Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

MSM - en hjælpende hånd fra naturen til dyr og mennesker 2

(Fortsat -:)

Reducerer betændelsestilstande
"Til heste bruger jeg det overalt, hvor jeg ønsker at reducere en betændelsestilstand og fremme blodcirkulationen", fortæller dr. Metcalf. "Det er det, der skal til, når et betændt eller beskadiget led skal repareres".

Han har dokumenteret en række succeshistorier med brugen af MSM til afhjælpning af rygproble­mer hos heste, bl.a. hans datters springhest og hos en række fuldblods-væddeløbsheste, samt hos cirkusheste og opvisningsheste.

De konkurrencer, en sådan hest er udsat for på den ene eller den anden måde, giver en enorm belast­ning på dens ryg, forklarer han, og de problemer, der opstår, er både svære at diagnosticere og van­skelige at behandle.

"Sacroiliac-området ligger meget dybt", fortæller han", og uanset hvad man så smører på overfla­den, så når det altså ikke ned til der, hvor problemet er. Med MSM kan man komme frem til pro­blemområdet via hestens eget system. Og fordi det er et stof, der naturligt forekommer i kroppen, vil det ikke kunne ses i urinen, og man vil aldrig kunne blive anklaget for at give hesten smertestil­lende midler".

Hans datters springhest blev holdt væk fra væddeløbsbanen, fordi den led af kronisk ømme musk­ler. Han var ikke en glad hest - han gik ofte med ørerne tilbagelagt og halen piskende. Efter en uges behandling med MSM vendte situationen 180 grader, og i dag springer han glad og gerne over for­hindringerne med så stor succes, at ekvipagen ligger blandt de allerbedste i samtlige regionale kon­kurrencer.

"Jeg er sikker på, at der findes en masse konkurrenceheste med problemer i sacroiliac-området", siger dr. Metcalf. "Det er det samme som med lændeproblemer hos mennesker. Hvis du har lænde­problemer, så tager du - bogstaveligt talt - ikke dine skridt fuldt ud. Det gør en konkurrencehest hel­ler ikke - den skridter heller ikke fuldt ud, så at sige.

Når man ser det over en løbsdistance, så betyder det forskellen mellem en rigtigt god hest, og en hest, der netop er blevet besejret af en rigtigt god hest. Hvis skridtlængden er forkortet med blot en halv centimeter, så taber hesten".

Forebyggelse og pleje i ét
Dr. Metcalf er også af den opfattelse, at MSM er i stand til både at forebygge og helbrede epifysitis. Han har med stor succes anvendt MSM til en række unge heste, der led af epifysitis, men ingen af de øvrige heste er dog undergået så stor forandring som det fuldblods hoppeføl, som skulle inspice­res med henblik på salg.

"Man kunne gå ind i båsen til hende, og man behøvede sådan set bare pege på hendes knæ, og så vrinskede hun næsten af smerte", siger han. "Det var så smertefuldt for hende, at hendes røgtere stort set ikke kunne få hende til at gå ud af stalden. Hendes ejer sagde til mig "det haster ikke, dok­tor, inspektionen er først om tre uger. Vi satte hende på MSM med det samme, og hun bestod inspektionen med glans".

Dr. Metcalf er nu i gang med at bevise, at MSM kan både forebygge og kurere epifysitis, og til det formål gennemfører han et forsøg med to fuldblods hingstføl på sin egen gård.

"Der er ingen, der reelt ved, hvad årsagen til epifysitis er", siger han. "Men det er et faktum, at hvis kalk- og fosforbalancen er forrykket, så KAN det være årsagen, og det er også et faktum, at over­fodring med protein kan forårsage sygdommen".

I forsøget giver dr. Metcalf de to føl en kost, der er stærkt beriget med protein, men de får også to spiseskefulde MSM med hver portion foder. Begge føl er vokset hurtigt - og har nået en størrelse, som i betragtning af deres unge alder ikke svarer til, at de stammer fra en lille mor og en relativt lille far. De er nu midt i deres første år, og indtil nu har der ikke været nogen former for tegn på epifysitis.

