Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alzheimers sygdom - og alternativ forebyggelse og behandling

Alzheimers ser ud til at blive en folkesygdom i det 21. århundrede. Sygdommen ses aldrig før 40 års alderen, men hos mindst 30% af de mennesker, der bliver over 80. Ca. 50.000 danskere har sygdommen, der koster samfundet mindst 16 milliarder kroner om året.

I dag - næsten 100 år, efter at sygdommen første gang blev beskrevet af den tyske læge Alois Alzheimers - er der ikke enighed blandt hjernespecialister om, hvad der er årsag til den, og der findes ingen effektive medikamenter eller behandlingsformer.

Alzheimers fører efter 7-9 år langsomt, men sikkert til en total intellektuel og psykisk opløsning, begyndende med de sædvanlige demenssymptomer, glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt. Pårørende til ældre mennesker skal lægge mærke til de typiske advarselssignaler: glemmes over flere måneder gentagne gange navne, nøgler og tegnebog, foretager vedkommende uventede og meningsløse handlinger i vante omgivelser, er det tilrådeligt at søge læge.

Efterhånden forsvinder hukommelsen helt, de nærmeste familiemedlemmer kan ikke længere genkendes, og almindelige dagligdags ting som at tage tøj på, holde sig ren og finde rundt bliver uløselige problemer.

Bag sygdommen ligger et hjernesvind på grund af tab af nerveceller i visse dele af hjernen. Ifølge en gruppe forskere er det såkaldte beta-amyloid-protein skyld i det hele, andre mistænker et andet protein, tau-proteinet, mens der i de senere år er blevet fremsat den hypotese, at forklaringen skal findes i et bestemt gen (ApoE). Dette støttes af, at der er ca. 50% større risiko for at få sygdommen, hvis familiemedlemmer har haft den.

Skaderne rammer især det nervesystem, som bruger acetylcholin som transmittersubstans, hvad der passer med, at dette system er forbundet med hukommelsen.

Kosttilskud og droger, der i Europa og USA bruges til forebyggelse af hukommelsestab, Alzheimers og demens
I de senere år har er der blevet offentliggjort kinesiske undersøgelser, der viser, at et alkaloid, huperzin A fra en kinesisk mosplante, Huperzia serrata, måske kan være et lovende medikament til behandling af Alzheimers. Planten har været et traditionelt naturmiddel i Kina ggennem århundreder, og den rensede bestanddel er blevet brugt til behandlingen af demens. Forskning har gennem videnskabelige eksperimenter påvist, at ren huperzin A forhindrer enzymet acetylcholin-esterase i at ødelægge acetylcholin. På den baggrund mener forskerne, at huperzin A er i stand til at øge koncentrationerne af acetylcholin og derved bringe lindring til sygdomssymptomerne.

Det fremgår af toksikologiske undersøgelser, at huperzin A ikke er toksisk, selv når det ordineres i 50-100 gange højere doser, end der kræves til behandling.

Randomiserede, placebo-kontrollerede, dobbeltblind kliniske forsøg viser, at tilskud af ginkgo biloba-ekstrakt kan have en positiv indvirkning hos patienter, som lider af mild til middelsvær demens af Alzheimer-typen. Det ser ud til, at de positive effekter omfatter såvel det kognitive som det følelsesmæssige område. En anden asiatisk plante, Gotu Kola, er i de senere også blevet meget omtalt i forbindelse med Alzheimers og demens.

Andre kosttilskud af interesse for Alzheimerpatienter er kiselpulver og lecithin. Forskerne mener, at en øget indtagelse af kiselsyre kan nedsætte risikoen for at udvikle sygdommen (The Lancet, vol. 342, 24 juli 1993). Neurologen prof. dr. Steven H. Zeisel fra universitet Chapel Hill i North Carolina/USA siger: "Jeg anbefaler mine patienter over 50 år at tage lecithin med cholin. Når cholin mangler, dør hjernecellerne hurtigere".

En opsigtsvækkende undersøgelse viste, at risikoen for at få Alzheimers næsten forsvinder, hvis man tager E-vitamin.

Ifølge bogen "Mirakelkost til hjernen" undersøgte et forskerhold fra Rush Institute for Healthy Aging i Chicago og det medicinske fakultet ved Harvard University 633 personer på 65 år og derover. De underkastede dem hukommelsestest og undersøgte omhyggeligt, hvilke vitaminer de tog, især hvad angik E- og C-vitamin. Godt fire år senere målte forskerne igen gruppens mentale funktionsevne. Den forbløffende opdagelse var, at ikke en eneste blandt de 27 personer, der tog E-vitamin, udviklede Alzheimers sygdom. Heller ingen af dem, der tog C-vitamintilskud, fik sygdommen. Hos begge grupper forventede man, at 15% skulle udvikle Alzheimers.

Referencer

Huperzia serrata:
Wang L.M., Han Y.F., Tang X.C.: Huperzine A improves cognitive deficits caused by chronic cerebral hypoperfusion in rats. Eur J Pharmacol. 2000 Jun 9;398(1):65-72­
Xiao X.Q., Wang R., Tang X.C.: Huperzine A and tacrine attenuate beta-amyloid peptide-induced oxidative injury. J Neurosci Res. 2000 Sep 1;61(5):564-569.
Zhou G.C., Zhu D.Y.: Synthesis of 5-substituted analogues of huperzine A. Bioorg Med Chem Lett. 2000 Sep 18; 10(18):2055-7.

Ginkgo biloba:
Haase J, Halama P, Horr R: Wirksamkeit kurzdauender Infusionsbehandlungen mit Ginkgo-biloba-Spezialextrakt EGb 761 bei Demenz vom vaskular; Z Gerontol Geriatr 1996 29, no. 4, 302-91.
Hofferberth B: The efficacy of EGb 761 in patients with senile dementia of the Alzheimer type: a double-blind, placebo-controlled study; Human Psychopharmacology 1994 9, 215-22
Kanowski S, Herrmann WM, Stephan K, Wierich W et al.: Proof of efficacy of the ginkgo biloba special extract EGb 761 in outpatients suffering from mild to moderate primary d; Pharmacopsychiatry 1996 29, no. 2, 47-56
LeBars PL, Katz MM, Berman N, Schatzberg of et al.: A placebo-controlled, double-blind, randomized trial of an extract of ginkgo biloba for dementia; JAMA 1997 278, 1327-32.

Gotu Kola:
Cauffield JS; Forbes.: Dietary supplements used in the treatment of depression, anxiety, and sleep disorders. West Palm Beach Veterans Affairs Medical Center, FL 33410-6400, USA. Lippincotts Prim Care Pract 1999 May-Jun;3(3):290­304.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012