Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Resistens - et større og større problem

Antibiotika kan redde liv. Præpa­raterne repræsenterer et vidunderligt fremskridt i lægeviden­skaben. Da de kom frem, troede vi alle, at infektionssygdommenes svøbe ville forsvinde.

Virkeligheden viste sig at blive temmelig anderledes. I dag betragtes antibiotika som nytteløse mod mange af de bakterier, som de skulle ødelægge. Det går så hurtigt, at mange læger er dybt bekymrede for fremtiden.

Det fortæller den irske læge, John McKenna, om i sin bog "Naturlige alternativer til antibiotika", som netop er udkommet på dansk. Det er en af de mest fornuftige bøger, der er set længe.

John McKenna maner til brug af antibiotika som den sidste udvej - og ikke den første!

I bogen fortæller han om anti­biotikummets udvikling og om brugen - og ikke mindst - mis­brugen. Det er både rystende og opmuntrende læsning. Rystende fordi forfatteren dokumenterer, hvordan man har anvendt anti­biotika helt uden at tænke på konsekvenserne. Opmuntrende fordi John McKenna fortæller om alle de muligheder, der findes for at bruge naturlige mediciner og vitaminer.

I "Naturlige alternativer til anti­biotika" beskæftiger forfatteren sig ikke blot med de dokumenter­rede alternativer til antibiotika. Han går også grundigt ind på de mange muligheder, vi har for at styrke vort immunsystem, således at vi i langt højere grad kan undgå mange af disse infektio­ner.

Enhver, der tager sit eget hel­bred alvorligt, bør læse denne bog. Ikke mindst bør den stå på hylden hos børnefamilier, da det ofte er børn, der er ofre for det bastante overforbrug af antibiotika.

Den danske speciallæge Claus Hancke har forsynet bogen med et afsnit om den seneste natur­lige medicin til bekæmpelse af infektioner.

"Naturlige alternativer til anti­biotika". Af John McKenna. Oversat af Marielle Nielsen Hansen. Forord og addendum af speciallæge Claus Hancke. 168 sider. Kr. 188,00. Olivia.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012