Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin kan måske mere end halvere risikoen for lungekræft

Øget indtagelse af E-vitamin kan måske reducere risikoen for at udvikle lungekræft med over 50%, viser resultaterne af et nyt forsøg fra USA. I

Forskere fra University of Texas M.D. Anderson Cancer Center rapporterer, at indtagelse af E-vitamin i form af alfa-tocoferol har en sammenhæng med en konsistent og uafhængig reduktion i risikoen for at udvikle lungekræft. Andre former af vitaminet har ikke en uafhængig virkning, tilføjer de.

"Så vidt vi ved, er dette det første forsøg, der sammenholder det kostmæssige indtag af forskellige former for tocoferoler (alfa-, beta-, gamma- og delta-tocoferol) med risikoen for lungekræft", skriver forskningsrapportens hovedforfatter Somdat Mahabir i International Journal of Cancer.

"Vores omfattende, kontrollerede lungekræftforsøg tilføjer informative data vedrørende alfa-, gamma-, beta- og delta-tocoferol til litteraturen ".

Der findes otte former for E-vitamin: Fire tocoferoler (alfa, beta, gamma og delta) og fire tocotrienoler (alfa, beta, gamma, delta). Alfa-tocoferol er den primære E-vitaminform, der findes i kosttilskud og i europæisk kost, mens gamma-tocoferol er den mest almindelige form i den amerikanske kost.

Beskrivelse af forsøget
Mahabir og hans forskerteam rapporterer resultater fra et igangværende forsøg med 1.088 lungekræftpatienter (gennemsnitsalder: 61,7 år) og 1.414 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 60,8 år). Deres kostindtag blev vurderet ved hjælp af et tilrettet National Cancer Institute-spørgeskema vedrørende fødevarer (Health Habits and History Questionnaire, Food Frequency Questionnaire), der omfatter 135 forskellige fødevarer. Desuden indsamlede man demografiske data og oplysninger om livsstil, herunder rygevaner.

Forskerne beregnede, at det højeste, gennemsnitlige indtag af alfa-tocoferol (over 7,73 mg pr. dag) gav en 53% reduktion i risikoen for lungekræft sammenlignet med det laveste gennemsnitlige indtag (mindre end 4,13 mg pr. dag). Dette resultat tog højde for andre former for tocoferol, men forskerne kunne ikke iagttage nogen statistisk signifikant sammenhæng med risikoen for lungekræft for beta-, gamma- og delta-tocoferol.

Når alle tocoferoler blev sammenholdt under ét, gav det højeste gennemsnitlige indtag (mere end 12,95 mg pr. dag) en 55% reduktion i risikoen for lungekræft sammenlignet med det laveste gennemsnitlige indtag (mindre end 6,68 mg pr. dag), lyder det fra forskerne.

"Vi fandt konsistente, uafhængige sammenhænge mellem øget kostindtag af alfa-tocoferol og reduktion i risikoen, men ingen uafhængige sammenhænge for gamma-, beta- og delta-tocoferol og risikoen for lungekræft", skriver Mahabir. "Vores data bør kunne anspore til yderligere epidemiologisk og grundlæggende forskning i sammenhængen mellem forskellige former for E-vitamin og kræftsygdomme ".

Forskerne udførte ikke mekanistiske forsøg, og artiklen indeholder ikke argumentation.

Lungekræft er den mest almindelige kræftform verden over. Der diagnosticeres årligt 1,2 mio. nye tilfælde, viser tal fra European School of Oncology. Det er desuden den kræftform, hvor den forventede levetid er kortest - kun 25% af patienterne overlever mere end et år efter diagnosen (tal for England og Wales).

Kilde: Mahabir, S. et al.: Dietary alha-, beta-, gamma- and delta-tocopherols in lung cancer risk. International Journal of Cancer, bind 123, s. 1173-1180.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012