Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

BirkeSød - den søde sundhed 1

BirkeSød er ikke blot et sikkert, naturligt sødestof uden de negative bivirk­ninger, som sukker og kunstige sødemidler har. BirkeSød er også godt for dine tænder, det stabiliserer dit insulin- og hormonniveau - og så er det alt i alt med til at give dig et godt helbred.

Note fra redaktøren: Der nævnes adskillige dyreforsøg i denne artikel. NEXUS tilslutter sig ikke brugen af hverken levende eller døde dyr til forsøg, men vi ønsker samtidig ikke censurere de artik­ler, vi vælger at trykke.

Amerikanerne er vældigt glade for sukker. De kan bare ikke få nok. I gennemsnit spiser hver eneste amerikaner 1 dl sukker hver evigt eneste dag. Man skønner, at gennemsnitsamerikaneren spiser, drikker, slubrer, rører og drysser ca. 75 kg hvert år. Aldrig i moderne tid er der blevet forbrugt så meget sukker.

Og sukkeret fortjener virkelig sit ry som "den hvide gift". Hvis man opfatter sukker som en madva­re, så er man på meget gyngende grund, for det er i langt højere grad et kemisk stof, som menneske­kroppen har ualmindeligt svært ved at udnytte og fordøje.

Mennesket er ikke bygget til at spise store mængder sukker - uanset hvilken form det kommer i: Hvidt sukker, brunt sukker, majssirup, sukrose, dextrose, glucose, fruktose, laktose, maltose, byg­malt, honning, rissirup eller ahornsirup. Sukker er desuden yderst afhængighedsskabende - det fun­gerer fuldstændigt lige som et narkotisk stof, der lokker selv den med de bedste hensigter ind i sine søde kløer.

Ifølge de gamle kinesere skal der noget sødt til for at opretholde balancen i kroppen. Men hvis man regelmæssigt spiser store mængder sukker, vil det kunne give alvorlige problemer. Sukker kan

  • for­årsage for lavt blodsukker og vægtøgning, hvilket fører til diabetes og fedme hos både børn og voksne.
  • suge livsvigtige vitaminer og mineraler ud af kroppen.
  • øge blodtrykket, mængden af triglycerider og indholdet af det dårlige (LDL-) kolesterol, hvorved risikoen for hjertesygdomme øges.
  • få tænderne til at forfalde og give tand- og tandkødssygdomme, hvilket fører til, at man taber tænderne og udsætter sig for systemiske infektioner.
  • gøre det svært for en barnehjerne at modtage indlæring, hvilket resulterer i koncentrations­svigt. Både børn og voksne udviser forstyrrende adfærd, indlæringsvanskeligheder og hu­kommelsessvigt ved indtagelse af sukker
  • fremkalde auto-immune og immunsvækkende sygdomme som ledegigt, allergi og astma.
  • forrykke hormonbalancen og understøtter væksten i kræftceller.

Jamen, hvad skal man så gøre? Bliver vi gidsler for vores egen sukkertrang, eller er der en måde, hvorpå vi kan komme ud over 'sukkergris-syndromet' på en god måde?

BirkeSød kommer til undsætning!
Under Anden Verdenskrig led Finland af akut sukkermangel. Uden nogen form for sukkerforsyning inden for landets grænser ledte man efter et alternativ. Det var på den måde, at finske forskere gen­opdagede BirkeSød xylitol, et kaloriefattigt sødestof, der fremstilles af birkebark. Faktisk havde man kendt til stoffet inden for den organiske kemi, siden det første gang blev fremstillet i 1891 af en tysk kemi­ker.

I 1930 var BirkeSød blevet renfremstillet, men det var først omkring Anden Verdenskrig, at sukker­manglen tvang forskerne til at se sig om efter alternative sødemidler. Og det var først, da BirkeSød blev stabiliseret, at det blev til et sødestof, der kunne bruges i fødevarer. Det var også på den tid, at forskerne fandt ud af, at BirkeSød er insulin-uafhængigt (dvs. at det omsættes i kroppen uden at bruge insulin).

