Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Niacin spiller en rolle, når det gælder et sundt kolesteroltal

Millioner af amerikanske mænd og kvinder går rundt med et alt for højt kolesteroltal - og de har in­gen anelse om, at de har en stor risiko for at udvikle hjerteproblemer. Men det er rent faktisk sådan, at et unormalt højt kolesterolniveau er blevet identificeret som en risikofaktor ved kredsløbssyg­domme, som er den mest almindelige dødsårsag i USA.

De fleste ved godt, at et højt kolesteroltal er usundt, men de ved ikke, at niacin, et af B-vitaminerne, er et af de mest effektive stoffer til behandling af et for højt kolesteroltal eller en usund fedtmængde i blodet.

Meget af det, vi ved om kredsløbet, kommer fra det såkaldte Framingham Heart Study - et banebry­dende langtidsforsøg , som har fundet sted over de seneste 40 år. For flere år siden fremkom Framingham-forskerne med detaljerede beskrivelser af forholdet mellem kolesterolspejlet og hjer­tets sundhedstilstand.

Det samlede kolesteroltal udgøres af LDL- (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipo­protein). Forskerne har fastslået, at overskydende mængder af LDL - det "dårlige" kolesterol - transporteres med blodstrømmen og aflejres gradvis i blodkarrenes vægge. Ophobning af disse af­lejringer, kaldet plak, vil med tiden indskrænke arteriernes rumfang og dermed begrænse blod­strømmen til hjertet - med kredsløbssygdomme og hjerteanfald til følge.

I 1970'erne fastslog medicinske eksperter, at et højt kolesteroltal (<240 mg/dl) er usundt og bør kontrolleres og behandles af en læge. Nyere forskningsresultater har yderligere forfinet analysen af de to typer af kolesterol. Man ved nu, at et højt indhold af HDL i blodet rent faktisk har en gavnlig indvirkning ved at reducere risikoen for sygdom i hjertets kranspulsårer. Så nu om dage anser man HDL for at være det "sunde" eller "gode" kolesterol, fordi det er i stand til at fjerne plak og dermed reducere LDL-kolesterolets skadelige påvirkning af kroppen.

Kolesterolgrænser
I 1993 udsendte NCEP (National Cholesterol Education Program), en underafdeling af National Institutes of Health, retningslinier for et optimalt indhold af kolesterol og fedt i blodet. Retnings­linierne blev opdateret i 1999, hvor det samlede, anbefalede kolesteroltal blev reduceret til 200 mg/dl.

Desuden angav man nu et LDL på 130 mg/dl og derunder som optimalt og over 160 mg/dl som højrisikabelt. Også HDL-niveauet blev justeret, så det afspejlede den dybere forståelse for denne kolesteroltypes godgørende effekt, således at retningslinien herefter lød på, at under 40 mg/dl er faretruende lavt og over 60 mg/dl er optimalt.

Ved specifikt at udpege personer, der er i risiko for at udvikle hjertesygdom på grund af unormale LDL- og HDL-kolesteroltal, har den reviderede retningslinie i betydelig grad øget antallet af per­soner, der ligger uden for det optimale område. NCEP vurderer, at denne gruppe vil øges til ca. 39 mio. i 2005. Andre vurderer, at et endnu større antal amerikanere med unormalt kolesterol-tal vil søge hjælp - og købe produkter - der kan bringe deres kolesteroltal ned hhv. op på det optimale niveau.

Hvorfor niacin?

Næst efter kost og motion har man gennem længere tid anset niacin for at være spydspidsen i forsvaret mod et usundt kolesteroltal. Niacin er unikt som behandling, fordi vitaminet ifølge undersøgelser er i stand til både at reducere LDL-indholdet og øge HDL-indholdet. I kliniske forsøg har man påvist, at niacin konsekvent øger HDL-delen med op til 45% og samtidig reducerer LDL-delen med helt op til 54%.

En blussende fornemmelse...
En for nogle irriterende bivirkning, som ofte ses ved indtagelse af niacin, er blussen i huden (en varm, prikkende fornemmelse, hvor huden samtidig bliver blussende rød). Det er en almindelig bi­virkning, når man begynder at indtage niacin-tilskud, og det er en direkte følge af en øget blodcirku­lation.

Når man starter med at indtage 500-1.000 mg ren niacin pr. dag (dvs. ikke i depottabletform), kan man opleve denne blussen i de første 7-10 dage. Den er ikke skadelig, og fornemmelsen forsvinder i løbet 20-30 minutter, men hvis man aldrig har indtaget niacin før, kan man godt blive forskrækket over virkningen.

For at reducere omfanget af den blussende fornemmelse bør man ikke indtage niacin sammen med alkohol, på en tom mave eller sammen med varme drikke. Det skal nævnes, at der kan være stor forskel fra person til person på, i hvor høj grad den blussende fornemmelse optræder.

Niacin i depottabletform
Man har udviklet depottabletter indeholdende niacin for at reducere omfanget af den blussende virkning ved at nedsætte kroppens optagelse af stoffet. Hvis man plages meget af blussen, er depot­formen en glimrende løsning på en temmelig uvelkom­men reaktion.

Men det er vigtigt, at man sikrer sig, at produktet ifølge varedeklarationen indeholder niacin eller nikotinsyre. Der findes nemlig produkter, som sælges og/eller mærkes som niacin, men som rent faktisk blot er niacin-lignende produkter.

Opsummering
Har man et usundt kolesteroltal, kan man være i farezonen for at udvikle en hjertesygdom - helt uden at vide det. En god såkaldt blodlipidprofil består af et højt HDL-tal, et lavt LDL-tal og en lav mængde triglycerider. Niacin er unikt i og med, at stoffet sænker LDL- og triglyceridindholdet og samtidig øger HDL-indholdet.

Som en kostmæssigt løsning er niacin et sikkert, billigt og effektivt middel til at fremme et optimalt kolesterol-indhold i blodet. Som råstof har niacin et meget stort potentiale til videre produktudvik­ling .

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012