Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

BirkeSød gi'r frisk mund og sunde tænder!

 BirkeSød smager og ser ud som sukker - men dér hører ligheden op...!

BirkeSød forebygger huller i tænderne, mens andre sukkerstoffer fremkalder dem. BirkeSød kan endog medvirke til at forebygge bihulebetændelse, bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse og tandkødssygdomme. Forskningsresultater viser, at 75% af den voksne, amerikanske befolkning over 35 lider af en eller anden form for tandkødssygdom.

BirkeSød findes naturligt i fiberholdige grønsager og frugt - samt i forskellige hårde træsorter som birk. Stoffet produceres endog af menneskekroppen i forbindelse med det normale stofskifte (op til 15 g dagligt fra andre fødevarer).

I årtier anvendte man BirkeSød i Rusland som et sødemiddel til diabetikere. I Japan var det stort set ukendt indtil for 3-4 år siden, men i dag bruger japanerne mere end 400 mio. dollars årligt på produkter, der er sødet med BirkeSød. Og i løbet af de næste få måneder vil man kunne købe BirkeSød overalt!

BirkeSød - den søde frelser
Amerikanerne er meget glade for sukker. Det er, som om man bare ikke kan få nok af det. I gennemsnit spiser hver amerikaner ca. en halv kop sukker om dagen. Hver dag. Det skønnes, at amerikanerne i gennemsnit indtager ca. 75 kg af det hvide stof om året - ved at drikke det, spise slik, røre det i eller strø det på madretter. Aldrig i den moderne historie har et samfund indtaget så meget sukker, som man gør i USA.

Og sukker har virkelig gjort sig fortjent til sit ry som "den hvide gift". Det kan faktisk ikke engang klassificeres som en fødevare, eftersom det i højere grad er et kemisk stof, som vores kroppe hverken kan udnytte eller fordøje særligt godt.

Menneskekroppen er simpelthen ikke skabt til at spise så store mængder sukker - uanset hvilken form det kommer i: Hvidt sukker eller rørsukker, majssirup, sukrose, dextrose, glucose, fruktose, laktose, maltose, bygmalt, honning, rissirup eller ahornsirup. Sukker er desuden et yderst forførende bekendtskab, fordi det fungerer på helt samme måde som medicin, man bliver afhængig af - det kan få selv den med de bedste intentioner om at holde op lokket tilbage i dets kløer.

Små mængder sukker kan helt bestemt kildre vores smagsløg, men spiser man store mængder, kan der opstå alvorlige skader på kroppen. Sukker kan forårsage for lavt blodsukker og vægtøgning, hvilket igen fører til diabetes og fedme hos både voksne og børn.

Sukkeret stjæler desuden livsvigtige mineraler og vitaminer fra kroppen. Det øger blodtrykket og mængden af triglycerider og dårligt LDL-kolesterol i blodet og øger dermed risikoen for hjertesygdom. Det nedbryder tænderne og kan give tandkødssygdomme, som fører til, at tænderne falder ud, og der opstår systemiske infektioner.

Sukker gør det også svært for barnets hjerne at tillære sig noget nyt og resulterer i manglende koncentrationsevne - hos både børn og voksne. Dette fører igen til støjende adfærd, indlæringsvanskeligheder, glemsomhed og senilitet. Sukker er årsag til autoimmune og immunforsvarsrelaterede sygdomme som ledegigt, allergi og astma. Det rykker ved hormonbalancen og er med til at nære kræftsygdomme.

Jamen, hvad skal vi så gøre? Skal vi for altid være slaver af vores sukkertrang - eller ER der rent faktisk en mulighed for at gøre det af med vores indre sukkergris?

Redningsplanken hedder xylitol
Lige efter 2. Verdenskrig led Finland under en akut mangel på sukker. Og eftersom man ikke havde et lager af sukker i hjemlandet, ledte man med lys og lygte efter et alternativ. Det var på denne baggrund, at finske forskere opdagede xylitol, et kalorielet sukkerstof, der er fremstillet af birkebark eller majskolber.

Selvom xylitol første gang blev fremstillet i 1891 af en tysk kemiker, levede stoffet en tilværelse uden den store anerkendelse - indtil manglen på sukker opstod. Finnerne begyndte med stor begejstring at anvende xylitol, og en årrække senere bemærkede man, at de finner, der havde taget xylitol til sig og anvendt det i stor stil, havde et langt bedre helbred end andre.