I 1960'erne blev BirkeSød brugt i Tyskland, Schweiz, Sovjetunionen og Japan som det foretrukne sø­demiddel i kost til diabetikere og som energikilde til infusionsbehandling af patienter med dårlig glucosetolerans og insulinresistens. Siden da har mange andre lande, bl.a. Italien og Kina, produce­ret BirkeSød til brug for deres egne markeder - og med bemærkelsesværdigt gode resultater for folke­sundheden.

Stoffet er forholdsvis ukendt i USA og Australien, primært fordi billige forsyninger af rørsukker har gjort det dyrere BirkeSød mindre attraktivt rent økonomisk.

BirkeSød er et naturligt stof, der findes i fiberholdige grønsager og frugt samt i majskolber og forskel­lige hårde træsorter som f.eks. birk. Det er et naturligt mellemstof, der regelmæssigt optræder i suk­kerstofskiftet hos både mennesker og dyr og i adskillige planter og mikroorganismer. BirkeSød dannes naturligt i kroppen - faktisk producerer vi op mod 15 g dagligt i normalstofskiftet.

BirkeSød smager som sukker og ligner sukker til forveksling - men dér hører ligheden op. BirkeSød er i virkeligheden diametralt modsat sukker: Hvor sukker skader kroppen på utallige måder, kan BirkeSød helbrede og reparere. Desuden kan det opbygge immunforsvaret, beskytte mod kronisk degenera­ti­ve sygdomme og udsætte aldringsprocessen.

BirkeSød anses for at være et 5-kulstof sukker, hvilket betyder, at det har mikrobedræbende egenska­ber og kan dermed forebygge bakteriers vækst. Mens sukker er syredannende, er BirkeSød basedan­nende. Alle andre former for sukker - også sorbitol, som er et andet, populært sødemiddel - er 6-kulstof sukker, som nærer farlige bakterier og svampe.

I 1963 blev BirkeSød godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), og man har endnu ikke fundet en toksisk grænse for indtagelse. Den eneste ulempe, som meget følsomme personer kan opleve i begyndelsen, er mild diarré eller lette mavekramper.

Eftersom kroppen producerer BirkeSød hver dag - sammen med de enzymer, der skal bruges til at nedbryde det - forsvinder disse ulemper som regel i løbet af nogle få dage, efterhånden som kroppens enzymatiske aktivitet tilpasser sig et højere indtag.

BirkeSød har 40% færre kalorier og 75% færre kulhydrater end sukker og optages og omdannes lang­somt, hvilket betyder, at ændringerne i insulinniveauet i kroppen er meget svage. Ca. 1/3 af den BirkeSød, der indtages, optages i leveren. De andre 2/3 transporteres til tarmene, hvor de nedbrydes af tarmbakterier til kortkædede fedtsyrer.

BirkeSød ligner, føles som og smager nøjagtigt som sukker og har ingen ubehagelig eftersmag. Stoffet er i handelen i mange former. I dets krystallinske form kan det erstatte sukker i madlavning, bag­ning og som sødemiddel i drikkevarer. Desuden anvendes det som ingrediens i tyggegummi, hals­pastiller og næsesprays.

BirkeSød og en sund mund
Dårlige tænder og tandkødssygdomme er alvorlige problemer. Ifølge American Dental Association lider 75% af den voksne amerikanske befolkning af en eller anden form for tand- eller tandkøds­syg­dom.

Det siger sig selv, at kosten spiller en væsentlig rolle for tændernes sundhed. Hvis der er for meget sukker i maden, vil det svække immunforsvaret og skabe et surt miljø - og dét går ud over munden og tænderne.

Munden er hjemsted for over 400 arter af bakterier. De fleste er godgørende, men når sukkeret kom­mer ind i billedet, giver det næring til de destruktive arter, som derved får bedre betingelser for at formere sig.

