Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Dunaliella-kapsler med beta-caroten - naturlige, blandede carotenoider

Mere end vitaminer - carotenoiderne bliver voksne

Farve er lig med værdifuld ernæring
Igennem generationer har det gamle husråd om at "spise farverigt" givet et fingerpeg om, hvor sun­de frugter og grønsager er. I dag er det almindeligt anerkendt, at mange af de farvestoffer, som giver fødevarer deres strålende farver, er ernæringsmæssigt værdifulde stoffer ved navn carotenoider.

Mens interessen i vitaminer og mineraler fortsat vokser, lægger forskerne mere og mere vægt på de mindre kendte næringsstoffer i den mad, vi spiser. Carotenoiderne udgør en af de største grupper af disse plantenæringsstoffer - mere end 600 i alt. Ca. 60 af dem findes i fødevarer og 20 i det moder­ne menneskes kost.

Af disse carotenoider er beta-caroten det mest almindeligt forekommende - og det er også det, der er blevet forsket mest i. Ikke desto mindre anså forskerne i mange år ikke beta-caroten for andet end et forstadie til A-vitamin. Dette ændrede sig radikalt i 1982, da US National Acadmy of Science i Diet, Nutrition and Cancer anbefalede en kost, der indeholdt store mængder beta-caroten og kun en smule fedt, hvis man vil reducere risikoen for udvikling af hjertesygdom og kræft.

Carotenoider er senere trådt ind på scenen som selvstændige, vigtige næringsstoffer. De beskytter floraen mod de frie radikaler, der opstår ved ultraviolet bestråling. Man får samme antioxidante beskyttelse, når man spiser fødevarer, der er rige på carotenoider.

Faktisk er carotenoiderne langt stærkere antioxidanter end A-vitamin, og en kost, der indeholder store mængder beta-caroten, reducerer risikoen for degenerative sygdomme i langt højere grad end en A-vitaminrig kost. Desuden er beta-caroten helt exceptionelt sikkert - kroppen omdanner kun stoffet til A-vitamin i det omfang, den har behov for det, så der er ingen risiko for, at man kan komme til at overdosere stoffet.

Andre stærke antioxidanter er på trapperne...
Siden slutningen af 1980'erne har man desuden fundet andre stærke, antioxidante næringsstoffer. Ligesom beta-caroten har også alfa-caroten og cryptoxanthin retinol-aktivitet - det vil sige, at krop­pen er i stand til at omdanne dem til A-vitamin. Laboratorieforsøg og epidemiologiske undersøgel­ser har desuden dokumenteret værdien af alfa-caroten, cryptoxanthin, lutein, zeaxanthin og lycopen til forebyggelse af skader forårsaget af frie radikaler, hjertesygdom og kræftsygdomme.

Forskere rapporterer desuden, at lutein og zeaxanthin reducerer risikoen for makulær degeneration, en af de væsentligste årsager til blindhed. Det amerikanske landbrugsministerium og National Can­cer Institute er netop nu i gang med at udforske carotenoidernes potentielle, sundhedsfremmende egenskaber.

Mange ernæringseksperter anbefaler, at man indtager carotenoiderne via kosten. Ifølge de gældende retningslinier skal man have 2-4 portioner frugt og 3-5 portioner grønsager hver dag. Det er svært at nå at få så meget i løbet af én dag. Derfor kan det være en god idé at tage et tilskud indeholdende naturlige, blandede carotenoider, hvis man gerne vil sikre sig, at man får en sund kost.

Dunaliella - den foretrukne kilde til naturlige, blandede carotenoider

Et unikt udvalg af naturlige carotenoider
Forskningen i plantenæringsstoffer er i rivende udvikling, og derfor har du brug for en kilde, du kan stole på, når det gælder blandede carotenoider.

Beta-caroten udvundet af algen Dunaliella salina er den foretrukne kilde til natur­li­ge, blandede ca­rotenoider. Den giver markedets mest varierede udvalg af carotenoider fra forskelli­ge kilder. Og den indeholder en blanding af ernæringsmæssigt værdifulde carotenoider, som ikke findes i synte­tiske produkter.

Desuden nyder Dunaliella-kapsler med naturlig beta-caroten uovertruffen accept på markedet. Stof­fet sælges af flere virksomheder end noget andet naturligt blandet carotenoid-produkt. Det er des­uden et helt enestående sikkert alterna­tiv til A-vitamin - og det indtages af flere mennesker end andre naturlige, blandede carotenoider.

