Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Immunforsvaret: Hvor stærkt er dit immunforsvar?

"Hvorfor rammer det altid mig?" Er du begyndt at stille dig selv dette spørgsmål oftere og oftere, når du igen ligger i sengen med bronkitis eller betændte mandler? Tjek her, hvordan dit immunfor­svar har det.

Det skal du vide, inden du udfylder tjeklisten
Vær opmærksom på, at testen gælder voksne, der ikke lider af en immunforsvarssygdom eller er under behandling med præparater, der svækker immunforsvaret, f.eks. cortison og stoffer, der ind­tages efter transplantation eller mod kræft.

Du kan ikke afsløre alvorlige immunsygdomme ved hjælp af testen. Den gør dig opmærksom på, hvilke faktorer der har indflydelse på dit immunforsvar og rådgiver dig om, hvor modtagelig du er for virus og bakterier, der kan udløse en harmløs sygdom - ikke livstruende sygdomme.

Virus
Virus er en af de mindste levende organismer, der findes. Et almindeligt virus er mange tusinde gange mindre end en almindelig celle. Mange vira består af en tynd fedtholdig skal - eller membran, som man ynder at kalde den - noget arvemateriale inde i membranen og nogle proteiner, der som små stave eller nøgler stritter ud fra membranens overflade mod resten af omgivelserne.

Det er proteinerne på overfladen af et virus, der er afgørende for, hvilke celler og organismer virusset kan angribe.

Alle de vira, der er omgivet af en membran, er ret nemme at komme af med, for de går i stykker i noget så almindeligt som vand og sæbe. Alle vira bukker under for varme, så stegt virus er det samme som ufarlig - læs ødelagt - virus.

Når virus smitter fra et individ til et andet, sker det ved, at frit svævende vira - i et nys, et host ryger ned i luftvejene på et raskt individ.

Sæt kryds ved de udsagn, der passer på dig.

Jeg bliver ramt af en stærk forkølelse mindste tre gange om året

Jeg bliver ramt af andre virusinfektioner mindst to gange om året

Jeg har hyppige udbrud af herpes

Jeg har i løbet af det sidste år haft helvedesild (virusinfektion)

Jeg lider ofte af infektioner i mave og tarm

Jeg har i løbet af det sidste år haft flere svampeinfektioner i huden og slimhinderne (mund, tarm eller skede)

Jeg lider af en stofskifteforstyrrelse (f.eks. diabetes type 2)

Jeg indtager dagligt tre eller flere medicinske præparater

Når jeg får sår, er de længe om at hele

Jeg har problemer med kroniske betændelser, f.eks. i tænderne

Jeg er i løbet af det seneste år blevet svært kvæstet eller opereret - eller har været i narkose

I min familie er der mange tilfælde af infektioner, kroniske sygdomme og kræft

Jeg spiser ikke særligt sundt. Der er ikke meget frisk frugt, grønt, vitaminer, mineraler og sporstoffer i min kost

Jeg faster regelmæssigt og sørger altid for at få en meget kaloriefattig kost

Jeg er undervægtig

Jeg dyrker ikke sport

Jeg træner ofte så længe, at jeg er udmattet bagefter

Jeg opholder mig ofte i direkte sol eller udsætter min hud for stærk UV-bestråling (fra havet, højfjeldssol eller

kunstigt UV-lys)

Jeg drikker større mængder alkohol hver dag

Jeg ryger cigaretter

Jeg lever ikke efter mine daglige biorytmer, og jeg sover ofte uregelmæssigt, f.eks. på grund af søvnproblemer,

jetlag, skifteholdsarbejde, eller fordi jeg er nødt til at arbejde længe

Jeg kommer ofte i berøring med giftstoffer - enten hjemme eller på arbejdet

Jeg er konstant under tidspres

Jeg har næsten dagligt at gøre med mennesker, som jeg egentlig ikke bryder mig om

Jeg er ofte angst og føler mig truet

Jeg bliver ofte afvist af mennesker, som betyder noget for mig

Jeg har svært ved at slappe af

Jeg er utilfreds med mit parforhold eller mine medmenneskelige relationer

Der sker ikke meget i mit liv, f.eks. nye udfordrende opgaver, som giver mig livsglæde eller motion

Alder
Under 40 år - 2 points
41-60 år - 4 points
Over 60 år - 6 points

Pointberegning
Tæl sammen, hvor mange udsagn du har sat kryds ved. Læg de points, din alder giver, til. Summen er dit testresultat - mellem 2 og 35:

2-15 points
Du har ikke nogen mærkbar risiko for at svække dit immunforsvar. Hold øje med din risiko ved indimellem at gennemgå tjeklisten her.

16-25 points
Dit immunforsvar er muligvis påvirket negativt af din livsstil og tidligere sygdomme. De risici, du har krydset af, kan allerede have påvirket dit immunforsvars tilstand i negativ retning. Prøv at und­gå så mange som muligt af de risikofaktorer, der er nævnt i tjeklisten - eller prøv at ændre på dem. I samråd med din læge kan du ved lejlighed få tjekket dit immunforsvar.

26-35 points
Dit immunforsvar er meget belastet - enten på grund af en sygdom, du allerede har i kroppen, eller på grund af din livsstil. Det gør dig ikke umiddelbart syg, men øger din risiko for at blive ramt af in­fektionssygdomme. Bakterier, vira, svampe og parasitter angriber sikkert dig hårdere end andre. Du bør hurtigst muligt sørge for at enten undgå eller ændre mange af de risikofaktorer, som du har mar­keret i tjeklisten. Få desuden din læge til at tjekke dit immunforsvar nærmere.

