Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forebyggende brystscreening hjælper ikke

En dansk undersøgelse viser, at brystscreening ikke mindsker risikoen for at dø af brystkræft.

Det er Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, der har gennemført undersøgelsen.

Resultaterne er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet, der endda har valgt at omtale undersøgelsens resultater i sin leder. Ved at gennemgå cirka 200 videnskabelige afhandlinger om screening har de danske forskere fundet frem til, at dødeligheden ikke mindskes blandt de kvinder, der tilbydes screening. Til gengæld øges risikoen for, at de får fjernet et af brysterne.

Omkring 20 procent flere af de screenede kvinder udsættes for dette indgreb, tilsyneladende uden at kræftrisikoen bliver mindre.

De seneste par år har Danmark i stigende omfang tilbudt kvinder forebyggende screeninger. På sidste års finanslov afsatte Folketinget således 15 millioner kroner til at udvide forundersøgelserne. Med den nye danske undersøgelse bliver nødvendigheden af denne forebyggende indsats nu draget i tvivl. Ifølge forhenværende formand for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V), var tilbuddet om screening indført af politiske årsager mere end ud fra saglige begrundelser. Men tidligere sundhedsminister Arne Rolighed (S) mente ikke, at der var nogen grund til at ændre beslutningen. Han mente, at der er så mange modstridende undersøgelser på dette område, at en ny undersøgelse ikke giver anledning til at ændre politikken.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012