Siden da er mange andre lande, bl.a. Rusland, Japan, Tyskland, Italien og Kina, begyndt at producere xylitol til brug på hjemmemarkederne - med en bemærkelsesværdig indvirkning på den generelle sundhedstilstand i befolkningen. I USA har der ikke været den store opmærksomhed omkring xylitol, fordi store forsyninger af billige sukkerrør gjorde den noget dyrere xylitol mindre attraktivt rent økonomisk.

Xylitol er et naturligt stof, der findes i fiberholdige grønsager og frugt samt i forskellige hårde træsorter som f.eks. birk. Stoffet findes naturligt i menneskekroppen, hvor vi producerer op til 15 g om dagen gennem det normale stofskifte.

Selvom xylitol smager og ser ud nøjagtigt som sukker, så er der overhovedet ingen lighed. Xylitol er faktisk sukkerets diametrale modsætning: Hvor sukkeret skader kroppen, kan xylitol helbrede og reparere. Desuden kan det styrke immunforsvaret og beskytte mod kroniske, degenerative sygdomme - og så bremser det tilmed aldringsprocessen.

Xylitol regnes for et 5-kulstof-sukkerstof, hvilket betyder, at det har antimikrobiale egenskaber, og dermed er i stand til at forebygge bakterievækst. Sukker er syredannende, hvor xylitol er basisk. Alle andre former for sukker, også sorbitol, som er et andet, populært sukkerstof, er et 6-kulstof-sukkerstof, som nærer farlige bakterier.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt xylitol, og stoffet har ingen kendt toksicitets-grænse. Den eneste ulempe, visse overfølsomme personer kan opleve, når de starter med at bruge stoffet (og tager det i større mængder), er mild diarré eller lette mavekramper, men da kroppen selv producerer xylitol og de enzymer, der skal bruges til at nedbryde det, forsvinder alle former for ubehag som regel inden for nogle få dage.

Xylitol har 40% færre kalorier i forhold til sukker og optages og omsættes langsomt, hvilket betyder, at indvirkningen på insulinniveauet er meget begrænset.

Xylitol findes som krystaller og kan anvendes i stedet for sukker til madlavning og bagning. Desuden findes det i form af tyggegummi, halspastiller og næsespray.

Xylitol giver en sund mund
Dårlige tænder og tandkødssygdomme er alvorlige problemer. 75% af alle voksne amerikanere over 35 lider af en eller anden form for tandkødssygdom. Tandkødsbetændelse fordobler risikoen for hjerneblødning, tredobler risikoen for hjerteanfald, øger risikoen for at føde for tidligt og få et barn med en for lav fødselsvægt - og medvirker desuden til udviklingen af bronkitis, lungebetændelse og emfysem.

Faktisk kan de bakterier, som forårsager tandkødsbetændelsen, ende med direkte eller indirekte at føre til betændelse i hjertet eller arterierne. Et forsøg foretaget ved University of Minnesota i 1998 viste, at plak fra tænder indsprøjtet i kaniner gav blodpropper, som førte til hjertesygdom.

At spise sukker nedbryder tænderne. Sukker skaber et meget syreholdigt miljø i munden. Og syren fjerner mineralerne fra tandemaljen, hvilket gør tanden svagere og mere sårbar over for bakterieangreb.

Normalt bader spyttet munden med en basisk opløsning, som neutraliserer al syre og rent faktisk genopbygger mineralerne i tænderne. Spyttet vasker desuden føderester væk og hjælper på fordøjelsen - men når spyttet bliver syreholdigt på grund af for mange sødestoffer, går bakterierne i munden amok i et madorgie.

Disse modbydelige bakterier sætter sig sammen med kulhydratrester fast på tænderne, hvor de æder emaljen - og dermed opstår der huller i tænderne. Gingivitis (tandkødsbetændelse) forårsages af bakteriel plak, der irriterer tandkødsvævet. Tandkødssygdom er en mere fremskreden form for tandkøds- og knoglebetændelse, og det er hovedårsagen til, at man taber tænderne. En mindre udbredt, men vedvarende bakteriel infektion er desuden med til at belaste immunforsvaret.

