Det er sundt at gå i sauna. Den finske badstue har en masse gode medicinske egenskaber – hvis man overholder nogle få regler.
Hvad sker der i kroppen under et saunabesøg?
Det særlige ved et saunabesøg er, at man veksler mellem varme og kulde. Ved varmepåvirkningen er hudtemperaturen fra gennemsnitligt 32° til 42°. For at udligne denne stigning må blodkarrene udvide sig. Derved sænkes blodtrykket, og hjertefrekvensen øges med op til 50 %. Det svarer mere eller mindre til samme belastning, som når man går op ad en trappe. Desuden taber kroppen i løbet af et saunabesøg mellem 500 og 1.000 ml vand i form afsved – en nødvendighed for, at kroppen kan holde sin grundtemperatur.
Hvorfor er det sundt?
Vi er forvænt med ofte at opholde os i rum med klimaanlæg, så kroppen har “glemt”, hvordan den omstiller sig ved hurtige temperaturskift. Under den kolde fase ved et saunabesøg vænner karrene sig igen til at reagere hurtigt. Og det er også åbenbart grund nok til, at regelmæssige saunagængere er mindre udsatte for infektioner. Mennesker med forhøjet blodtryk har gavn af at gå i sauna – herved sænkes blodtrykket.
Men det er absolut forbudt for folk med forhøjet blodtryk at slutte af med at springe på hovedet i vandet bagefter – det får nemlig blodtrykket til at stige hurtigt med fatale konsekvenser til følge. Tag hellere et køligt brusebad.
Også på huden har saunaen en positiv virkning: Regelmæssige svedeture forhøjer syreindholdet i huden og styrker dermed dens beskyttende virkning.
Hvem må ikke gå i sauna?
Mennesker med svære hjertesygdomme og forstyrrelser i hjerterytmen bør ikke gå i sauna. Heller ikke patienter med meget uregelmæssigt blodtryk har godt af et saunabesøg – og det samme gælder mennesker med funktionsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen.
Har man feber, trombose, ondartede svulster, åreknuder eller hudlidelser med betændelse, bør man heller ikke gå i sauna.
Et par gode saunaregler
I Finland er det afslappende ved et saunabesøg i højsædet. Derfor er der heller ikke noget, der hedder sommerpause fra saunaen. Også fra et lægeligt synspunkt er dette tilrådeligt, fordi kroppen dermed ikke vænner sig til den sansepåvirkning, den bliver udsat for ved temperatursvingninger. Og i finske saunaer er det op til den enkelte, hvor længe han/hun vil være i saunaen. Og det er en god idé.
Det er vigtigt, at man aldrig føler sig hverken sulten, tørstig eller gennemkold, inden man går i sauna. Har man iskolde fødder, er det en god idé at starte med at varme undersåtterne op i et fodbad.
Læs også
Sauna for nybegyndere
Sund og rask om vinteren
Hvad sker der i kroppen, når du går i sauna?
Vinterbadning – sundhed i det iskolde vand
Svøm dig til sundhed
Hjertefrekvens
Æteriske olier – overblik over de mest anvendte olier
Forkølelseskur: Prøv et ansigtsdampbad
Gode råd til at undgå forkølelse
Kilde
Anett Reisshauer, leder af Klinik für Physikalische Medizin und Rehabilitation an der Charité.
