Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Stress - og hvordan du undgår det 1

 Næring til nerverne
Når det ikke drejer sig om et uheld eller en infektion, bliver et menneske ikke "bare lige pludselig" syg. Forud for at man opdager en sygdom, er der gået lang tid, hvor hele organismen har været forstyrret.

I mange tilfælde er den egentlige årsag til sygdommen en mangel på livsnødvendige stoffer. Kroppen er faktisk i stand til gennem længere tid at udligne mangelsituationer, men på et eller andet tidspunkt viser der sig symptomer, der i første omgang er minimale, men senere bliver tegn på sygdom. Belastningen bliver mærkbar.

Hvis kroppen konstant er belastet eller stresset, om man vil, lider man også af det såkaldte adaptationssyndrom. Det betyder kort fortalt, at kroppen reagerer ved at udskille ekstra hormoner, og for at gøre det har den brug for ekstra tilførsel af næring. Den næring, de fleste af os får i dag, er ofte ikke god nok og dermed skyld i, at man kommer til at mangle næringsstoffer. Og så sker der en yderligere belastning af kroppen.

Til fremstilling af stresshormoner er der f.eks. brug for C-vitaminer. Hvis man således er konstant under pres, bør man sørge for at få en meget C-vitaminholdig kost med store mængder frisk frugt, grønsager og kartofler.

Også B-vitaminerne i fuldkornsprodukter, kartofler, kød og mælk er med til at sørge for gode nerver. Kulhydrater i brød og andre kornprodukter, frugt og grønt er ligeledes næring for nerverne.

Et godt nervesystem har desuden brug for en god portion magnesium, som findes i rigelige mængder i grønne grønsager, fuldkornsprodukter, mælk og mælkeprodukter, kartofler, kød og magnesiumholdigt mineralvand.

Kalk har også en indvirkning på nervesystemet. En halv liter mælk og to skiver skæreost dækker det daglige behov.

A-, C- og E-vitamin beskytter mod de skadelige frie radikaler
Ved stress opstår der desuden flere af de såkaldte "frie radikaler", som ved langvarig belastning kan beskadige vores kropsceller. Man kan beskytte sig mod disse stoffer ved hjælp af A-, C- og E-vitamin fra frugt, grønt og planteolier.

Så hvis man vil beskytte sig mod de skadelige følger af stress, er en måde at drikke mere af de såkaldte ACE-safter. De består oftest af en blanding af appelsin- og gulerodssaft og kan købes i supermarkeder og helsekostforretninger.

B-vitaminer, frem for alt B1, B2 og B6, samt E-vitamin styrker nerverne og hukommelsen, virker afstressende og formindsker de præstationsdyk, man kan opleve i stressede perioder. De findes i bælgplanter, fuldkorn, kerner og nødder. B12-vitamin kan man kun få ved at spise animalske produkter som kød og mælkeprodukter.

Kalium, magnesium og kalk har en afgørende indflydelse på nervesystemets overførsel af signaler. Disse stoffer findes i grønsager, frugt, fuldkorn, olieholdige frø, nødder og specielt fedtfattige mælkeprodukter.

Vores hjerne har desuden brug for sporstoffet zink - spis derfor godt med tomater, avocadoer og gulerødder. Desuden har den brug for fosfor, som findes i tørrede frugter som dadler, figner, abrikoser, rosiner, svesker og æbleringe.

Også æteriske olier som eugenol og estragol, der findes i basilikum, virker aktiverende på hjernen.

Pas på at få mad af god kvalitet!
Fibre sørger for en god tarmperistaltik og dermed for en kort transporttid for afføringen gennem tarmen. Dette har en positiv indvirkning på det generelle velbefindende og dermed også på den kropslige belastning. Det vil sige, at du skal spise fleste muligt fuldkornsprodukter. Desuden indeholder bananer velgørende fiberstoffer.

Men derudover har mennesket uanset alder behov for tilførsel af lecithin udefra i form af lecithin-holdige fødevarer.

I tidligere tider har mennesket f.eks. optaget betragtelige mængder lecithin fra spiseolie, men ved de moderne raffineringsmetoder går lecithinet tabt, fordi der trækkes mange fedtledsagende stoffer ud af olien. Spiseolien bliver på denne måde holdbar i længere tid, men den indeholder til gengæld kun ringe mængder lecithin.

Samme "faresituation" kan opstå, hvis man spiser i kantinen, ved pølsevognen, i fastfood-restauranter eller i kasernemessen - alle steder, hvor flest muligt mennesker skal bespises uden alt for store omkostninger: Her ser man mere på kvantitet end på kvalitet, for det gælder om at gøre det billigst muligt. Og så er det ofte kvaliteten, det går ud over.