Xylitol er enhver tandlæges drøm. Stoffet kan modvirke alle disse ødelæggende virkninger. Xylitol kan ikke gæres og kan ikke omdannes til syre af bakterier i mundhulen. Stoffet sikrer et basisk miljø, hvor de nedbrydende bakterier ikke kan leve - og det gælder specielt den værste af dem alle, Streptococcus mutans. Desuden hæmmer det dannelsen af plak.

Xylitol er endog i stand til at fremme genopbygningen af mineraler i tandemaljen. Det er mest effektivt til mindre huller - større huller vil ikke forsvinde, men de hærdes og bliver mindre følsomme. Xylitol øger også spytproduktionen, hvilket er specielt vigtigt for personer, der lider af mundtørhed på grund af sygdom, alder eller medicinbivirkninger.

Vedvarende indtagelse af små mængder xylitol synes at kunne øge de beskyttende faktorer i spyt og medvirke til at bevare et basisk miljø. Munden bliver mindre syreholdig ved vedvarende brug af xylitol. Det anbefales at tygge xylitol-tyggegummi eller spise en xylitol-halspastil efter hvert måltid, eller når man har spist søde snacks.

Og det bedste af det hele er, at xylitols virkning er langtidsholdbar - og måske endda permanent.

En anden og noget uventet fordel fandt man ved et finsk forsøg, som viste, at børn, hvis tænder bliver angrebet af bakterien Streptococcus mutans i alderen 19-31 måneder, har større risiko for at få mange huller i tænderne. De fleste børn får denne bakterie fra deres mors spyt, når de smager på hendes mad, drikker af hendes kop eller kysser hende. Forsøget påviste en 70% reduktion i nedbrydningen af tænderne blandt børn, hvis mødre tyggede xylitol-tyggegummi.

Xylitol og øre-/næse-/halsinfektioner
Forskerne har også fundet frem til, at xylitol hæmmer væksten i de bakterier, som forårsager øreinfektioner hos små børn.

I to nyere forsøg med over 1.000 børn viste det sig, at xylitol-sødet tyggegummi var i stand til at reducere antallet af tilfælde af mellemørebetændelse med hele 40%, hvilket i betydelig grad mindskede behovet for antibiotiske midler og omfanget af komplikationer i forbindelse med mellemørebetændelsen.

Den dosis xylitol, der blev anvendt i forsøget, lå på 8,4 g pr. dag - en mængde, der svarer til ca. 7 stykker xylitol-sødet tyggegummi. For at opnå det bedste resultat bør man tygge et stykke tyggegummi med få timers mellemrum eller anvende en xylitol-næsespray.

Xylitol-næsespray, -tyggegummi, -halspastiller eller -sirup kan også i udstrakt grad gøre det af med de bakterier, som forårsager bihulebetændelse, halsbetændelse og lungeinfektioner. Forsøgsresultater tyder på, at xylitol også kan være effektiv til at hæmme Candida albicans og andre skadelige bakterier i maven - heriblandt H pylori, som er en af de medvirkende årsager til tandkødssygdomme, dårlig ånde, mavesår, sår på tolvfingertarmen og endog mavekræft.

Xylitol og osteoporose
En anden spændende egenskab ved xylitol er den rolle, stoffet spiller, når det gælder om at modvirke knogletab. Forsøg i Finland har vist, at xylitol kan vedligeholde knogletætheden hos rotter, som har fået deres æggestokke fjernet.

Mangler æggestokkene, falder østrogenniveauet drastisk, og det gjorde knogletætheden hos de rotter, der ikke fik xylitol, også. Men hos de rotter, som både fik fjernet æggestokkene og fik xylitol, steg knogletætheden faktisk.

Et andet forsøg viste, at xylitol var i stand til at reducere aldersrelateret knogletab hos ældre hanrotter med 10%.

Til dette formål anbefalede de finske forskere i et hidtil uset tiltag også brug af xylitol til mennesker. Efter deres mening ligger den effektive dosis til mennesker på 40 g pr. dag. Forskernes teori går ud på, at xylitols evne til at fremme knogletætheden skyldes stoffets evne til at fremme tarmoptagelsen af kalk. Og at tilføje kosten mere xylitol er en absolut tiltalende måde at få fordelene ved større knogletæthed på.

