Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Blue Vision - en af naturens stærkeste antioxidanter 1

En af naturens stærkeste antioxidanter beskytter dit nervesystem - og meget, meget andet

Da forskere analyserede en række frugter og grønsager for deres antioxi­dan­te egenskaber, var det blåbærret, der vandt - det var langt det bedste til at uskadeliggøre frie radikaler.

I 2005 fik forskere indkredset de mekanismer, der kan være med til at forklare, hvordan blåbær er i stand til at forbedre hukommelsen og genoprette et sundt nervesystem i ældre menneskers hjerne. Forskernes ganske forbløffende konklusion var, at blåbærrenes sundhedsfremmende indvirkning på hjernens funktion er helt lig med den, man ser hos personer, der igennem lang tid spiser en kalorie­fattig kost.

Blue Vision medvirker til at vedligeholde et sundt blodomløb via adskillige mekanismer, bl.a. ved at holde blodets indhold af LDL-kolesterol på et normalt niveau og fremme en normal endo­thelial funktion.

Blåbærrets mest aktive indholdsstoffer
De to mest aktive indholdsstoffer, der findes i dette sundhedsfremmende bær, er anthocyaniner og pterostilbene. Anthocyaniner fra blåbær regnes for at være naturens stærkeste antioxidanter. Stof­ferne har udvist egenskaber, som går langt ud over blot at være i stand til at uskadeliggøre frie radi­kaler. Pterostilbene er et andet indholdsstof, som medvirker til at fastholde et lipid- og glucose­niveau, som allerede ligger inden for det sundhedsmæssigt forsvarlige.

Og et mere interessant aspekt er, at på grund af stoffets unikke, biologiske virkning kan pterostil­bene muligvis medvirke til at opretholde en sund DNA-struktur. De nye blåbærekstrakt/ Blue Vision-kapsler giver en standardiseret styrke af anthocyaniner og pterostilbener fra blåbær.

Når det gælder om at beskytte hjernen, er der ifølge James Joseph, Ph.D. og ledende forsker ved Laboratory of Neuroscience ved USDA Human Nutrition Research Center on Aging ved Tufts University, ikke helt noget, der kommer op på siden af blåbær. "Man kunne kalde det for hjerne­bærret", siger han.

Dr. Josephs bemærkninger faldt i forbindelse med offentliggørelsen af hans banebrydende forskning i blåbær. Siden er hans resultater blevet understøttet af dyreforsøg, der har vist, at daglig indtagelse af blot beskedne mængder blåbær i betydelig grad kan bremse den forringelse af hukommelsen og de motoriske færdigheder, som sker i forbindelse med aldring.

Desuden har en lang række nye, spændende forskningsresultater vist, at ud over at være i stand til at holde hjernen sund og rask kan dette højtbesungne lille bær - uanset om det indtages i frisk form, frosset, på dåse eller som ekstrakt - give en lang række sundhedsfremmende fordele.

Efter en test af 24 forskellige friske frugter, 23 grønsager, 16 urter og krydderier, 10 slags nødder og fire slags tørrede frugter kom forskere ved det amerikanske landbrugsministerium frem til, at blåbær havde den højeste antioxidante aktivitet pr. portion. Som de fleste sundhedsbevidste voksne efter­hånden er klar over, er antioxidanter nødvendige for at kunne modvirke frie radikaler - de skadelige biprodukter ved cellestofskiftet, som kan medvirke til udviklingen af kræft og andre aldersrela­tere­de sygdomme.

Andre forsøg har vist, at blåbær kan medvirke til at sænke kolesterolindholdet i blodet, fremme sun­de urinveje og reducere risikoen for infektioner i urinvejene. Europæiske forsøg har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af de blåbær, der vokser i Europa, og raske øjne. Man lægger bl.a. vægt på bærrets evne til at forbedre nattesynet, bremse udviklingen af grå stær og be­skytte mod grøn stær.