Amerikanske undersøgelser viser det tydeligt: I såkaldt fast-food findes der enten overhovedet intet eller kun minimale spor af lecithin.

Power-stoffet lecithin
Hvis man blot nogenlunde overholder den kostpyramide, som anbefales overalt (f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af overvægt) dvs.

  • spiser masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter
  • undgår animalsk fedt, sukker og salt (ting, som også gemmer sig i forarbejdede fødevarer og raffinerede produkter som hvidt brød)
  • drikker meget væske (helst usødet urtete eller vand) og
  • opgiver rygning og alkohol

- ja, så burde man egentlig kunne møde stressede situationer uden at blive stresset over det...

Men der mangler stadig noget: Lecithin. Som vi tidligere har lært, er det byggestenen for enhver levende celle, hvor stoffet udgør 30-40%. Det giver cellemembranen den rigtige gennemtrængelighed og fleksibilitet, gør den smidig og funktionsdygtig og forbinder hjernecellerne.

Lecithin finder du f.eks. i æggeblomme - sammen med det mindre velgørende stof kolesterol. I tørform består æg af en tredjedel æggehvide og to tredjedele fedt. Dette fedt består igen af op til 30% lecithin og op til 5% kolesterol, og resten er triglycerider. Og det er ikke en ideel blanding for en kolesterol- og triglyceridesænkende kost.

Også makreller, sild, havreflager, tidselolie og jordnødder, hvedekim, skinke, ost og mælk indeholder lecithin, men desværre ikke i ret store mængder. Og hvem har lyst til at spise en hel makrel dagligt? Eller drikke 14 liter mælk?

Linser, ærter, rapsolie og solsikkekerner indeholder lecithin, men disse fødevarer skal være af god kvalitet, og de skal indtages dagligt. Det er imidlertid ikke nogen let opgave for fordøjelsessystemet, som reagerer med oppustethed.

Lecithin findes også i indmad som hjerte og lever og hjerne, som desuden er en sand kolesterolbombe. Og i disse tider med kogalskab har mange mistet appetitten på indmad.

Derfor var biokemikerne og ernæringseksperterne hurtigt enige: Man havde brug for andre lecithinkilder. Og man gjorde en opdagelse. I en nytteplante fra Det Fjerne Østen, som havde været misagtet indtil begyndelsen af det 20. århundrede - sojabønnen.

Kinesernes visdom
Sojabønnens historie er urgammel. Den blev allerede for 5.000 år siden dyrket i Kina under den legendariske kejser Sheng-Nung. Man regnede dengang sojabønnen for et af de vigtigste levnedsmidler på linie med byg, hirse, hvede og naturligvis ris. Såning af sojabønner var hvert år en stor fest for befolkningen. Kejseren gik selv i marken og hjalp til med såningen.

Fra Kina kom sojabønnen først til Japan. Her herskede der hungersnød, og japanske munke begyndte at dyrke bønnen og reddede dermed mange menneskers liv. Japanerne fandt på nye forarbejdningsformer og fremstillede sojasauce og soja-kvark - også kendt som tofu.

I begyndelsen af det 18. århundrede blev sojabønnen bragt fra Japan til Europa af den tyske botaniker Engelbert Kaempfer. De første dyrkningsforsøg fandt sted i Frankrig. På samme tid blev sojabønnen introduceret i USA, hvor man imidlertid ikke brød sig om den.

Soja en kolesterolfri køderstatning
Men snart fandt ernæringseksperterne frem til, at sojabønnen på grund af sit høje indhold af godt protein er en ideel køderstatning. Man lærte fra det asiatiske køkken, hvor sojabønnen også kaldes "Østens ko" eller "kød, der vokser på buske".

Men hvad er det, der gør sojabønnen så værdifuld? Jo, den indeholder ca. 35% let fordøjeligt protein af god kvalitet. Til sammenligning kan nævnes, at kød kun indeholder 15-20%. Og soja indeholder ingen kolesterol! Men også i andre henseender er sojabønnen et overflødighedshorn af livsvigtige indholdsstoffer: Magnesium, kalk, jern, selen, folsyre. Desuden finder man A-vitamin, samtlige B-vitaminer samt flavonoider, pektin og saponiner.

HVOR velgørende soja er, bliver helt tydeligt, når man sammenligner med andre levnedsmidler. I 1 kg sojabønner er der ligeså meget protein som i 4 liter mælk og 18 hønseæg. Soja er rig på værdifulde, flerumættede fedtsyrer, bl.a. linolsyre og linolensyre, og er derfor specielt anbefalelsesværdig, når man har en forhøjet blodfedtværdi eller et forhøjet kolesterolspejl.

