Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kød kan give tyktarmskræft

En ny stor amerikansk undersøgelse viser med al mulig klarhed, at der er sammenhæng mellem forekomsten af tyktarmskræft og indtag af rødt kød og forarbejdede kødprodukter. Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort i det amerikanske lægetidsskrift JAMA.

Talrige tidligere undersøgelser har på lignende vis antydet en sammenhæng, men netop denne undersøgelses meget store antal forsøgspersoner og dens lange varighed - over 20 år - gør, at resultatet nu står så klokkeklart som nogensinde: Jo mere rødt og forarbejdet kød man spiser, jo større er risikoen for at få tyktarmskræft. Undersøgelsen giver dermed et af de klareste videnskabelige udtryk mod kødspisning i mange år.

På den baggrund opfordrer Dansk Vegetarforening til, at de danske myndigheder tager undersøgelsesresultatet til efterretning og skrider til handling. Specifikt vil foreningen opfordre til følgende:

  • Kød bør fjernes fra alle offentlige kostanbefalinger.
  • Der bør lægges større vægt på vegetabilske proteinkilder, såsom bønner, linser, sojaprodukter og andre køderstatninger, i madplanerne for offentlige institutioner af enhver art. Navnlig bør det offentlige ikke støtte en kost til børn, som på længere sigt kan være skadeligt for dem.
  • Reklame for kødprodukter, navnlig rødt og forarbejdet kød, bør forbydes eller som minimum underkastes restriktioner, som man tidligere har gjort det med reklamer for tobak og alkohol.
  • Al offentlig støtte til kødindustrien bør udfases gennem en årrække. Offentlig støtte til produktion og promovering af fødevarer, som på længere sigt er skadelige for folkesundheden modarbejder logiske sundhedsinteresser og kan være med til at øge udgiftsniveauet i sundhedsvæsenet.

Dansk Vegetarforening er stiftet i 1896, og har således en mere end hundrede år lang historie bag sig. Foreningen har bl.a. til formål at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis, at fremme interessen for frugt og grønt i ernæringen, samt at bidrage til oplysning om ernæringens betydning for helbred og velvære. Endvidere støtter foreningen udbredelsen af økologisk dyrkning og forarbejdning af fødevarer.

Dansk Vegetarforening udgiver fire gange om året medlemsbladet Vegetaren, som belyser diverse emner af relevans for vegetarisk levevis og for foreningens øvrige formål.

Du kan finde flere oplysninger om Dansk Vegetarforening på www.vegetarforening.dk

Kilde: JAMA, Vol. 293, nr. 2, 12. jan. 2005.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012