Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fytoterapi - en gennemgang

Ingefær og kvalme i forbindelse med graviditet

Flere beviser for, at ingefær er sikkert og effektivt
At ingefær kan anvendes til behandling af kvalme og opkast hos gravide er en velkendt sag, men i visse forskerkredse har der været udtrykt bekymring over, om det nu også er sikkert og uskadeligt. Bekymringen forstærkes af, at kliniske forsøg tidligere kun undersøgt brugen af ingefær over en pe­riode på fire dage - og det er ikke nok til, at man kan kan udtale sig om sikkerheden ved at bruge ingefær over en længere periode i løbet af det første trimester.

Fornylig har man offentliggjort resultaterne af tre forsøg (hvoraf to stammer fra Australien). Disse resultater giver flere beviser for sikkerheden og virkningen ved ingefær under graviditet.

Det første forsøg blev foretaget ved Royal Hospital for Women i Randwick NSW. Man undersøgte virkningen af et ingefærekstrakt på symptomerne på morgenkvalme blandt 120 kvinder i et dobbelt­blind, randomiseret, placebo-kontrolleret forsøg. Deltagerne var mindre end 20 uger henne, og de havde alle oplevet morgenkvalme dagligt i mindst en uge og havde ikke kunnet afhjælpe sympto­merne ved kostændring.

De fik 125 mg ingefærekstrakt (svarende til 1,5 g tørret ingefærrod) eller placebo fire gange dagligt i fire dage. Oplevelsen af kvalme blev betydeligt reduceret for de kvinder, der fik ingefærekstraktet i forhold til placebo allerede efter første behandlingsdag, og forskellen kunne iagttages for hver be­handlingsdag.

Fornemmelsen af at skulle kaste op blev til en vis grad formindsket, men man kunne ikke iagttage nogen signifikant indvirkning på omfanget af opkastningerne. Opfølgningen viste, at alle gravide havde født børn, hvis fødselsvægt lå inden for det normale, der var ingen forskelle i alder ved graviditetens start eller Apgar scores (se herunder), og forekomsten af medfødte abnormiteter fulgte det gennemsnitlige.

Fire deltagere i ingefærgruppen udgik af forsøget på grund af opstød og halsbrand som følge af den relativt høje dosis ingefær.

I det andet australske forsøg - et randomiseret, dobbeltblind forsøg - sammenlignede man virknin­gen af 1,05 g ingefær med 75 mg B6-vitamin. Forsøget omfattede 291 kvinder, der var mindre end 16 uger henne. De blev inddelt i to grupper, som hver fik et af tilskuddene i en periode på tre uger. Udviklingen fra forsøgets start blev vurderet for begge grupper på dag 7, 14 og 21.

Forsøget viste, at ingefær havde samme virkning som B6-vitamin, med hensyn til formindskelse af omfanget af kvalmen, opkastningsfornemmelserne og decideret opkastning. Der var ved de tre må­lepunkter intet, der tydede på, at de to tilskud virkede forskelligt. Morgenkvalmen bedredes for lidt over halvdelen af kvinderne i hver gruppe. Der blev ikke iagttaget forskelle i antallet og omfanget af fødselsabnormiteter, og den generelle risiko for komplikationer i graviditeten var ens i de to grupper. Man fandt heller ikke forskelle i andre målepunkter ved fødslen.

Forfatterne konkluderer, at på grund af forsøgets relativt ringe omfange, er der fortsat et behov for afgørende beviser for, at ingefær er sikkert til indtagelse under graviditet, og at yderligere systema­tisk forskning i eventuelle risici og fordele ved ingefær under graviditet vil have stor, klinisk rele­vans.

Det tredje forsøg blev foretaget i Canada. Dette var ikke et klinisk forsøg, men et komparativt ob­servationsstudie, hvor gravide kvinder, som tog ingefær, blev sammenlignet med en kontrolgruppe. Resultaterne af 187 graviditeter, hvor kvinderne havde taget ingefær mod kvalme og opkastning, blev sammenlignet med 187 graviditeter, hvor kvinderne ikke havde anvendt nogen form for op­kastningshæmmende præparater.

