Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Prostatakræft - skrivebordsarbejde øger risikoen

Mænd, der tilbringer hele dagen siddende bag et skrivebord, har en 30% højere risiko for at udvikle prosta­ta­kræft i forhold til mænd, der ikke har et stillesiddende arbejde, viser et nyt forsøg.

Sygdommen er langt mere udbredt blandt embedsmænd, lærere og kontorfunktionærer end blandt grupper, der har et mere fysisk krævende arbejde, f.eks. produktionsmedarbejdere, bagere, elektri­kere og barberer.

Man har tidligere opfordret mænd til at motionere for at forebygge sygdommen, men dette forsøg er det første, der har undersøgt, om aktivitetsniveauet på arbejdspladsen kan sættes i forbindelse med risikoen for prostatakræft.

Ca. 35.000 mænd får hvert år stillet diagnosen prostatakræft i Storbritannien, og en tredjedel heraf dør af sygdommen. Fordi risikoen øges med alderen, vil mænd over 50 år oftere udvikle sygdom­men, men arvelighed spiller også en stor rolle.

En gruppe forskere fra Athens Universitet undersøgte 320 mænd, som havde fået stillet diagnosen prostata­kræft, og sammenlignede dem med en tilsvarende gruppe mænd, som ikke led af sygdom­men.

Resultaterne af deres undersøgelse, som blev offentliggjort i går i European Journal of Cancer Prevention, viser, at de mænd, der havde et stillesiddende kontorjob, havde en 30% større risiko for at udvikle prostatakræft.

Desuden viste det sig, at de mænd, hvis job ikke kræver, at de bevæger sig i nævneværdig grad, havde en 40% større risiko for at udvikle lidelsen 'benign prostatahyperplasi' (BPH), en almindelig, godartet lidelse, hvor prostata forstørres, så der opstår vanskeligheder i forbindelse med vandlad­ning. Selvom BPH ikke er livstruende, kan det være nødvendigt med et operativt indgreb for at løse problemet.

Dr. Areti Lagiou, som ledede undersøgelsen, udtaler: "I 1997 var fysisk aktivitet ikke engang på listen over faktorer, der kunne have en mulig beskyttende indvirkning på prostatakræft. Men i løbet af de sidste 10 år har flere og flere forskningsresultater vist, at det kan være tilfældet".

I de tidlige stadier vokser prostatakræftsvulsten relativt langsomt, og tusindvis af mænd kan leve med sygdommen i årevis uden at have symptomer. Men efterhånden som den udvikler sig, bliver den mere og mere aggressiv og ondartet, og derefter kan den være vanskelig at behandle og/eller helbrede.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012