Fordøjelsesproblemer

Chokolade mod diarré

Et stort stykke mørk chokolade er måske den rette gave til en slægtning med maveproblemer. Nogle i stoffer i kakao kan nemlig lindre diarré. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Nutrition. Kakao er i århundreder blevet anvendt som behandling af diarré i både Europa og Sydamerika. Det fik en tysk-amerikansk forskergruppe til at undersøge, om der var belæg for denne behandling.

De koncentrerede sig om en hypotese om, at nogle stoffer i kakao hæmmer tarmens udskillelse af klor-ioner og på den måde mindsker væsketabet ved diarré. Undersøgelsen viste, at de såkaldte flavoner, som findes i større mængder i kakao, binder og hæmmer et protein i tarmene kaldet CFTR – et protein, som regulerer udskillelsen af i væske. Forskerne håber, at resultaterne kan føre til nye midler til at mildne diarrésymptomer, og at mørk chokolade med højt kakaoindhold kan give en vis lindring af symptomerne.

Læs også
Chokolade er rigtigt godt for dig – i små mængder
Hvorfor får jeg pludselig trang til chokolade?
Probiotika medvirker til at forebygge diarré fra antibiotika
Fantastiske fennikel
Zinktilskud kan forebygge diarré mv. i udviklingslande
Mælkeprodukter – hvad gør de ved din krop?

Kilde
Journal of Nutrition 2005; 135: 2320-25