Sojabønnens primære værdi for mennesket ligger dog frem for alt i dens ekstremt høje indhold af lecithin. Desuden er der tale om en specielt god form for lecithin, som hurtigt optages og omsættes i den menneskelige organisme.

"Lecithinets konge" - Lecithin Complex - bliver i dag forarbejdet som pulver
Intet andet levnedsmiddel kommer op på siden af sojabønnen, hvad angår lecithin-kvalitet. Det er grunden til, at sojabønnen har fået tilnavnet "Lecithinets konge".

Under alle omstændigheder er sojabønnen for mange mennesker ikke et ideelt indslag i den daglige kost. Mange kan ikke tåle den og bliver, som det gælder for andre typer af bønner, oppustede.

Den kan desuden ikke fuldstændigt erstatte kød, fordi den mangler nogle enkelte proteinbyggestene som f.eks. methionin.

Ikke bønnen
De vigtigste bestanddele i sojabønnen er som nævnt protein, fedt, lecithin, kulhydrater, råfibre, mineraler og vand. Lecithinindholdet udgør op til ,5%. Det betyder i praksis, man skal bruge 100 kg sojabønner for at fremstille 200 g lecithin. Men hvordan skal man så kunne få den lecithin, der er så vigtig uden dagligt at spise de bønner, som man bliver oppustet af?

Man prøvede med sojaolie. Og i 1925 lykkedes for første gang Hansamühle i Hamburg at sende ren sojalecithin på markedet. Til dette produkt undergik bønnerne en kostbar fremstillingsproces. De blev grundigt rengjort, afskallet og valset til flager. Dernæst blev de presset i en skånsom procedure. Og derved fremkom to vigtige råstoffer: 20% sojaolie og 80% sojaskrå.

Sojaolien, som vi i denne sammenhæng er mest interesserede i, indeholder i sin rå, naturtro tilstand alle fedtledsagestoffer. Det er fedtopløselige vitaminer - primært E-vitamin og fosfolipider - og altså også lecithin.

Men man kan ikke umiddelbart anvende olien, fordi den har en meget stærk egensmag. Derfor er man nødt til at forarbejde den. Den bliver raffineret, og dermed skilles lecithindelene fra vitaminerne.

Processen er relativt enkelt, når man kender den: Sojaolien opvarmes og forsynes med vanddamp, lecithinet svulmer op og skilles fra olien. Nu bliver vandet ved meget lave temperaturer udtrukket af massen.

Og så har man den rå soja-lecithin. Det er en sej, mørkebrun masse, hvorfra der endnu en gang skal fjernes væske. Derefter bliver den filtreret, den tilbageblevne og endnu klæbrige olie fjernes, og dermed opstår i løbet af flere forædlingstrin den rålecithin, som består af 98% ren lecithin - præcis som man finder det i menneskekroppen. Det drejer sig om et pulver, som nu kan forarbejdes til granulat, kapsler eller flydende eliksir.

Således får vi adgang til let doserbare former af det stof, som bringer krop og sjæl i ligevægt, nedbryder stressophobninger og holder kroppens celler unge og elastiske.

Lecithin Complex - et fantastisk stof
Hvis man lader et menneskeliv passere revy sådan rent kemisk, bliver det tydeligt, hvorfor amerikanske videnskabsfolk i 1997 udnævnt lecithin til "årets livseliksir". Det lecithin er i stand til, overrasker til stadighed lægerne. I årtier har man foretaget tests og undersøgelser, som har givet positive resultater.

Lad os som eksempel citere den tyske videnskabsmand, professor dr. Gundermann: Han understreger i sine internationale foredrag igen og igen, at "Lecithin Complex er en genial kombination af aktive stoffer fra naturen til vores hjerne. Det giver nemlig vores tænkeapparat de essentielle byggestene, som det behøver for at holde sig i form og forblive ungt".

Men Lecithin Complex bruges overalt i kroppen i lungerne, leveren, maven og tarmene, i nyrerne og musklerne. Det betyder, at hvis man kun tager stoffet i kort tid, bliver der ikke nok tilovers til hjernen, og det når ikke frem. Derfor giver han følgende råd: "Man skal indtage stoffet igennem længere tid. Hjernen får kun en tilstrækkelig mængde, hvis man mindst en-to gange om året gennemgår en flere uger lang kur".

Lad os også citere en randomiseret, placebo-kontrolleret dobbeltblind undersøgelse med 104 frivillige deltagere i alderen 35-65 år. Ingen af deltagerne led af nogen egentlig sygdom, men følte sig initiativløse, nedtrykte, udmattede, kede af det, dvaske, forstyrrede, kraftesløse, rådvilde og frem for alt meget nervøse - alt sammen entydige tegn på stress.

