Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Amygdalin/laetrile (B17-vitamin)

Dette stof, som findes i store koncentrationer i kerner fra abrikoser og andre frugter, blev ifølge overleveringerne også brugt for omkring 3.500 år siden af kinesiske læger til at behandle svulster i kroppen.

Den ansete biokemiker Ernest Krebs, Jr., Ph.D., var den første, der specifikt identificerede amygdalin som kræfthæmmende stof. Hans opdagelse var baseret på en teori om, at kræft vokser fra vildfarne trofoblast-celler. Det er celler, der findes i en gravid livmoder, og som hastigt formerer sig i løbet af de første få uger efter undfangelsen. Hos normale, raske mennesker bliver trofoblast-celler ødelagt af bugspytkirtelenzymet chymotrypsin. Men hvis de undslipper denne ødelæggelse, deponeres de i fosteret i årtier, hvor de venter på at udvikle sig til en svulst, når bugspytkirtlen af den ene eller anden grund ikke længere fungerer optimalt.

Amygdalin har vist sig at have stærkt kræfthæmmende egenskaber, specielt når det gælder behandlingen af sekundære kræftsvulster, bl.a. en 60% reduktion i lungemetastaser. Epidemiologiske undersøgelser, dyreforsøg og kliniske forsøg har alle givet bevis på amygdalinets virkning. Forskningsresultater tyder på, at stoffet kan øge den forventede overlevelsestid for både brystkræft- og knoglekræfipatienter.

Ralph Moss, Ph.D., som er citeret i kapitlet Kræft: Alt det, du ikke må vide, blev afskediget fra Memorial Sloan-Kettering Hospital, da han afslørede, at ledelsen tilsyneladende havde undladt at offentliggøre en række positive resultater fra forsøg med amygdalin. Ifølge Moss er senere forskningsresultater systematisk blevet undertrykt af lægemiddelindustrien, formentlig fordi stoffet ikke kan patenteres.

Amydalin er en af mange nitrilosider - naturlige cyanidholdige stoffer, der findes i adskillige fødevarer, herunder kernerne fra en lang række frugter (abrikoser, æbler, kirsebær, blommer og ferskner), boghvede, hirse og cassava-meloner.

Amygdalin består af 2 sukkermolekyler: et benzaldehyd og et cyanid-radikal. I kroppen deles disse to sukkermolekyler af leverens beta glucosidase-enzym og erstattes af glucuron-syre. Resultatet er en selektivt giftig virkning på kræftceller og en relativt ugiftig virkning på normale celler, fordi enzymet glucuronidase, som fraspalter glucuronsyren, findes i store mængder i kræftceller og kun i små mængder i normale celler. Når glucuron-syre er fraspaltet, vil det tilbageværende benzaldehyd spontant fraspalte cyanid, som er giftigt for kræftcellen.

Undersøgelser har bevist benzaldehyds kræfthæmmende virkning. Man har kunnet iagttage, hvordan patienter med en fremskreden, inoperabel kræftsygdom har levet længere end forventet efter behandling med indsprøjtninger af benzaldehyd, og antisvulst-reaktioner har kunnet følges hos patienter med forskellige former for fremskredne metastaseringer (lunge, lever, mave, prostata og knogler).

En yderligere mekanisme til beskyttelse af normale celler mod cyanid er, at de indeholder et enzym kaldet rhodanase eller svovl-transferase, som tilføjer et svovlatom til alle frie cyanid-atomer, så der dannes thiocyanat, et relativt uskadeligt stof. Kræftceller har ikke ret store mængder af dette enzym. Blodets indhold af thiocyanat kan anvendes til at fastlægge den rette amygdalin-dosis.

Amygdalin kan administreres ved oral indgivelse eller i form af indsprøjtninger.

Referencer:
Moss, R. W.: The Cancer Industry: Unraveling the Politics (New York: Paragon House, 1989)
Rubin, D.: Dosage Levels for Laetrile. Choice 3:6 (1977),8-9.
Tatsumura, T. et al.: Antitumor Effect of 4, 6 benzylidene-D-glucose in Clinical Studies. Proceedings of the Annual Meeting of the American Society of Clinical Oncologists 6 (1987), A559.
Kochi, M. et al.:Antitumor Activity of Benzaldehyde Derivative. Cancer Treatment Report 69:5 (1985),533-537.
Zhang, Z.L. et al.: Hepatoprotective Effects of Astragalus Root. Journal of Ethnopharmacology 30 (1990), 145-149.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012