Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kromunderskud kan øge risikoen for hjerteanfald

22/7-2005 - Et lavt indhold af mineralet krom er sat i forbindelse med en øget risiko for hjerteanfald hos mænd og understøtter dermed den rolle, nærings­stoffet spiller for et sundt hjerte, skriver Dominique Patton.

Indtagelse af krom har vist sig at kunne øge insulinfølsomheden og glucose-toleransen og bedre for­holdet mellem HDL- og LDL-kolesterol - alt sammen faktorer, som er gavnlig for hjertet. Men de epidemiologiske beviser på sammenhængen mellem krom og kredsløbsygdomme er meget begræn­sede, lyder det fra forskningsrapportens forfattere fra Johns Hopkins University.

De målte kromindholdet i tånegle fra 684 mænd, som tidligere havde haft myocardie-infarkt. Pati­enterne blev rekrutteret fra hospitaler i otte europæiske lande og Israel. Tånegle giver en indikation af kromstatus over et længere forløb.

Sammenlignet med kontrolgruppen, som bestod af mænd, der aldrig havde haft et hjerteanfald, hav­de forsøgsgruppen et lavere indhold af krom: 1,10 µg/g i gennemsnit mod 1,30 µg/g, svarende til 15% lavere.

"Koncentrationen af krom i tåneglene havde en omvendt proportional sammenhæng med risikoen for et første myocardie-infarkt hos mænd", skriver forskerne i 15. juli-udgave af American Journal of Epidemiology (bind 162, udgave 2, s. 157-64).

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012