Xylitol og insulinresistens, diabetes, forhøjet blodtryk og hormon-ubalancer Indtagelse af sukker og andre raffinerede kulhydrater resulterer i en hurtig frigivelse af glucose (blodsukker). Som reaktion på denne frigivelse udskiller bugspytkirtlen insulin til at transportere glucosen ind i cellerne, hvor den omdannes til energi.

Overskydende glucose belaster dette system, og med tiden bliver cellerne dårligere til at reagere på insulinet. Man regner med, at halvdelen af den amerikanske befolkning lider af dette syndrom, kaldet insulinresistens. lnsulinresistens har en sammenhæng med et unormalt indhold af kolesterol- og triglycerider i blodet, forhøjet blodtryk og en øget risiko for udvikling af hjertesygdom og diabetes type II.

Den drastiske stigning i antallet af tilfælde diabetes type II, som er sket siden midten af 1900-tallet, følger nøje stigningen i vores forbrug af sukker. Et langtidsforsøg med flere end 65.000 kvinder viste, at en kost med stort sukkerindhold og få fibre øger risikoen for at udvikle diabetes type II med 250%.

Et andet, nyere forsøg viste, at overdreven indtagelse af sukker var langt den vigtigste kostmæssige risikofaktor for hjertesygdom hos både mænd og kvinder. Man skønner, at sukker er ansvarligt for flere end 150.000 for tidlige dødsfald som følge af hjertesygdom i USA hvert år.

Xylitol har i gentagne kliniske forsøg vist sig at have en meget lav omsætningshastighed i kroppen. Faktisk ligger xylitol på kun 7 på det glykæmiske indeks - hvor sukker ligger på 100.

Xylitol er en naturlig insulinstabilisator, og derfor giver stoffet ikke nogen af de pludselige stigninger og fald, som man kan opleve ved indtagelse af sukker. Faktisk medvirker det til at afværge trangen til sukker og kulhydrater. Fødevarer, der er sødet med xylitol, vil ikke øge insulinniveauet, og det gør stoffet til det perfekte sødemiddel for personer med diabetes - og for dem, der gerne vil tabe sig.

Insulinresistens spiller også en betydelig rolle ved hormonelle ubalancer. Et højt insulinniveau øger produktionen af østrogener og påvirker raske æggestokkes funktion. Det såkaldte polycystiske ovariesyndrom, som kan føre til barnløshed, bliver mere og mere almindeligt.

Insulinresistens er en af hovedårsagerne til dette syndrom, så mindskelse af insulinniveauet er en effektiv måde til behandling af polycystisk ovariesyndrom og andre hormonelle ubalancer. At bruge xylitol i stedet for sukker (og reducere mængden af fødevarer med et højt glykæmisk indeks) er en fantastisk måde at vedligeholde et lavt insulinniveau på.

Så endelig er der kommet et svar på alle vores bønner om noget virkeligt sundt, som også kan tilfredsstille den søde tand. Jo mere xylitol du spiser, jo sundere bliver du.

Forestil dig, at du kan sætte tænderne i en xylitol-sødet brownie eller nyde din kaffe eller te med to skefulde xylitol - helt uden at få dårlig samvittighed. Og hvad med en friskere mund, smukkere tænder og sundere tandkød for hvert stykke xylitol-tyggegummi, du tygger - eller stærkere knogler, når du sutter på en xylitol-halspastil.

Med xylitol behøver man ikke længere modstå de søde fristelser - hvor er det dog skønt!

BirkeSøds fremragende egenskaber

  • Hæmmer plak og huller i tænderne med 80%
  • Giver frisk ånde
  • Afhjælper 'mundtørhed'
  • Forsinker afmineralisering af tændernes emalje
  • Bekæmper og forebygger øreinfektioner
  • Beskytter proteinerne i spyttet ved at virke protein-stabiliserende
  • Er sikker for personer med lavt blodsukker og for diabetikere
  • Genopbygger tændernes emalje
  • Reducerer infektioner i mund, næse og svælg
  • Har en række fordele for tænderne, som er langsigtede - måske endda permanente: Tænderne holder sig stærke i årevis efter afslutningen af kliniske forsøg
  • Indeholder 40% færre kalorier end i sukker.

Sherrill Sellman er forfatter til bestseller-bogen Hormone Heresy: What Women Must Know About Their Hormones.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012