Grundlæggende skyldes periodontale sygdomme bakterier. Plak gør det muligt for bakterierne at vokse, og det giver betændelse i tandkødet. Bakterierne frigør desuden småbitte mængder af gift­stoffer, som nedbryder tandkødsvævet og dermed fremmer infektionsprocesserne. Plak er en usyn­lig, klæbrig film af spyt og føderester, som hele tiden lægger sig på tænderne. En vedvarende skjult bakteriel infektion er også en byrde for immunforsvaret.

Bakterierne er med til at skabe plak, og de trives glimrende i det. Medmindre plakken fjernes fra tandkødsrandene, kan den medvirke til at forårsage tandkødssygdomme. Hvis sådanne sygdomme ikke behandles, vil plak ved eller under tandkødsranden hærdes til tandsten.

Der findes to former for periodontale sygdomme: Simpel tandkødsbetændelse, kaldet gingivitis, og den mere alvorlige form, periodontitis, som kan føre til, at tænderne falder ud, og tandkødet trækker sig tilbage.

Gingivitis opstår, når der opbygges plak og tandsten, som irriterer tandkødet eller mundhulen i det hele taget. Den mere fremskredne tandkødssygdom, periodontitis, opstår, når tandkødsbetændelsen ledsages af nedbrydning af knogler og ligamenter. Blødende tandkød er oftest det første tegn på, at man er ved at udvikle en tandkødssygdom, men det er ikke altid, at symptomerne er umiddelbart synlige.

Tandkødsbetændelse kan også føre til andre alvorlige helbredsproblemer. Lidelsen fordobler risi­ko­en for hjerneblødning, tredobler risikoen for hjerteanfald, øger risikoen for at føde for tidligt, og for, at barnet har en lav fødselsvægt, og desuden kan betændelsen medvirke til udvikling af bronkitis, lungebetændelse og emfysem.

Faktisk kan den bakterie, der forårsager tandkødssygdomme, direkte eller indirekte også forårsage infektion i hjertet og arterierne. Et forsøg foretaget ved University of Minnesota i 1998 viste, at ka­niner, der fik indsprøjtet tandplak, udviklede blodpropper, som førte til hjertesygdom. Noget tyder på, at bakterien først angriber knoglerne og tandkødet og derefter går ind i blodbanen gennem små revner i tandkødet.

At spise sukker giver dårlige tænder og et meget surt miljø i munden. Syren fjerner mineraler fra tandemaljen og får den til at blive svag og dermed mere modtagelig over for bakterieangreb, hvilket fører til endnu dårligere tænder og afmineralisering.

Under almindelige forhold bader spyttet munden i en basisk opløsning, som neutraliserer al syren og genopbygger mineralerne i emaljen. Desuden vasker spyttet rester af mad væk og medvirker ved fordøjelsesprocessen. Men når spyttet også bliver surt på grund af for meget slik, er det det rene overflødighedshorn for bakterierne i munden.

Disse modbydelige bakterier - sammen med affaldsstoffer fra kulhydraterne - klæber til tænderne og tungen og holder dermed syren tæt på tænderne, hvor den ligeså stille kan æde sig ind på emal­jen. Uanset hvilken form for mad man spiser, vil de tilbageblivende partikler blive til føde for plak­producerende bakterier.

Ved at bruge BirkeSød kan du øge plakkens pH-værdi og dermed reducere den tid, hvor tænderne er udsat for de skadelige syrer, og samtidig udsulte de skadelige bakterier.

BirkeSød er enhver tandlæges drøm. Stoffet modgår alle de destruktive virkninger, sukker kan have på munden og tænderne. BirkeSød kan ikke gæres og kan derfor ikke omdannes til syre af mundens bak­terier. Dermed er stoffet med til at genoprette den rette syre/base-balance i munden. Dette basiske miljø er ikke gæstfrit over for alle de destruktive bakterier - og specielt ikke for den værste af dem alle, Streptococcus mutans. Desuden hæmmer det basiske miljø dannelsen af plak.

