Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mad - din mirakelmedicin

Undertitlen er: "Den store opslags­bog om hverdagskost, som fore­bygger og kurerer sygdomme."

Bogen er skrevet af den ameri­kanske journalist og forfatter Jean Carper, som har samlet, hvad vi­denskaben i dag ved om de en­kelte madvarers, vitaminers og mi­neralers betydning for over 100 forskellige sygdomme.

I bogen, der er på over 600 sider, kan man slå op på den aktuelle li­delse eller sygdom og se, hvilken kost der kan modvirke sygdom­men, hvad man skal undgå og hvilken hverdagskost, der kan fo­rebygge både mindre og mere al­vorlige lidelser.

Bogens omfattende oplysnin­ger bygger på mere end 10.000 vi­denskabelige undersøgelser fra hele verden. Således kan man f eks. i bogen finde bevis for, at en gulerod om dagen dramatisk mindsker risikoen for blodprop­per. At ingefær kan bekæmpe gigt og standse migræne og kvalme. At en halv avocado dagligt forbedrer kolesterolniveauet. At selleri kan sænke et for højt blodtryk. At hvidløg virker blodfortyndende. At te, betacaroten, fiskeolie og hvidløg har vist sig at være gode fæller i kampen mod kræft.

Hvis kost i højere grad blev ind­draget i behandlingen af syg­domme, kunne der spares millio­ner i udgifter til medicin og senge­dage på hospitalerne.

De seneste undersøgelser fra Danmarks statistik og Dansk Syge­hus Institut om danskernes køb af medicin viser et alarmerende højt forbrug. Halvdelen af alle danskere har således inden for de seneste 14 dage indtaget medicin, og hver niende indlæggelse på hospital skyldes bivirkninger fra medicin.

Læger ordinerer ikke kost, som de ordinerer medicin, siger Gitta Laub Hansen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, som nu vil slå til lyd for, at ernæringen i højere grad bringes ind i behandlingen og plejen.

Undersøgelser på danske syge­huse viser, at hver tredje tallerken sendes urørt tilbage til køkkenet, og kiloene rasler af patienterne (Jydske-Vestkysten 23.10.98).

Dette er ikke det bedste udgangs­punkt for en vellykket behandling. - Patienterne må også selv tage ansvar for deres sygdom, påpeger lægen og sundhedskonsulenten Carsten Vagn-Hansen, som har skrevet forordet til "Mad - din mir­akelmedicin". Han giver et godt råd til alle, der søger læge: Spørg altid, hvad du selv kan gøre for at blive rask, herunder hvilken kost, der kan medvirke til at bekæmpe syg­dommen. Det har lægerne ikke beskæftiget sig ret meget med i deres studium.

"Mad - din mirakelmedicin. Den store opslagsbog om hverdags­kost som forebygger og kurerer sygdomme."

Af Jean Carper. Oversat af Kent Havemann. Forord ved Carsten Vagn­Hansen. 632 sider indbundet. Kr. 398,00. Haase.

Kilde: Sundhedsbladet nr. 6, 1999.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012