Nye forsøg underbygger desuden blåbærrets evne til at reducere den aldersrelatede iltning af fedt­stoffer - en medvirkende faktor til hjertesygdom - og til at undertrykke væksten af visse former for kræftsvulster. Alt dette tyder på, at blåbærrenes plantestoffer muligvis kommer til at spille en rolle i fremtidens kræftforebyggende tiltag.

Og så har vi jo slet ikke været inde på den almengyldige og mest simple begrundelse for at indtage blåbær: De smager godt!

Da nybyggerne fra Plymouth ankom til det, der nu er Massachusetts, gav de indfødte amerikanere dem de blålige frugter fra en lav, træagtig busk, hvis bægre er en fintformet femtakket stjerne. I år­hundrede har de indfødte amerikanske kulturer indtaget disse "stjernebær" - ikke blot som en føde­vare, men også som medicin: De har drukket blåbærsaft til lindring af hoste, brygget te af blåbær­blade og drukket det som et styrkende middel og spist de friske, tørrede bær for at fremme synsev­nen.

Blåbærene i Blue Vision tilhører arten Vaccinium, som omfatter mere end 450 planter, der vokser overalt på jorden. De medlemmer af Vaccinium-familien, der har de mørkeste frugter, synes at have de mest fremtræ­dende helbredsfremmende egenskaber - et faktum, som forskerne tilskriver de stoffer, som giver planterne deres mørke pigmentering.

Disse bioflavonoider omfatter anthocyaniner og deres forstadier, proanthocyanidiner. Begge former er fantastiske til at bekæmpe frie radikaler. Forskningsresultater viser, at indtagelse af blåbær frem­mer antioxidant-tilstanden i menneskekroppen. Et øget indhold af antioxidanter i kroppen kan mu­ligvis beskytte mod skader på celler og celledele og dermed medvirke til at reducere risikoen for en lang række kroniske, degenerative sygdomme.

Sådan hjælper blåbær med til at bremse hjernens aldring
I dr. Josephs banebrydende arbejde på Tufts University fik 19 måneder gamle forsøgsrotter - hos mennesker svarer det til 60-65 år - en tørret blåbærekstrakt i en dosis, som forskerne kalibrerede til at svare til en halv kop blåbær om dagen for mennesker. Tre andre grupper af rotter fik henholdsvis spinatekstrakt, jordbærekstrakt og kontrolkost. Efter otte ugers forløb vurderede forskerne rotterne - som på det tidspunkt var at sammenligne med 70-75-årige mennesker - ved hjælp af forskellige tests af hukommelsesfunktionen.

Sammenlignet med kontrolgruppen, som kun fik en standardkost, klarede alle tre tilskudsgrupper sig marginalt bedre i hukommelsesprøverne. Men ved prøver af den neuromotoriske funktion var de rotter, der havde fået blåbær, de øvrige grupper langt overlegne. Disse rotter kunne langt bedre gå hen ad en smal pind og balancere på en pind, der roterede hurtigere og hurtigere, i forhold til de øvrige grupper.

Dette var i sandhed et overraskende resultat, eftersom forskerne i lang tid havde regnet det for et faktum, at aldersrelateret, neuromotorisk dysfunktion ikke står til at ændre. Dr. Josephs resultater synes totalt at modsige dette faktum. Han fandt frem til at blåbærekstrakt tydeligt var i stand til at bremse denne specifikke aldringsproces - i en grad, som intet andet stof havde været i stand til. Han konkluderer:

"Dette er det første forsøg, som har vist, at tilskud af frugt- og grønsagsekstrakter, som har et højt indhold af antioxidanter, rent faktisk kan bremse og ændre nogle af de aldersrelaterede neuronale/ adfærdsmæssige skader".

Dr. Josephs blåbær-rotter udviste også forbedrede indlærings- og hukommelsesfærdigheder ved na­vigering gennem labyrinter, og de var i stand til at finde - og derefter huske - placeringen af en un­dervandsplatform, hvor de kunne hvile sig, når de havde svømmet.

