorouracil og fol­syre) var

  • fuldstændig eller delvis remission: 9 vs. 16%
  • standset tumorvækst: 20 vs. 60%
  • progression: 71 vs. 24%.

Mindre bivirkninger, f.eks. stomatitis (betændelse i munden) og diarré, var lige hyppigt forekommende ved de to behandlingsformer - og i begge tilfælde udholdelige for patienterne.

Den gennemsnitlige overlevelsestid for fluorouracil-behandlingen lå på 7,24 måneder efter behand­lingens start og 9,1 måned fra tidspunktet for diagnosticeringen af metastaser. Kombinationen af fluoroura­cil og folsyre gav en betydeligt længere gennemsnitlig overlevelsestid (P mindre end 0,0001), nem­lig 14,98 måneder fra behandlingens start og 16,3 måneder fra tidspunktet for diag­nosticeringen af metastaserne.

Den øgede reaktion og betydeligt forlængede overlevelsestid er et tegn på forbedring af den behandlingsmæssige profil ved fluorouracil ved kombination med folsyre i den palliative be­handling af carcinomer i tyk-/endetarm.

Læs resten af artiklen HER!

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012