Caroten-blandingen i Dunaliella-kapsler
Dunaliella-kapsler er en blanding af naturligt forekommende carotenoider, bl.a. beta-caroten, alfa-caroten, cryptoxanthin, zeaxanthin og lutein.

Disse carotenoider findes oftest i frugter og grønsager og er sandsynligvis de næringsstoffer, som har størst indflydelse på menneskets helbred.

Selvom der ikke er forsket helt så intensivt i disse carotenoider, viser tidlige forskningsresultater, at de er meget lovende med hensyn til sundhedsfremmende og beskyttende egenskaber.

Nye forskningsresultater har desuden vist, at et varieret udvalg af antioxidanter i kosten fungerer synergistisk og giver dermed bedre beskyttelse mod frie radikaler end store doser af en enkelt anti­oxidant.

Et rendyrket naturprodukt
Dunaliella salina-algen dyrkes på verdens største algebrug, som findes ved fem søer i nærheden af Whyalla i Australien - og i nærheden af masser af rent havvand.

Innovative teknikker og videnskabelig overvågning maksimerer væksten i disse carotenoid-rige al­ger uden nogen negativ indvirkning på miljøet. Algerne høstes mekanisk uden anvendelse af kemi­ske tilsætningsstoffer eller opløsningsmidler - så når du køber Dunaliella-kapsler med naturlig beta-caroten, kan du være sikker på, at det er et rendyrket naturprodukt i ordenes egentlige forstand.

Carotenoider - de seneste forskningsresultater

  • Blandede carotenoider
    Det samlede blodindhold af carotenoider blev målt hos 1.899 mænd, hvorefter man fulgte deres hjerte-/karstatus gennem 13 år. Blandt de mænd, der havde det højeste blodindhold af carote­noi­der, var der 36% færre hjerteanfald og dødsfald i forhold til den gruppe mænd, der havde det laveste blodindhold.
  • 332 lungekræftpatienters kostindtag af forskellige carotenoider blev sammenlignet med kostind­taget hos 865 kontrolpersoner uden kræft. Efter justering for rygning og andre risikofaktorer kunne forskerne iagttage, at den laveste risiko for udvikling af lungekræft kunne konstateres hos den gruppe, der indtog mest beta-caroten, alfa-caroten og lutein - modsat de medicinske doser af syntetisk beta-caroten, der øgede dødsrisikoen blandt finske rygere i en finsk undersøgelse.

Blandede carotenoider og hudbeskyttelse

  • Blandede carotenoid-tilskud (50 mg pr. dag) beskytter huden mod de skadelige virkninger ved ultraviolette stråler. Hos frivillige forsøgspersoner var man i betydelig grad i stand til at reduce­re forekomsten af erythema (rødme i huden) efter UV-bestråling ved indtagelse af blandede ca­rotenoider.

Alfa-caroten

  • Alfa-caroten hæmmede væksten i menneskelige kræftceller dyrket i laboratorium, og jo højere dosis alfa-caroten, jo stærkere hæmmende virkning.
  • I et dyreforsøg med lever-, lunge- og hudkræft var alfa-caroten i stand til at reducere antallet af svulster drastisk. Alfa-carotens kræftbekæmpende virkning oversteg den virkning, man har på­vist for beta-caroten.

Beta-caroten og frie radikaler

  • Frie radikaler er stærkt reaktive molekyler, som man mener er årsagen til aldring og degenera­tive sygdomme. Et beta-caroten-molekyle kan gøre det af med op til 1.000 singlet-iltmolekyler.

Beta-caroten og kræft

  • Beta-caroten-tilskud (20 mg pr. cag) reducerede mængden af frie radikaler blandt en gruppe to­baksrygere.
  • Beta-caroten-tilskud var i stand til at forebygge strålefremkaldte skader fra frie radikaler på kro­mosomer i menneskelige lymfocytceller.
  • Indtagelse af HD-beta-caroten reducerede risikoen for lungekræft blandt ikke-rygere.
  • Beta-caroten forebygger kræft i mundhulen, og tilskud af stoffet kan undertiden bremse udvik­lingen af læsioner, der kan udvikle sig til ondartede svulster, viser en række laboratoriemodeller, dyreforsøg, epidemiologiske undersøgelser og kliniske forsøg på mennesker.
  • Beta-caroten kan måske forebygge kræftrelaterede ændringer, til dels ved at fremme den norma­le kommunikation i de såkaldte 'gap junctions' mellem cellerne. Nedsat gap junction kommuni­kation har forbindelse til kræft.