Brug af BirkeSød lige inden sengetid - efter tandbørstning og brug af tandtråd - beskytter og helbreder tænder og tandkød. I modsætning til sukker kan man endog lade stoffet sidde på tænderne natten over. Hvis man bruger stoffet rigtigt, er BirkeSød i stand til at stoppe den gæringsproces, der fører til dårlige tænder.

Lang tids brug undertrykker de mest skadelige af mundens bakterier og sikrer dermed på langt sigt en ændring i disse bakteriekulturer. BirkeSød har endog evnen til at fremme mineraliseringen af emal­jen, og stoffet er yderst effektivt til behandling af små huller i tænderne. Selvom større huller ikke kan forsvinde af sig selv, kan de hærdes og blive mindre følsomme.

Regelmæssig brug af små mængder BirkeSød kan øge de beskyttende faktorer i spyttet. BirkeSød stimu­lerer spytdannelsen og medvirker til at bevare spyttets mineraler i en brugbar form. Lang tids brug af BirkeSød øger buffer-kapaciteten og de beskyttende faktorer i spyttet. En øget spytproduktion er spe­cielt vigtig for personer, der lider af mundtørhed på grund af sygdom, alderdom eller som bivirk­ning ved medicinindtagelse.

Eftersom miljøet i munden bliver mindre surt, hvis man regelmæssigt anvender BirkeSød, kan det klart anbefales at tygge BirkeSød-tyggegummi eller spise en BirkeSød-pastil efter hvert måltid og efter hver snack, der indeholder sukker. Og det bedste er, at forsøg har vist, at BirkeSød virker ikke blot her og nu, men også i det lange løb - måske endda permanent.

BirkeSød har fornylig fået positiv støtte i Journal of the American Dental Association: "BirkeSød er et effektivt stof mod huller i tænderne... Indtagelse af BirkeSødholdigt tyggegummi har ved forsøg vist sig at kunne reducere caries blandt finske teenagere med 30-60%. Forsøg foretaget i Canada, Thai­land, Polynesien og Belize har vist lignende resultater..." Et forsøg foretaget ved Harvard School of Dental Medicine konkluderede, at "BirkeSød kan i signifikant grad mindske forekomsten af huller i tænderne".

En anden uventet fordel ved BirkeSød viste sig i forbindelse med et finsk forsøg, som demonstrerede, at børn, hvis tænder angribes af Streptococcus mutans mellem 19- og 31-måneders alderen, har langt større risiko for at få mange huller i tænderne. De fleste børn får denne bakterie via moderens spyt - når de smager på hendes mad, drikker af samme kop, eller når hun kysser dem. De finske for­skere påviste et fald på hele 70% i antallet af huller blandt børn, hvis mor tyggede BirkeSødtygge­gummi.

Men BirkeSød er skam ikke blot for ungdommen. En forsøgsrapport offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society beskriver, hvordan forskere testede 111 i alderen 60 år og derover over en 12 måneder lang periode. Alle havde et skrøbeligt helbred, men var i det store og hele raske. Én gruppe af de frivillige forsøgsdeltagere tyggede ikke tyggegummi, en anden fik tyggegummi inde­holdende BirkeSød, og en tredje fik tyggegummi med både BirkeSød og et mikrobedræbende stof. De to grupper, der tyggede tyggegummi, blev bedt om at tygge 2 stykker i 15 minutter 2 gange dagligt.

Ved forsøgets slutning kunne forskerne konstatere, at den gruppe, der havde fået BirkeSød-tyggegum­mi, havde en betydeligt lavere risiko for at udvikle trøske, en svampe- eller gærinfektion, som giver sår i mundvigene. Forskerne konstaterede, at BirkeSød-tyggegummi kan give en "reel, klinisk fordel" for skrøbelige ældre.

BirkeSød og øre-, næse- og halsinfektioner
Gentagne mellemørebetændelser er en stor sundhedsrisiko for børn. Situationen afhjælpes ofte med dræn, der sættes ind i trommehinden på disse børn, så man kan reducere den mængde væske, som skal vaske infektionen ud af mellemøret. Denne fremgangsmåde skal både reducere hyppigheden af infektionerne og samtidig hjælpe på hørelsen.

