Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Livet: Mere viden om, hvordan man lever længere...

Man har længe vidst, at regulering af insulinudskillelsen er vigtig for forebyggelse af sygdom og udsættelse af aldringsprocessen. Man kan f.eks. spise fødevarer, som ikke får kroppen til at udskille insulin. Det vil sige at undgå rene kulhydrater og kulhydrater, der let kan omdannes til glukose (sukrose, majssirup, hvidt mel i form af brød, pasta og kiks, ris, kartofler osv.), fordi man dermed nedsætter kroppens insulinproduktion.

Drastiske reduktioner i fødevareindtaget (ca. 30% under det normale) kan klart forlænge levetiden blandt dyr (orme, edderkopper, gnavere, hunde, køer og aber), og det samme vil formentlig gøre sig gældende for mennesker. Problemet er, at det kun er de færreste, der har lyst til at tilbringe resten af deres dage med at fryse, være udmattede og sultne.

Biokemikeren Cynthia Kenyon fra University af California i San Francisco er gået i dybden med at undersøge aldringsprocessen. Hendes forskning viser, at hormoner kontrollerer denne proces hos orme. De primære hormoner, der er involveret i aldringsprocessen, er insulin og IGF-1 (insulin­lignende vækstfaktor-1). Når man fjerner det gen, der står for overførslen af disse hormoners signaler gennem cellemembranen, øges ormenes levetid 6 gange. Orme, hvor man havde svækket stierner for insulin og IGF-1, var sundere og blev ved med at være unge længere i forhold til de orme, man ikke havde behandlet. Orme er velegnede til genetisk forskning, da de har en kort levetid (20 dage) og er lette at genoperere, og derudover har de et kirtel- og hormonsystem, der svarer nøje til menneskets.

Ved at bruge den information, Cynthia Kenyon var kommet frem til, foretog den franske forsker Martin Holzenberger en genmodificering af mus, så de reagerede dårligt på IGF-l. Disse genmodificerede mus levede 26% længere end andre mus. Mus, der blev genetisk ændret til at reagere dårligt på insulin, levede 18% længere end andre mus i et lignende forsøg.

Insulin frigives fra bugspytkirtlen som svar på en stigning i blodsukkerniveauet. Dette insulin flytter glukose ud af blodbanen ved at åbne små kanaler i cellemembranerne. Når glukose er kommet ind i cellen, forbrændes den til energi. En anden af insulinets funktioner er at fremme lagringen af fedt i kroppens fedtceller. Dette lagrede fedt skal være et nødlager for mennesket, når der opstår en sultsituation. Men personer, der spiser for mange fødevarer, som hurtigt omdannes til sukker (højglykæmiske kulhydrater), udskiller mere insulin - og lagrer dermed mere fedt. Og processen forværres hos personer med en inaktiv livsstil.

Disse nye forskningsresultater peger på, at det at spise på en måde, som ikke fremprovokerer insulinudskillelse, er et effektivt våben mod aldring. Kost med få kulhydrater er populære for tiden (Atkins, South Beach, osv.), men det vigtigste - og måske eneste brugbare - kostråd er at spise kulhydrater, som er lavglykæmiske. Grønsager i massevis er godt, så længe de ikke indeholder ren stivelse.

Det er meget vigtigt at undgå sukker, majssirup og hvidt mel som i f.eks. brød, pasta, kiks og alle former for kager - og så selvfølgelig slik.

Krom reducerer udskillelsen af insulin. Regelmæssig motion kan også mindske insulinudskillelsen ved at forbrænde glukose.

Cynthia Kenyon lagde ved sine forsøg mærke til, at når sukker tilsættes kosten til hendes genmodificerede orm, gik deres gennemsnitlige levetid ned. Det fik hende til at nedsætte mængden af højglykæmiske fødevarer i sin egen kost. Hun begyndte at gå uden om slik, hvide kartofler, brød, pasta og ris, men spiste derimod masser af lavglykæmiske grønsager samt kød, ost, fisk, nødder, salat og æg. I løbet af to år faldt hendes triglycerid-tal til 30 mg/dL (det normale er lige under 150 mg/dl), og indholdet af det "gode" HDL-kolesterol steg til 86 mg/dl, hvilket er ganske højt (og absolut en fordel).

