Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rødkløver og betydningen af østrogener

 En af de store medicinske opdagelser i de seneste årtier har været forståelsen af, at østrogener er aktive, når del gæl­der opretholdelsen af sundheden i næ­sten alle slags væv.

Hos kvinder reducerer østrogenerne virkningerne af aldersprocessen
Østrogener er ikke bare vigtige for udviklingen og funktionen af de kvindelige kønsorganer. Under opvæksten og i den fødedygtige alder opretholder kroppens egne østrogener knogle­styrken og kvaliteten af vores hud. De holder også arterierne sunde, sikrer et normalt blodtryk og normale kolesterolniveauer. Hjernefunktion og humør påvirkes også af østrogener.

Dette fører til den uundgåelige konklusion, at østrogener spiller en vigtig rolle for bevarelsen vores vævs ungdommelighed.

Fra omkring 35-års alderen begynder mange kvinders egen østrogenproduktion at gå ned. Virkningerne af østrogentilskud er velkendte. De hjælper kroppen med at holde knoglerne sunde og kolesterolniveauet under kontrol. De holder arterievæggene elastiske, huden glat og ungdommelig, er positive for humør og den emotionelle tilstand, samt øger evnen til at kon­centrere sig.

Kostens betydning
Hvorfor mangler mange kvinder over en vis alder østrogener? Svaret synes at ligge i vores vestlige kost. De fleste af os har gjort den "fejl" at ændre kosten i forhold til vores forfædres - der var den samme type kost, som stadig kan findes flere steder i Asien, i Mellemamerika og omkring Middelhavet.

Hvorfor er planteøstrogener (phytoøstrogener) vigtige?
Nøglefaktorerne i kosten hedder "phytoøstrogener" eller planteøstrogener. Phytoøstrogener er stoffer, der findes i planter, og som er i stand til at efterligne østrogenernes virkning, fordi deres strukturer er bemærkelsesværdigt lig de menne­skelige østrogeners, og den menneskelig krop accepterer dem som sådanne. Planteøstrogener eller phytoøstrogener er de primitive forløbere for vores egne menneskelige østrogener.

Phytoøstrogener har eksisteret i menneskers kost i tusinder af år. Vi har tilpasset os dem og er kommet til at blive afhængige af dem. Man mener, at de skaber en "balance" med kroppens egne østrogener, efterhånden som kvinden gennemløber sin reproduktive fase og når ud over denne.

Phytoøstrogener er ikke så stærke som de østrogener, kroppen skaber. Hos yngre kvinder, som har tilstrækkelige mængder af egne østrogener i deres blod, har phytoøstrogenerne en begrænset virkning, fordi kroppens egne østrogener er stærkere. Men med stigende alder og faldende østrogenproduktion bliver phytoøstrogenerne mere og mere vigtige, idet de overtager de menneskelige østrogeners rolle. Når kvinden bliver omkring 50 år gammel, og østrogenpro­duktionen er meget lav, bliver phytoøstrogener­ne hovedkilden til østrogenaktiviteten.

Der er mange plantehormoner, som vi ved vir­ker som østrogener i kroppen. De klassificeres i grupper - flavoner, flavononer, flavololer, chal­coner, lignaner og isoflavoner.

Den almindeligste type af phytoøstrogener er flavoner, lignaner og isoflavoner, med de sidste som de stærkeste. Lignaner og flavoner findes i de fleste kornsorter, frugter og grønsager. Men isoflavoner findes kun i bælgplanter som kløver, soja, linser, kikærter og bønner. De fleste kvinder i de vestlige lande vil have moderate mængder af lignaner og flavoner i blodet, men meget lave mængder isoflavoner.

Se også Isoflavon Soja

På grund af det store forbrug af bælgfrugter i Asien, er isoflavonniveuet af phytoøstrogener i blodet her 20-30 gange højere end hos kvinder i vestlige lande.

Der findes over 1.000 forskellige isoflavoner, og ny forskning har vist, at der er fire isoflavo­ner, som spiller en unik og vigtig rolle i denne forbindelse: biochanin, formononetin, genistein og daidzein. Disse fire isoflavoner findes i sær­ligt store mængder i rødkløverplanten sammen med plantens andre komplekse næringsstoffer.