Da dr. Joseph og hans kolleger undersøgte hjernevævet fra disse rotter i reagensglas, fandt de frem til, at dopamin-niveauet var langt højere end i hjernen på rotterne fra de øvrige grupper. Dopamin er en essentiel neurotransmitter, som sikrer glidende, kontrollerede bevægelser samt en effektiv hu­kommelse, opmærksomhed og evne til at løse problemer.

Dr. Joseph overvejede om blåbærekstraktet også kunne øge fluiditeten i hjernecellemembranen og samtidig reducere hjernens indhold af betændelsesfremmende stoffer og dermed nedsætte den has­tighed, hvormed hjernen normalt ældes.

Andre forskere finder dr. Josephs forsøg specielt lovende på grund af dets potentiale for aldrende mennesker. Ældre har en tendens til at falde eller snuble - af og til med katastrofale konsekvenser - fordi hjernen bliver dårligere til at holde øje med og modulere svajende bevægelser, og det sker i takt med, at overførslen af nervesignaler i hjernen foregår i et langsommere tempo, efterhånden som aldringsprocessen skrider frem.

Ældre har ligeledes tendens til at lide af hukommelsestab og manglende evne til at lære ny adfærd - i en grad, som kan virke stærkt begrænsende på deres muligheder for at leve et produktivt og til­fredsstillende liv. "De fleste får at vide, at når man bliver gammel, er der ikke mere, man kan gøre", bemærker dr. Josephs kollega og medforfatter dr. Barbara Shukitt-Hale. "Det er muligvis ikke rig­tigt".

Nye forsøg bekræfter blåbærrets hjerne-styrkende egenskaber
Dr. Josephs forskningsresultater har ikke blot givet anledning til videnskabelig forskning i blåbær­rets sundhedsfremmende egenskaber, men har også i høj grad gjort den brede befolkning opmærk­som på det fantastiske lille bær. Fem vigtige forsøg understøtter og videreudvikler dr. Josephs op­rindelige forsøg.

I en artikel offentliggjort i tidsskriftet Neurobiology of Aging i 2005 skriver Rachel Galli og hendes forskerteam, som også er hjemmehørende på Tufts University, at de har fundet frem til en specifik mekanisme, som gør, at blåbærret kan medvirke til at bremse og ændre den neurologiske aldrings­proces.

Formålet med Galli-forsøget, som også havde deltagelse af dr. Joseph og dr. Shukitt-Hale, var at forsøge at måle varme-chok-protein-reaktionen i hjernen på både unge og ældre rotter, som fik til­skud af blåbærekstrakt, og sammenligne denne reaktion med reaktionen hos en kontrolgruppe af ældre rotter.

Varme-chok-proteiner er en beskyttende mekanisme, som produceres i hjernen på de fleste dyr (og mennesker) som forsvar mod frie radikaler og betændelsesfremkaldende stoffer. Proteinerne funge­rer på en måde, der minder om antioxidanternes, og understøtter dermed et sundt hjernevæv. Men efterhånden som man bliver ældre, mister man evnen til at producere varme-chok-proteiner i til­strækkelige mængder - og i nogle tilfælde kan dette fald være temmelig drastisk. Forskerne fra Tufts satte sig for at undersøge, om blåbær kunne medvirke til at genoprette denne varme-chok-protein-reaktion hos rotter.

Efter 10 uger udsatte forskerne rotternes hjernevæv for en betændelsespåvirkning og målte den der­af følgende varme-chok-protein-reaktion. Som formodet producerede hjernen hos de unge rotter, der havde fået blåbær, en stærk varme-chok-protein-reaktion - i modsætning til hjernen hos de æl­dre rotter, der ikke havde indtaget blåbærekstrakt.

Men det væsentligste resultat af forsøget var, at hjernen hos de ældre rotter, der havde fået blåbær, viste sig at være i stand til at udvise en varme-chok-protein-reaktion helt på linie med den, man kunne konstatere hos de unge rotter. Blåbærekstraktet viste sig at være i stand til fuldstændigt at genoprette varme-chok-protein-reaktionen hos forsøgsdyrene - og alt tyder dermed på, at blåbær dermed er i stand til at beskytte mod de neurodegenerative processer, der sker i forbindelse med aldring.

