Sund kost og livsstil

Hørfrø mod kræft, kolesterol og overgangsalder

Hørfrø kan mange ting: Forebygge visse former for kræft, reducere dannelsen af kolesterol og afhjælpe visse gener i forbindelse med kvinders overgangsalder. Læs mere om “hemmelighederne” ved det lille frø.

Hvorfor hørfrø?

Af og til søger vi med lys og lygte over hele kloden efter de mest eksotiske og bekostelige hjælpe­midler. Og samtidig overser vi fuldstændigt dem, der er lige ved hånden, ovenikøbet til en over­kommelig pris.

Sådan er det med hørfrø. Der er faktisk ikke særligt mange, der spiser denne fødevare med dens nøddeagtige smag – på trods af, at den ikke er særligt dyr. Og hvad der er endnu mere vigtigt: Den kan medvirke til at forebygge kræft og mildne symptomerne på overgangsalder – og det ser ud til, at den også er i stand til at forbedre kredsløbet. Og når du først kommer i gang, så er det faktisk ualmindeligt let at gøre hørfrø eller hørfrøolie til en fast ingrediens i din daglige kost.

Fra oldtidens medicinskab

Botanikere kender hørfrø under navnet Linum usitatissimum. Resten af os kender til frøet i sammen­hænge som linolie og linoleum. I gamle dage var frøene en skattet spise. I det gamle Grækenland og Rom var hørfrø fx en ganske almindelig ingrediens i brød. Her var frøet også anerkendt for dets medicinske egenskaber.

I det første århundrede efter Kristus opremsede den romerske lærde naturhistoriker Plinius den Ældre 30 remedier, hvori hørfrø indgik. Og mange af dem matcher fuldt ud de videnskabelige kund­skaber, nutidens remedier bygger på. Som Plinius bemærkede: Hørfrø er glimrende til omslag, halslindrende bryg og mildt afførende middel.

I de næsten 2.000 år, der er gået siden Plinius, har hørfrøet opretholdt sin ophøjede status i folkeme­dicinen. Men indtil for nylig er det kun en håndfuld sundhedsfikserede kokke, nogle skandinaviske bagere og stort set alle etiopiere, der har spist hørfrø.

Hørfrø og kræft

Forskerne har teorier om, at hørfrø kan medvirke til at forebygge kræft på mange forskellige måder. Nogle former for kræft – specielt de østrogen-afhængige typer – hæmmes næsten helt sikkert af frø­enes fytoøstrogener. Disse fytoøstrogener er også stærke antioxidanter, så deres kræfthæmmende egenskaber kan være et resultat af en anden form for aktivitet, nemlig forebyggelse af de skader, frie radikaler forårsager på cellemembraner og gener. Og hørfrø indeholder alfalinolensyre, som muligvis er i stand til at blokere for produktionen af et protein kaldet TNF (tumornekrosefaktor), der medvirker til at danne de blodkar, svulsterne har brug for til deres vækst.

Brystkræft

Visse af menneskets østrogener kan fremme brystkræft, men de østrogenlignende stoffer, som fin­des i planter – kaldet fyto- eller planteøstrogener – er rent faktisk i stand til at blokere for denne virkning. Dette synes at være tilfældet for sojabønner, hvis fytoøstrogener måske er en af forklaringerne på, hvorfor man ser så relativt få tilfælde af brystkræft blandt asiatiske kvinder, som jo spiser en meget sojaholdig kost. For at teste hørfrø-hypotesen undersøgte forskerne en gruppe laboratorierotter.

Forsøg 1

I én række af ekspe­rimenter gav man tre grupper rotter en fedtrig kost, hvilket bevisligt bidrager til at udvikle bryst­kræft hos nogle patienter. Kosten til den ene gruppe indeholdt 5 % hørfrø, en anden gruppe fik en kost med 10 % hørfrø, mens den sidste gruppe kun fik den fedtrige kost. I begge hørfrøgrupper var der langt færre markører for tidlige stadier af brystkræft, fortæller forskerne, og sammenlignet med kontrolgruppen påviste man de bedste resultater i den gruppe rotter, der fik 5 % hørfrø i kosten.

Forsøg 2

I et andet forsøg behandlede et forskerteam rotter med en fedtrig kost og kemiske stoffer, som frem­kalder brystkræft. Efter at svulsterne havde udviklet sig, delte forskerne rotterne op i fem grupper: To grupper fik en kost indeholdende hørfrø, én gruppe fik hørfrøolie, en fjerde gruppe fik et hørfrø­stof ved navn SDG, og endelig fik kontrolgruppen ikke nogen form for tilskud. Efter syv uger kunne man iagttage mindst 50 % reduktion i svulsternes størrelse hos de fire grupper, der fik hørfrø, sammenlignet med kontrolgruppen.

Forsøg 3

I et tredje forsøg testede et forskerteam enterolakton, et stof, der udvindes af hørfrø, på menneskelige bryst­kræftceller, der formerer sig, når de udsættes for det menneskelige østrogenstof østradiol. Når for­skerne tilsatte enterolakton alene til kulturen, opførte det sig som et østrogen og stimulerede kræft­cellevæksten. Men når de behandlede cellerne med både enterolakton og østradiol, var enterolaktonet i stand til at at hæmme cellernes vækst – på stort set samme måde, som kræftmedicinen Tamoxifen gør hos mennesker.