Alt for et stærkt immunforsvar

Immunforsvaret er ikke alt, men uden et velfungerende et af slagsen går det ikke.
I løbet af livet skal immunforsvaret udkæmpe mange slag. Hvis man blot ser på de fire forkølelser og influenzaer, et menneske i gennemsnit rammes af på et år, så skal immunforsvaret i løbet af 50 år bekæmpe næsten 200 sådanne infektioner.

Normalt arbejder immunforsvaret bedst mellem det 10. og det 50. leveår. Derefter svækkes det. Og man kan ganske vist ikke stoppe den naturlige aldringsproces i kroppen, men alle kan gøre noget for enten ikke at svække kraften yderligere - eller endog styrke den.

Vigtigt for immunforsvaret: En afbalanceret kost
Kosten påvirker aldringsprocessen og sygdommes opståen og forløb. Den bør derfor spille en rolle som forebyggelse ikke blot i de unge år, men også i takt med, at man bliver ældre. Mangelfuld kost, overernæring eller forkert sammensætning af næringsstoffer svækker immunforsvarets styrke.

Allerede fra det 40. leveår begynder menneskets energibehov at falde, men behovet for livsnødven­dige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler forbliver uændret. Derfor er det optimale i den tredje alder at sørge for at få levnedsmidler med mange næringsstoffer og samtidig sikre færre kalorier.

Skifter man fedtholdige produkter ud med magre, sparer man energi, uden at man af den grund gi­ver afkald på vigtige næringsstoffer. I praksis betyder det f.eks. at drikke skummetmælk i stedet for sødmælk, spise kyllingebryst i stedet for svinekotelet og udskifte croissant'en med fuldkornsbrød.

Og man kan også spare på fedtet i osten og kødet. Der findes mange fedtfattige ostesorter, som sma­ger glimrende, f.eks. friskost, 30% gouda eller andre hårde ostetyper. Når det gælder kødvarer, kan man ty til fjerkræspølser, kød uden fedt og fedtfattige varianter som corned beef.

Magre fisk indeholder gode proteiner og giver et vigtigt bidrag til at dække jodbehovet. Derfor bør sej, torsk og skrubbe stå på menuen 1-2 gange om ugen, hvis de er kontrolleret for pesticider og tungmetaller.

Visse plantefedtstoffer er livsnødvendige for kroppen. Til salatdressing eller madlavning anbefales specielt oliven- og rapsolie. I det hele taget bør man spise flere fødevarer fra planteriget, dvs. fuld­kornsprodukter, grønsager, frugt, bælgfrugter og kartofler. De sikrer sammen med et nedsat energi­indhold for en tilstrækkelig tilførsel af vitaminer og mineraler.

Drik rigeligt!
Tilstrækkelig væske er vigtigt for at holde sig sund - mindst 1,5 og helst 2 liter dagligt. Bedst er kul­syrefattigt mineralvand, samt urte- og frugtte. Vil man være sikker på at nå den nødvendige mæng­de, kan man stille den frem om morgenen og så drikke den fordelt over dagen.

Kropslig bevægelse holder immunforsvarscellerne i form
Daglig kropsaktivitet stimulerer stofskiftet, forbedrer gennemblødningen af karrene, træner muskler og led, støtter hjerte-/karsystemet og fremmer det psykiske velbefindende. Alt dette har en positiv effekt på immunforsvaret. Specielt udholdenhedssport som løb, gang, vandring, cykling og svøm­ning styrker kroppens forsvar. Men husk, at motionen skal dyrkes regelmæssigt - og lad være med at overtræne. Starter man helt "fra bunden", bør man først få foretaget et helbredstjek hos lægen.

Vaccinationer er ikke kun noget for børn
Når man bliver voksen, holder man ofte op med at lade sig vaccinere. Men specielt influenza-infek­tioner kan hos ældre udvikle sig til livstruende sygdom. En årlig influenzavaccination til ældre kan derfor stærkt anbefales. Det er også vigtigt med stivkrampevaccination, som skal "opfriskes" hvert 10. år. Det samme gælder vaccination mod pneumokokker, den hyppigste årsag til lungebetændelse. Vaccination mod pneumokokker og influenza anbefales specielt til personer over 60 år. Din læge kan fortælle dig, om og mod hvad du skal vaccineres.

Sjov og leg styrker også immunforsvaret
Latter er den bedste medicin, er der nogen, der siger. Og det er da også ganske vist, at et positivt livssyn, lykkefølelse og samvær med gode venner har indflydelse på immunforsvaret og afværger virus og bakterier. Er man tilfreds og føler sig godt tilpas, bliver man sjældnere syg. Den nye forsk­ningsgren Psyko-Neuro-Immunologi - forkortet PNI beskæftiger sig med sammenhængen mellem sjæl og immunforsvar. Forsøg har vist, at sjov og godt humør har en direkte effekt på vores immun­forsvar: Dannelsen af bestemte antistoffer fremmes, og antallet af specifikke immunceller øges.

Det samme gælder for en veltrænet hjerne. Hvis hjernen holdes i form gennem åndelig stimulering, trækker det også immunforsvaret med sig. Hobbies som skakspil, kryds-og-tværs og læsning kan have en positiv indflydelse på immunforsvaret.

Forebyg luftvejsinfektioner med plantekraft
Specielt til perioder med særlig belastning og risiko for smitte har naturens apotek planter, hvis ind­holdsstoffer styrker kroppens egne forsvarsevner. Således har aktive stoffer fra helbredende planter som Kapland-pelargonie, vild indigo (baptisia), livstræ (thuja) og solhat (echinacea) en positiv ef­fekt på forskellige dele af vores immunforsvar. De øger antallet af og aktiviteten i makrofagerne (kroppens "ædeceller"), fremmer dannelsen af immunstoffer, øger produktionen af bestemte anti­stoffer og bremser formeringen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, specielt virus.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012