Beta-caroten og kredsløbssygdomme

  • Det første interventionsforsøg, der viste, at beta-caroten kan reducere risikoen for hjertekarsyg­domme, blev gennemført af Gaziano og Hennekens i 1990. Indtagelse af 50 mg af beta-caroten hver anden dag reducerede risikoen for hjerteanfald med 40% blandt mandlige læger.
  • En undersøgelse af 25.802 mænd og kvinder i op til 14 år har vist, at risikoen for hjerteanfald øges i takt med, at blodets indhold af beta-caroten falder. Beta-caroten beskytter formentlig li­poproteinerne mod iltning.
  • Beta-caroten hæmmede iltningen af flerumættede fedtsyrer, som ellers ville bidrage til udvikling af sygdom i hjertets kranspulsårer.

Beta-caroten og immunforsvar

  • Beta-caroten beskytter immunforsvarscellerne mod skader fra frie radikaler og fremmer T- og B-lymfocytternes reaktion.
  • Dagligt tilskud af beta-caroten i ni måneder forbedrede forholdet mellem T4 og T8-immunfor­svarsceller, en indikator for immunforsvarets funktionsevne.
  • Adskillige markører for immunforsvarets funktion, f.eks. antallet af NK-celler og aktiverede lymfocytter, forbedredes hos 11 HIV-positive patienter, der fik 60 mg beta-caroten dagligt i fire måneder.

Cryptoxanthin

  • Store mængder af carotenoidet cryptoxanthin havde en sammenhæng med en signifikant reduk­tion i risikoen for kræft i livmoderhalsen blandt 15.162 kvinder, som blev fulgt gennem en peri­ode på 15 år.

Nøglebegreber i brugen af carotenoider

  • Frie radikaler bekæmpes mest effektivt ved hjælp af et forskelligartet udvalg af antioxidanter i stedet for blot én eller to antioxidanter.
  • Beta-caroten-tilskud øger blodets indhold af dette og andre carotenoider, som ikke indtages som tilskud. Beta-caroten fremmer kroppens optagelse af carotenoider generelt.
  • Den beta-caroten, der findes i visse fødevarer, kan være tæt forbundet til en ernæringsmæssig matrix og er derfor ikke særligt optagelig. Et klinisk forsøg har vist, at beta-caroten blev optaget mere effektivt fra kosttilskud end fra grønsager.

Lutein og zeaxanthin

  • Forskere ved fem amerikanske øjenafdelinger undersøgte den rolle, carotenoiderne spiller i fore­byggelsen af makulær degeneration, som er en af de væsentligste årsager til blindhed, blandt 356 patienter og 520 kontrolpersoner. Carotenoiderne lutein og zeaxanthin viste sig at have den kraftigste, beskyttende indvirkning mod makulær degeneration.
  • Zeaxanthin viste sig at kunne blokere aktiviteten i frie peroxid-radikaler og derfor muligvis kunne beskytte cellemembranerne mod denne og andre former for skader fra frie radikaler.

Lycopen

  • Kostmæssig indtagelse af tomater, som indeholder store mængder lycopen, blev sammenholdt med antallet af tilfælde af kræft i fordøjelseskanalen blandt 2.706 kræftpatienter og 2.879 kræft­frie kontrolpersoner. Lycopen synes at kunne beskytte mod kræft i mundhulen, svælget, spise­røret, maven, tyktarmen og endetarmen.
  • Bestråling øger mutationer og bidrager til kræft, men lycopen er i stand til at mildne disse ska­delige virkninger.
  • Lycopen viste sig at være langt stærkere end beta-caroten til at uskadeliggøre singlet-iltmoleky­ler, en type af frie radikaler. Men begge næringsstoffers evne til at uskadeliggøre frie radikaler er afhængig af, at begge indtages via kosten.
  • Indtagelse af mindst 10 ugentlige portioner af tomatbaserede fødevarer, der indeholder store mængder lycopen, reducerede risikoen for at udvikle prostatakræft med næsten 45%.