Rødkløver
Rødkløver (Trifolium pratense) er et medlem af bælgplantefamilien og den rigeste kilde til isoflavoner i naturen med disse særlige fordele:

  • Rødkløver indeholder ca. 10 gange mere isoflavon end den næstrigeste kilde, sojabønnen.
  • Rødkløver er en af de få plantearter, som indeholder alle de fire vigtige isoflavoner, nævnt ovenfor - sojabønnen indeholder kun to, nemlig genistein og daidzein. Dette be­tragtes som vigtigt, fordi de fire isoflavoner har forskellige biologiske funktioner.
  • Rødkløver indeholder ingen toksiske sub­stanser, sådan som anti-nutrive faktorer, der forekommer i andre bælgfrugter, bl.a. soja.

Indholdsstofferne i rødkløver
Frisk rødkløver indeholder 81,0% væske, 4,0% protein, 2,6% fiber, 0,7% fedt og 2,0% aske.
I rødkløverblade og -blomst er fundet følgende hovedsub­stanser: (I) flavonoid glykosider - der er identificeret 11, idet ononin (formononetin-7-glykosid), daidzin, sissotrin (biochanin-7-glykosid), genistein, isoquercetin, praten­sein, pectolinarigenin, psudobaptigenin og calycosin forekommer i niveauer op til 2% (tørvægt); (II) coume­stans-spormarngder af coumestrol; (III) en flygtig olie (0,03%), hvori der er blevet isoleret 40 bestanddele, bla methyl salicylat, benzyl alkoholestere, 2-phenylethanol og estere, methyl anthmnilat, eugenol og furfural; (IV) L­dopacaffeinsyre conjugater; (V) polysaccharider, herun­der stivelse og glucomannan; (VI) forskellige harpiksstof­fer, fedtsyrer, C23-C31 kulbrinter, alkoholer, klorofyl, mineraler, vitaminer.


Rødkløver og cancer
Mange cancersygdomme i de vestlige lande er hormonafhængige, og forskerne er derfor af den opfattelse, at den vestlige kost, sammenlignet med en vegetarisk eller halvvegetarisk kost, som den findes f eks. i nogle asiatiske lande, kan forandre hormonproduktionen, stofskiftet og virkningen på celleplanet gennem bestemte biokemiske mekanismer. Dette har ført til undersøgelser af forskellige kostemner, der inde­holder hormonlignende diphenole phyoøstrogener som lignaner og isoflavonoider, f eks. sojabønner. Disse stoffer omdannes af indvoldsbakterier til hormonlignende bestanddele med både østrogen- og antioxidantvirkning; de viser sig ikke kun at påvirke kønshormonstofskiftet og den biologiske aktivitet, men også intracel­lulære enzymer, proteinsyntese, vækstfaktorer, ondartet cellespredning, differentiering og angi­ogenesis på en måde, som gør dem til stærke kandidater til rollen som naturlige cancer­beskyttende bestanddele. Dette understøttes af internationale, epidemiologiske undersøgelser.

Forbrugere som ønsker et større indhold af isoflavoner i kosten, kan anvende sojamel eller Isoflavon kapsler med et deklareret indhold af isoflavon. Rødkløver kan fås som te.

Referencer:
Verdeal R, Ryan DS. Naturally-occurring oestrogens in plant foodstuffs-a review. I Food Protection 1979; 42:577-83.
Miksicek RJ. Commonly occurring plant flavonoids have estrogenic activity. Molec Pharmacol 1993; 44:37-43.
Braden AWH, Thain RI, Shutt DA. Comparison of plasma phytoestrogen levels in sheep and cattle after feeding on fresh clover. Austral J Agricul Res 1971; 22:663-70.
Francis CM, Millington AJ, Bailey ET. The distribution of oestrogenic isoflavones in the genus Trifolium. Austral J Agricul Res 1967; 18:47-54.
Eldridge AC, Kwolek WF. Soybean isoflavones: effect of environment and variety on composition. I Agricul Food Chem 1983; 31:394-6.
Adlercruetz H, Mazur W. Phytoestrogens and Western diseases. Annals Med 1997; 29:95-120. Cassidy A, Bingham S, Setchell KDR. Biological effects of a diet of soy protein rich in isoflavones on the menstrual cycle of premenopausal women. Am J Clin Nutr 1994; 60:333-40.
Cassidy A, Bingham S, Setchell K. Biological effects of isoflavones in young women: importance of the chemical composition of soybean products. Brit J Nutr 1995; 74:587-601.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012