Dr. Metcalf har desuden dokumenteret positive resultater med brugen af MSM til at fjerne mavesår hos unge føl og har fundet ud af, at det er en god idé at bruge MSM til andre af de problemer, der kan opstå i fordøjelseskanalen.

Lad os se på et eksempel: En araberhingst fra Georgia fik et tilfælde af diarré, som fortsatte trods forskellige forsøg på behandling. Der blev tilkaldt specialister, men lige meget hjalp det. Diarréen fortsatte med at plage hesten.

Ejeren kom tilfældigt til at læse en artikel, hvor dr. Metcalf beskrev sit arbejde med MSM, og han ringede derfor til denne som et sidste forsøg, inden hesten blev aflivet. Dr. Metcalf sendte en por­tion MSM til hende, og hesten fik stoffet som en del af sit foder. I løbet af nogle få dage, fortæller dr. Metcalf, blev hestens afføringen igen mere kompakt, og efter seks uger var den fuldstændigt rask igen.

Et diagnostisk redskab
På et andet område har dr. Metcalf anvendt MSM både som diagnoseredskab og som behandling. Han fortæller, at han af og til støder på unge heste, som lider af en alvorlig mangel på koordina­tionsevne. Det kan være et resultat af det såkaldte "wobbler-syndrom", også kaldet slingerhed (sam­menfald i rygmarven på grund af en forkert dannet cervicalhvirvel). Hvis der er tale om wobbler-syndrom, er udredningen af sygdommen en meget bekostelig affære, og det samme gælder de kirur­giske indgreb, der skal til for at rette op på tilstanden - her er prisen endnu højere.

Men, siger dr. Metcalf, ofte kan de samme symptomer stamme fra skader, der er forårsaget af her­pes-virus. Hans erfaring viser, at hvis problemet skyldes herpes-virus, så vil MSM kunne afhjælpe det. Hvis der er ikke sker nogen forbedring af tilstanden ved indtagelse af MSM, så er problemet formentlig wobbler-syndrom, og ejeren kan derefter tage stilling til, om han/hun vil bekoste den dyre behandling eller få dyret aflivet.

Den første erfaring på dette område fik han på Ranier Stable i nærheden af Auburn forud for intro­duktionen af MSM. Et føl udviste symptomer på wobbler-syndrom i en sådan grad, at ejeren beslut­tede sig for at få det aflivet.

Dr. Metcalf foreslog, at man prøvede med indsprøjtninger af DMSO som en sidste udvej - det kun­ne jo være, at problemet rent faktisk stammede fra herpes-virus. Føllets problemer forsvandt stort set med det samme, og hesten blev en god væddeløbshest, som vandt med store sejre på de califor­niske baner.

I dag opnår dr. Metcalf de samme resultater med MSM, som han gjorde med DMSO, når han be­handler tilstande, der skyldes herpes-virus.

Til problem-hopper
På grund af MSMs evne til at forbedre blodcirkulationen er dr. Metcalf overbevist om, at stoffet kan være et vigtigt redskab til at få ældre hopper i føl.

"Vi kender alle sammen disse bedstemødre-hopper, som bare ligesom lukker af", siger han. "De har det fint, men deres vævsprøver er dårlige. Vi kan ikke få dem i føl igen. Jeg har tænkt over, hvordan det kan være, og jeg tror, at det har noget at gøre med kredsløbet - blodstrømmen til æggestokkene, og blodstrømmen til livmoderen. Hvis æggestokkene ikke fungerer ordentligt, vil livmoderen ikke være et godt sted for fostret at sætte sig fast.

Jeg tror fuldt og fast på, at dette er et område, hvor MSM kan være til gavn, fordi stoffet er i stand til at forbedre blodstrømmen. Jeg vil frygteligt gerne se nogle tiltag (fra dyrlæger med dette specia­le) på dette behandlingsområde, så vi kan få konstateret, om vi kan få æggestokkene til at starte pro­duktionen igen, og få gjort livmoderen til et godt 'opholdssted' for fostret."