Forsøget viste, at der ikke var statistisk signifikante forskelle mellem ingefærgruppen og den grup­pe, man sammenlignede med, med hensyn til målinger ved fødslen, bortset fra, at der i sammen­lig­ningsgruppen var flere børn, der vejede under 2,5 kg (12 vs. 3, p ≤ 0,001).

Desuden udfyldte 66 af de kvinder, der havde taget ingefær alene i en periode på mindst 3 dage, et evalueringsskema for behandlingen. Den gennemsnitlige score på 3,3 ± 2,9 tydede på, at ingefær havde en mild indvirkning på kvalme og opkastning under graviditeten.

Det skal dog bemærkes, at kvinderne indtog forskellige typer af ingefær, f.eks. ingefærkapsler, in­gefærte, frisk ingefær, syltet ingefær, ingefærslik osv. 49% af kvinderne tog ingefærkapsler, mens resten fordelte sig på de øvrige former. Da forfatterne sammenlignede virkningen ved de forskellige former for ingefær, viste det sig, at kapslerne var betydeligt mere effektive end alle de andre former tilsammen (4,2 ± 3,1 vs. 1,7 ± 0,7, p < 0,001). Der er ingen oplysninger om længden på den periode, hvor kvinderne indtog ingefær.

Også her understreger forfatterne, at der kun kan drages begrænsede konklusioner om ingefærs sik­kerhed under graviditet på grund af undersøgelsens relativt ringe omfang.

Kommentar: Disse forsøg kommer på det helt rigtige tidspunkt i lyset af, at så mange gravide kvin­der verden over anvender ingefær mod kvalme.

En ny undersøgelse med deltagelse af 400 kvinder viste, at 36% havde anvendt urtepræparater un­der deres graviditet (i gennemsnit 1,7 produkter pr. kvinde). Andelen af kvinder, der indtog urte­medicin, steg gennem første, anden og tredje trimester.

De mest anvendte midler var Echinacea, plantebaserede jerntilskud, ingefær, kamille og tranebær. Det ene af de to australske forsøg er specielt betydningsfuldt, fordi de gravide kvinder her tog inge­fær gennem en længere periode.

Resultaterne af det canadiske forsøg er også værdifulde, fordi man her iagttog den faktiske brug af ingefær, og fordi ingefær (selvom det ikke står specifikt) blev formentlig brugt af denne gruppe gra­vide i en længere periode.

Fodnote
Apgar-skalaen blev introduceret i 1973. Den blev udviklet af dr. Virginia Apgar som en metode til at vurdere en nyfødts evne til at tilpasse sig livet uden for livmoderen. Man måler fem parametre (hjerterytme, respiration, muskeltonus, refleksernes påvirkelighed og hudens farve) 60 sekunder ef­ter fødslen og igen fem minutter senere. Skalaen går fra 0-2, hvor 0 er det laveste og 2 det norma­le.

De fem resultater lægges sammen og giver derved Apgar-scoren. En score på 0-3 betyder alvorlige problemer, 4-7 indikerer moderate problemer, og en score på 7-10 er et tegn på, at barnet formentlig ikke får problemer med at tilpasse sig et liv uden for livmoderen.

Referencer:
Willetts, K.E., Ekangaki A., Eden, J.A. Effect of a ginger extract on pregnancy-induced nausea: a randomised controlled trial. Aust. N. Z. J. Obstet. Gynaecol. 2003; 43:129-133.
Smith, C., Crowther, C., Willson, K. et al. A randomized controlled trial of ginger to treat nausea and vomiting in pregnancy. Obstet Gynecol 2004; 103:639-645.
Portnoi, G., Chang, L.A., karimi-Tabesh, L. et al. Prospective comparative study of the safety and effectiveness of ginger for the treatment of nausea and vomiting in pregnancy. Am. J. Obstet Gynecol. 2003; 189:1374-1377.
Nordeng, H., Havnen G.C. Use of herbal drugs in pregnancy: a survey among 400 Norwegian women. Pharmacoepidemiol Drug Saf 2004; 13(6):371-380.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012