Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Øko-smag

Grønsager, som er dyrket økologisk, behøver ikke at være markant dyrere at producere og købe. Og de behøver heller ikke at smage kedeligt eller have en grim farve eller overflade.

Det viser en undersøgelse gennemført af Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet. Her har forskere påvist, at man kan producere økologiske grøntsager - for eksempel gulerødder, hvidkål og icebergsalat - stort set lige så billigt som konventionelt producerede grøntsager. Forskerne har især haft held med en metode, hvor grøntsagerne drives frem side om side med planter, som i særlig høj grad tiltrækker insekter, der er naturlige fjender af de skadedyr, som normalt æder af grøntsagerne. Herved holdes skadedyrene væk fra de usprøjtede grøntsager.

Undersøgelsen er led i et fireårigt forskningsprojekt, hvor Syddansk, Københavns og Aarhus Universitet samarbejder om at finde ud af, hvad det er, som gør, at økologiske grøntsager ind imellem forekommer at smage mere bittert end konventionelt dyrkede grøntsager. Forskerne fra Syddansk Universitet kan med deres delundersøgelse konstatere, at der under dyrkningen af usprøjtede grøntsager faktisk sker nogle forandringer, som påvirker grøntsagernes sukkerindhold:

"Det hænger muligvis sammen med, at økologiske grøntsager er udsat for mere stress, da de jo uden tilsætning af kunstgødning vokser langsommere og uden sprøjtning med planteværnsmidler selv skal forsvare sig mod skadelige insekter og ukrudt", siger lederen af projektet på Syddansk Universitet, professor Ole Nørregaard Jensen, til universitetets tidsskrift Ny Viden.

Et panel af smagsdommere har også bekræftet forskelle i smagsoplevelsen af henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede grøntsager - dog er der ikke i noget, der tyder på, at økologiske grøntsager entydigt har et lavere sukkerindhold. Eksempelvis smager usprøjtet kål mere bittert end konventionelt dyrket, mens det omvendte gør sig gældende for icebergsalat.

Kilde: Ny Viden, februar 2009.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012