Kræft i tyktarmen og prostata

Resultaterne af nogle få eksperimenter tyder på, at hørfrø også er i stand til at hæmme spredningen af melanomceller og udviklingen af kræft i tyktarmen og prostata. I ét sådant eksperiment udvikle­de rotter, der var behandlet med et kemikalie, der udløser tyktarmskræft, færre såkaldte “aberrant crypts” (abnorme krypter – et tegn på kræft i tyktarmen), når deres kost senere blev tilsat 2,5 eller 5 % hørfrø, i forhold til rotter, som ikke fik et tilskud af hørfrø.

Andre videnskabelige forsøg har vist, at et stof udvundet af hørfrø kan hæmme det enzym, der fremmer væksten i hormon-afhængige svulster i prostata.

Hjælp til hjertet?

Ud over kræftforebyggelse synes hørfrøet og dets olie at kunne forbedre kredsløbet. Det viser to for­søg med unge, raske mænd.

I det ene forsøg spiste deltagerne 50 g hørfrø dagligt (ca. 5 % af det dag­lige kalorieindtag). Efter fire uger faldt deres indhold af LDL-kolesterol med 8 %. Mændene i det andet forsøg fik 40 g (ca. 3 spsk.) hørfrøolie i 23 dage. Indtagelsen af hørfrø reduce­rede blodpladernes potentiale for sammenklumpning. Blodpladerne er nødvendige for normal sammenklumpning, men de er også involveret i dannelsen af den plak, der ses ved åreforkalkning, og som kan føre til hjertesygdom.

Hjælp ved overgangsalderen

 

For kvindernes vedkommende kan hørfrø medvirke til at forhindre hedestigninger under overgangs­alderen. Et forsøg har vist, at enterolakton i betydelig grad er i stand til at reducere hyppigheden af hedestigningerne, og patientberetninger fra kvinder i overgangsalderen understøtter dette resultat. Faktisk vender en lang række kvinder, der er bekymrede over, at den gængse hormonbehandling muligvis kan stimulere brystkræft, sig mod hørfrø og soja som en mere naturlig, fødevarebaseret be­handling.

Hørfrøfedt – den gode slags

Hørfrøets gode egenskaber har sin pris: Det indeholder 25 % fedt efter vægt – og det svarer til mere end 60 % af dets samlede kalorieindhold. Men det fedt, frøet indeholder, er for størstepartens vedkommende af den bedste slags: 55 % er den meget umættede fedtsyre alfalinolensyre (også kaldet ALA). Dette er en essentiel fedtsyre – dvs. at kroppen ikke selv kan producere den, og at den derfor skal tilføres via kosten. Den er et forsta­die til adskillige hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, som regulerer mange kropsfunktio­ner, bl.a. immunforsvaret, blodpladeaktiveringen og blodtrykket.

Desuden har hørfrøet et minimalt indhold af mættet fedt (ca. 10 % af den samlede fedtmængde), mens 20 % er den enkeltumættede oleinsyre og 15 % den flerumættede linolsyre.

Hvordan forhandles hørfrø?

Du kan få hørfrø i forskellige former fra Natur-Drogeriet A/S: Knuste og hele, blandet med andre sundhedsfremmende urter og i form af hørfrøoliekapsler. Produkterne kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Læs også
Hørfrø kan gøre forbavsende meget for helbredet
Hørfrø og hørfrøolie – masser af helsefordele
Pandekager med havregryn og hørfrø
Hjertevenligt hørfrøbrød
Fiberholdig smoothie med hørfrø

Kilder
Allman MA et al. Supplementation with flaxseed oil versus sunflowerseed oil in healthy young men consuming a low fat diet: Effects on platelet composition and function. European Journal of Clinical Nutrition 1995, 49(3):169-178.
Caughey GE et al. The effect on human tumor necrosis factor alpha and interleukin 1 beta production on diets enriched in n-3 fatty acids from vegetable oil or fish oil. American Journal of Clinical Nutrition 1996, 63(1):116-122.
Cunnane, S.C. Nutritional attributes of traditional flaxseed in healthy young adults. American Journal of Clinical Nutrition 1965, 61(1):62-68.
Evans BA et al. Inhibition of 5-alpha-reductase in genital fibroblasts and prostate tissue by dietary lignans and isoflavonoids. Journal of Endocrinology 1995, 147(2):295-302.
Jenab M, Thompson LU. The influence of flaxseed and lignans on colon carcinogenesis and beta-glucuronidase. Carcinogenesis 1996, 17(6):1343-1348.
Mousavi Y, Adlercreutz H. Enterolactone and estradiol inhibit each other’s proliferative effect on MCF-7 breast cancer cells in culture. Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology 1992, 41(3-8):615-619.
Murkies AL et al. Dietary flour supplementation decreases post-menopausal hot flushes: Effect of soy and wheat. Maturitas 1995, 21(3):189-195.
Serraino M, Thompson LU. The effect of flaxseed supplementation on early risk markers for mammary carcinogenesis. Cancer Letters 1991, 60(2):135-142.
Thompson LU et al. Flaxseed and its lignan and oil components reduce mammary tumor growth at a late stage of carcinogenesis. Carcinogenesis 1996, 17(6):1373-1376.
Yan L et al. Dietary flaxseed supplementation and experimental metastasis of melanoma cells in mice. Cancer Letters 1998, 124(2):181-186.