Insulin-lignende vækstfaktor, IGF-I, arbejder tæt sammen med insulin i kontrollen af den hastighed, hvormed vi ældes. IGF-I stimulerer vækst og celledeling. Typisk falder produktionen af IGF-I, efterhånden som vi bliver ældre. Holzenbergers forskerteam fandt ud af, at de mus, der havde et lavt IGF-I indhold i blodet, var bedre beskyttet mod kemikalier og stoffer, der fremprovokerer dannelse af frie radikaler. Der skete færre skader på deres DNA, proteiner og cellemembraner end hos mus med højere IGF-I indhold.

I mange år har man besunget menneskets væksthormon som et af de stoffer, der kan modvirke aldersforandringer, fordi hormonet opbygger muskler og nedbryder fedt - og giver andre attråværdige ændringer i kroppen. Men IGF-I niveauet stiger, når man tager væksthormoner, og ledende forskere på området er bekymrede for, at dette forhøjede indhold af væksthormon i kroppen kan føre til dannelse eller hurtig vækst af svulster.

Professor David Sinclair fra Harvard University har gennemført forskning, som har identificeret organiske molekyler, der er i stand til at øge levealderen. Et stof, som, bl.a. findes i rødvin, øgede aktiviteten i et "levealderprotein", som påvirker insulin/IGF-1-systemet. Dette stof (resveratrol) er et polyfenol, som mildner aldersrelaterede problemer som åreforkalkning, nedbrydning af nervesystemet og dannelse af kræftsvulster. Den resveratrol, som findes i rødvin og i sundhedsplanten Polygonum pulver med 1% resveratrol, har længe været anset for årsagen til, at der blandt franskmænd er så få tilfælde af åreforkalkning sammenlignet med den amerikanske befolkning. Fordelene ved at indtage resveratrol menes at have forbindelse til stoffets antioxidante egenskaber. Men det bør bemærkes, at franskmænd samtidig ikke indtager den samme mængde forarbejdede fødevarer, f eks. hydrogeneret olie og raffineret korn (hvidt brød, bleget mel og kager) som amerikanere og skandinaver.

Professor Sinclair har påvist, at resveratrol stimulerer et enzym i gær, som øger dets levetid med 70%. Dette enzym tilhører samme proteinfamilie, som regulerer levetiden hos orm og cellernes levetid i mennesket. Enzymet er anerkendt som det, der sørger for, at mennesker, som reducerer deres kalorieindtag, lever længere.

Hvad kan man selv gore?
Begynd med at udelade sukker, raffinerede kulhydrater (hvidt brød, pasta, kager osv.) og kulhydrater med højt glykæmisk indeks fra din kost. Hvis du foretager sådan en kostændring, når du er 50, skulle du kunne lægge 10 sunde og raske år til din levetid. Det er den ideelle måde at forebygge diabetes Type 2, åreforkalkning og kræft på. Personer med inflammatoriske sygdomme (ledegigt, Alzheimer's, åreforkalkning, blødende tyktarm osv.) skal være på vagt, for en forøgelse af mængden af betændelsesfremmende kød og mælkeprodukter kan også forøge deres symptomer. Og hvis det sker, bør kosten selvfølgelig ændres derefter.

Det giver god mening at inkludere resveratrol (der er 1% resveratrol i Polygonum cuspidatum pulver) i dette livsforlængende program. Resveratrol kan forebygge hjertesygdom på grund af dets stærke antioxidante egenskaber og er dermed i stand til at forøge udskillelsen af en velgørende syre, som kan afslappe arterierne, og ved at forebygge blodets sammenklumpning, således at blokerede arterier har en god chance for at åbne sig igen. Desuden kan resveratrol være et effektivt redskab til forebyggelse af de amyloide dannelser, som sættes i forbindelse med Alzheimer's.

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012