Carotenoider: En sikker kilde til A-vitamin

  • Carotenoider er langt sikrere end A-vitamin-tilskud, fordi menneskekroppen kun konverterer caro­tenoider til A-vitamin efter behov. Beta-caroten er det kraftigste A-vitamin-carotenoid. Alfa-caroten og cryptoxanthin har en lavere A-vitamin-aktivitet på grund af deres kemiske struktur. Lycopen, lu­tein og zeaxanthin omdannes ikke til A-vitamin i kroppen.
  • Det faktum, at hvert carotenoid har sin egen omdannelseshastighed sammenholdt med, at caroteno­ider i kosttilskud er mere biologisk tilgængelige end carotenoider i fødevarer, har resulteret i, at man anvender mange forskellige konverteringsfaktorer.
  • Som et resultat af manglen på koncensus omkring omdannelsen af carotenoider til A-vitamin er der ikke fastsat nogen anbefalet dagsdosis for carotenoider. Tilskud indeholder typisk 9 eller 15 mg beta-caroten, mens man i kliniske forsøg ofte anvender op til 50 mg dagligt. I "Improving Health with Antioxidants" anbefaler Alliance for Aging Research 10-30 mg pr. dag, hvis man gerne vil bevare et godt helbred.

Land

Retinol-ækvivalent mikrogram

Internationale enheder (I.E.)

Australien

750

2500

Belgien

800

2667

Canada

1000

3333

Danmark

1500

5000

EU

800

2667

Frankrig

800

2667

Grækenland

700

2333

Holland

800

2667

Irland

750

2500

Italien

700

2333

Mexico

1000

3333

Portugal

1500

5000

Spanien

750

2500

Storbritannien

750

2500

Sydkorea

700

2333

Tyskland

1000

3333

USA

1000

3333

NB: Anbefalede dagsdoser ændres regelmæssigt. Tjek dosis for det enkelte land.

Fødevarekilder til de vigtigste carotenoider

Beta-caroten

Abrikos
Gulerod
Fersken
Søde kartofler

Alfa-caroten

Gulerod
Græskar
Rød og grøn peber
Majs

Cryptoxanthin

Papaya
Fersken
Mandarin
Appelsin

Lutein

Kål
Grønne grønsager
Spinat
Broccoli
Sareptasennep

Zeaxanthin

Karse
Bladbede
Cikorieblade
Roetoppe
Okra

Lycopen

Tomat
Vandmelon
Guava

Referencer:
Morris, DL et al. "Serum carotenoids and coronary heart disease. The Lipid Research Clinics Coronary Primary Prevention Trial and Follow-up Study. Journal of the American Medical Association, november 1994; 272:1439-1441.
Le Marchand, L et al. Intake of specific carotenoids and lung cancer risk. Cancer Epidemiology, maj/juni 1993; 2:183-187.
Tronnier, H, mundtlig præsentation. Symposium "Current Aspects of Light Protection and Skin Physiology. University of Witten/Herdecke, Witten, Tyskland, 24. marts 1995.
Murakoshi, M et al. Inhibitory effects of alfa-carotene on proliferation of the human neuroblastoma cell line GOTO. Journal of the National Cancer Institute, 1989; 81:1649-1652.
Murakoshi, M et al. Potent preventive action of alpha-carotene against carcinogenesis: Spontaneous liver carcinogenesis and promoting stage of lung and skin carcinogenesis in mice are suppressed more effectively by alpha-carotene than by beta-carotene. Cancer Research, december 1992; 52:6583-6587.
Di Mascio, P et al. Antioxidant defense systems: the role of carotenoids, tocopherols and thiols. American Journal of Clinical Nutrition, januar 1991; 53:194S-200S.
Allard, JP et al. Effects of beta-carotene supplementation on lipid peroxidation in humans. American Journal of Clinical Nutrition, april 1994; 59(4):884-890.
Umegaki, K et al. Beta-carotene prevents X-ray induction of micronuclei in human lymphocytes. American Journal of Clinical Nutrition, februar 1994; 59:409-412.
Mayne, ST et al. Dietary beta-carotene and lung cancer risk in U.S. non-smokers. Journal of the National Cancer Institute, januar 1994; 86:33-38.
Garewal, HS et al. Emerging role of beta-carotene and antioxidant nutrients in prevention of oral cancer. Archives of Otolaryngology, februar 1995; 121(2):141-144.
Wolf, G. Retinoids and carotenoids as inhibitors of carcinogenesis and inducers of cell-cell communication. Nutrition Reviews, september 1992; 50

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012