Udviklingen af barnets sprog hænger i høj grad sammen med hørelsen, idet sproget dannes på basis af de ting, barnet hører i løbet af de første to leveår - og det er netop i den periode, barnet ofte har øreinfektioner. Hvis de sproglige input ikke kommer tydeligt igennem på grund af infektion eller væske i mellemøret i denne vigtige periode, kan det give indlæringsproblemer.

En forsker har påvist, at selv med den rette behandling kan gentagne mellemøreinfektioner i løbet af de første to leveår i signifikant grad hæmme indlæringsevnen helt op til 9 års-alderen. Et andet for­søg fulgte børn igennem længere tid. Her viste det sig, at børnene havde betydelige indlæringsvan­skeligheder og sociale problemer helt op til 18 års-alderen.

En af BirkeSøds mange gode egenskaber er stoffets evne til at hæmme væksten i de bakterier, der kan give mellemørebetændelser hos helt små børn. To nye forsøg med deltagelse af over 1.000 børn har vist, at BirkeSød-tyggegummi kan reducere antallet af mellemørebetændelser med 40% og i betydelig grad reducere de komplikationer, der kan opstå ved infektionen - og dermed også behovet for anti­biotika.

Regelmæssig skylning af næsen med en spray indeholdende BirkeSød kan reducere mængden af ska­delige bakterier og stimulere den normale skylning af dette område, som sker som en del af krop­pens forsvar. En ren næse reducerer problemer med allergi og astma, som stammer fra irritanter og forurenende stoffer i næsen.

Igangværende forskning viser, hvordan bakterier klæber sig til celler i kroppen og dermed forår­sa­ger infektion. Man ved, at nogle sukkerstoffer som BirkeSød kan blande sig i denne binding og dermed blokere for, at nogle af de vigtigste infektionsbærende bakterier, der findes i næseregionen, sætter sig fast.

Dr. Lon Jones fra Plainsview i Texas fortæller, at ved at bruge BirkeSød-næsespray er det lykkedes ham at reducere antallet af øreinfektioner blandt hans patienter med 93%. Samtidig gav behand­lingen en lignende reduktion i antallet af tilfælde af bihulebetændelse, allergi og astma.

BirkeSød har påviseligt været stand til at hæmme Candida albicans, en alvorlig, systemisk gærinfek­tion, og andre skadelige bakterier i mavesækken, bl.a. H. pylori, som menes at spille en rolle ved periodontale sygdomme, dårlig ånde, mavesår, sår på tolvfingertarmen og endog mavekræft.

BirkeSød og osteoporose
En anden spændende egenskab ved BirkeSød er stoffets evne til at modvirke knogletab. Finske forsøg har vist, at BirkeSød er i stand til at opretholde knogletætheden hos rotter, der havde fået fjernet ægge­stokkene. Uden æggestokke falder østrogenniveauet drastisk, og det samme gjaldt knogletætheden hos de rotter, der ikke havde fået BirkeSød. Hos den gruppe rotter, som fik fjernet æggestokkene og derefter fik BirkeSød, steg knogletætheden derimod.

Et andet forsøg har vist, at BirkeSød er effektivt til at reducere det aldersrelaterede knogletab hos æl­dre hanrotter med 10%.

Finske forskere gik så vidt som til at fremsætte anbefalinger for brug af BirkeSød til mennesker på baggrund af deres dyreforsøg - noget, der ikke er set tidligere. Ifølge disse anbefalinger vil en ef­fektiv dosis til mennesker ligge på ca. 40 g dagligt.

Forskernes teori går på, at BirkeSøds evne til at fremme knogletætheden skyldes stoffets evne til at fremme optagelsen af kalk i tarmene. Under alle omstændigheder er det at bruge BirkeSød i den dag­lige kost en behagelig måde at styrke sine knogler på - og så kan man samtidig glæde sig over tanken om alle de øvrige sundhedsfremmende egenskaber, stoffet har.

Læs resten af artiklen HER! 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012