I 2005 offentliggjorde tidsskriftet Nutritional Neuroscience en betydningsfuld forsøgsrapport fra forskere ved universitetet i Barcelona. De spanske forskere havde tidligere demonstreret blåbærrets evne til at modvirke aldersrelaterede svigt i overførslen af nervesignaler. Nu ønskede man at fastslå, om de aktive plantestoffer, som giver blåbærrene deres store neurologiske evner, rent faktisk er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren.

Man undersøgte hjernen på rotter, som havde fået blåbærekstrakt i 10 uger, og blev herved i stand til at isolere blåbær-specifikke stoffer i rotternes cerebellum (lillehjerne), cortex (hjernebark), hip­pocampus og striatum (basalganglier) - de områder af hjernen, der kontrollerer hukommelsen og indlæringsprocesserne.

Det mest betydningsfulde resultat af forsøgene var, at forskerne var i stand til at påvise en sammen­hæng mellem tilstedeværelsen af plantekemikalier i hjernebarken hos de rotter, de undersøgte, og en forbedring i den kognitive præstationsevne målt i tests ved slutningen af den 10 uger lange periode med blåbærtilskud.

Blåbærrene kan måske også vise sig at være i stand til at hjælpe personer, hvis hjerne har taget ska­de af en periode med manglende blodtilførsel og dermed mangel på den ilt og de næringsstoffer, blodet leverer - en tilstand, der kendes under betegnelsen iskæmi (den ene af de to hovedårsager til hjerneblødning).

I et forsøg, der blev offentliggjort i maj 2005 i Experimental Neurology, dokumenterer en gruppe forskere, at tre grupper af rotter, som fik tilskud af henholdsvis blåbær, spinat og spirulina, alle hav­de et mindre tab af hjerneceller og var bedre i stand til at genoprette den mistede hjernefunktion ef­ter kunstigt fremkaldt iskæmi i forhold til rotter i en kontrolgruppe, der ikke fik tilskud.

Ved obduktionen af rotterne noterede forskerne sig, at det fysiske omfang af de iskæmiske skader i hjernen på de rotter, som havde fået et af de tre tilskud, var betydeligt mindre end skaderne i kon­trolgruppen.

Tufts-forskerne, som har været nogle af pionererne inden for forskningen i blåbær, udsendte i au­gust 2005-udgaven af Neurobiology of Aging endnu en forsøgsrapport, hvor man påviste, at den hastighed, hvormed ældre rotter, der havde fået blåbærtilskud, omsatte høresignaler i hjernen, næs­ten matchede den hastighed, man finder hos unge rotter, hvor omsætningen af høresignaler går lyn­hurtigt. Derimod var hastigheden langt lavere hos en gruppe af ældre rotter, som ikke fik blåbærtil­skud. Forskerne siger:

"Disse resultater tyder på, at de aldersrelaterede ændringer i temporallap­pens omsætningshastig­hed kan øges ved tilskud af de plantestoffer, der findes i blåbær".

Et andet nyt forsøg tyder på, at blåbær måske kan anvendes inden for den relativt nye transplanta­tionsteknologi. Mange neurologi-forskere mener, at blåbærret er lovende i forhold til at kunne er­statte vitale hjernestrukturer, som er blevet ødelagt eller beskadiget ved kvæstelser eller degene­rative sygdomme.

Desværre overlever transplanteret væv som oftest ikke særligt længe - specielt ikke hos ældre per­soner. Da forskere gav blåbærtilskud til midaldrende rotter, der havde fået transplanteret nervevæv, var væk­sten i deres implantater i hippocampus markant kraftigere end i identiske implantater i en kontrol­gruppe, og celleorganiseringen kunne sammenlignes med væv, der var blevet  implanteret i unge forsøgsdyr.

Blåbær kan måske en dag komme til at spille en væsentlig rolle, fordi de er i stand til at sikre, at kirurgisk implanterede væv kan trives i den nye vært, hvor de kan medvirke til at genoprette tabt motorisk og kognitiv funktion.

Læs resten af artiklen HER!

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012