Man har også iagttaget, at hovene på heste, der får MSM med foderet, vokser hurtigere, og at deres skind får en mere blank overflade. MSM har desuden i nogle tilfælde vist sig at kunne dræbe ind­voldsparasitter.

Desuden er der hele problematikken omkring halte heste - og her har man som nævnt set haltheden forsvinde, når hesten får MSM. To landsdækkende opvisningsheste, som ejes af dr. Metcalfs kun­der, er sunde og raske og i stand til at konkurrere, når de får MSM. Får de ikke MSM, viser de tegn på halthed.

Men på trods af alle de fremragende resultater, dr. Metcalf har opnået med MSM, skynder han sig at understrege, at stoffet ikke er nogen mirakelkur.

"Vi kan ikke forvente mirakler", siger han. "Man er nødt til at fastslå årsagen til et specifikt pro­blem og derefter sikre sig, at årsagen ikke længere eksisterer, for uanset hvad man gør - hvis årsa­gen stadig er til stede, når man stopper behandlingen, så vil problemet vende tilbage. Hvis der er ledskader i et hesteknæ, så vil man kunne opnå midlertidig lindring ved hjælp af MSM, men man får ikke en rask hest ud af det".

Selvom Herschler ikke har haft samme problemer med sundhedsmyndighederne, som han oplevede i forbindelse med lanceringen af DMSO, så har introduktionen af MSM heller ikke været uden kna­ster. Et firma, som ikke havde Herschlers tilladelse (som patentindehaver), begyndte at sælge MSM som et medicinsk præparat og reklamere for dets behandlingsmæssige virkning både på produkteti­ketten og i annoncer.

Det fik sundhedsmyndighederne til at gå ind i sagen, som endte med, at den pågældende virksom­hed fik pålagt at standse markedsføringen af produktet. Herschler anlagde sag mod virksomheden for brud på hans patent- og varemærkerettigheder og for at have skadet markedet for fremtidig salg af MSM.

Herschler har patent på MSM i USA og i mindst 25 andre lande. Han tror på, at stoffet på et tids­punkt vil blive markedsført som et medicinsk præparat i udlandet, men ikke i USA. Her vil det kun blive markedsført og solgt som et næringsstof, der kan tilføre kroppen den nødvendige mængde svovl.

"Til heste bruger jeg det overalt, hvor jeg ønsker at reducere en betændelsestilstand og fremme blodcirkulationen", fortæller dr. Metcalf. "Det er det, der skal til, når et betændt eller beskadiget led skal repareres".

"Vi kan ikke forvente mirakler", siger han. "Man er nødt til at fastslå årsagen til et specifikt pro­blem og derefter sikre sig, at årsagen ikke længere eksisterer, for uanset hvad man gør - hvis årsa­gen stadig er til stede, når man stopper behandlingen, så vil problemet vende tilbage."

Læs også:
MSM - methyl-sulfonyl-methan
MSM: Sikrere end salt
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
MSM - et dobbelt-blind forsøg ved slidgigt
MSM har mange fordele viser praktisk erfaring
MSM til heste og kæledyr
MSM - kliniske undersøgelse og laboratorieforsøg
Glucosamin og MSM
Bio Lignisul MSM
Bio Lignisul MSM giver nyt håb til gigtplagede
MSM - gennembrud i behandlingen af ledegigt?
MSM mod smerter
At leve med en kronisk betændelse i tarmen
Osteoarthritis (slidgigt) - virksom behandling
MSM-kapsler gavner både mennesker og dyr
MSM, allergi og astma
Gigt
Glucosamin, Chondro-Lenk og Lignisul MSM
MSM er godt for dine led - og for dit helbred i det hele taget…
Dosering af MSM og Chondro-Lenk

Horse, 1987 LS

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012