Ved forsøgets start blev forsøgsdeltagerne undersøgt, udspurgt og udsat for syv forskellige anerkendte psykologiske tests. En gruppe fik tre gange dagligt lecithin, mens den anden gruppe fik et placebo med lignende smag og udseende.

Lecithin tåltes af alle, og resultatet var bemærkelsesværdigt: I lecithin-gruppen viste der sig et forbløffende, positivt resultat, som man ikke kunne iagttage i kontrolgruppen: Alle følte sig efter de otte uger med indtagelse af lecithin fremragende tilpas og havde igen mod på tilværelsen. Nervøsitet, anspændthed, udmattelse og træthed var pist væk. Og præstationsevnen tog igen til.

Men videnskabsfolkene forlod sig dog ikke udelukkende på deltagernes subjektive udsagn. Midtvejs i og ved afslutningen af undersøgelsen blev de igen undersøgt og testet. Og allerede efter de første 14 dage kunne man iagttage den positive indflydelse af Lecithin Complex: Alle de der havde haft søvnproblemer, kunne igen sove dybt og roligt. Og det allervigtigste: Når de vågnede, følte de sig udhvilede, energiske og alt andet end nervøse.

Den videnskabelige forklaring kender vi: I menneskets centrale nervesystem findes særligt mange og særligt mange forskellige former for fosfolipider. Blod-/hjernebarrieren lader disse stoffer trænge igennem og sikre en tilstrækkelig forsyning af næring til nervecellerne. Når der tilføres Lecithin Complex kan der dannes nok acetylcholin.

Og dette acetylcholin er et vigtigt signalstof - også kaldet en neurotransmitter. Hvis der er for lidt af stoffet i hjernen, kan det føre til alvorlige psykiske og neurologiske forstyrrelser. Derfor behandler man inden for den internationale medicin med stor succes psykiske sygdomme med lecithin.

Førnævnte forsøg har entydigt vist, at den klassiske, traditionelle anvendelse af lecithin til styrkelse af nervesystemet kan være en værdifuld, virksom terapi i vores moderne, hektiske tid. Og også forsøgsdeltagerne var overbeviste: Næsten 95% var så begejstrede for lecithin, at de sagde, at de ville fortsætte med at tage stoffet.

Man kunne tilsvarende tænke sig, at tilførelse af små mængder Lecithin Complex også er en god idé ved lette nervøse forstyrrelser og udmattelsestilstande. Desuden må man ikke glemme, at menneskets hjerne - hvis man ser på tørvægt - består af 25% fosfolipider. Det gør det helt tydeligt, hvorfor lecithin spiller en afgørende rolle i det centrale nervesystem: Alene i hjernen og rygmarven på et sundt, voksent menneske er der under optimale betingelser lagret 100 g lecithinstoffer.

Man ved i dag ganske nøje, hvorfor og hvordan Lecithin Complex påvirker hukommelsen i positiv retning. En væsentlig bestanddel i Lecithin Complex er cholin. Dette stof er den afgørende faktor for vores hukommelse, for menneskekroppen producerer acetylcholin på basis af cholin.

Acetylcholin spiller som såkaldt neurotransmitter en vigtig rolle ved lagring i hukommelsen. Mangler der acetylcholin, er korttidshukommelsen blokeret, og nyerhvervet viden kan ikke lagres.

Naturlecithin virker positivt på indlærings- og hukommelsesforstyrrelser
Dette kan være tilfældet allerede i skolealderen. Omvendt kan man bevise, at indtagelse af Lecithin Complex kan afhjælpe indlærings- og hukommelsesproblemer.

Når man bliver ældre, fungerer ganske bestemte acetylcholin-receptorer ikke længere korrekt. Også her kan man konstatere, at hvis der tilføres store mængder lecithin dvs. at der er en meget stor koncentration af acetylcholin til stede i hjernen, så kan de eksisterende erstatningsreceptorer aktiveres og hukommelsen igen genoprettes.

Dette er en meget vigtig opdagelse set i lyset af, at man altid tidligere havde set receptorernes aldersrelaterede nedbrydning som en uundgåelig skæbne. Og man har bevist, at ikke blot kan man forhindre, at de nedbrydes - man kan endog opbygge nye nerveender og dermed forbedre hjernens kapacitet og ydeevne hos ældre!

Professor dr. T. R. Watkins fra University of Delaware kom allerede i 1983 til en interessant konklusion. Han skrev om det fremragende resultat af et hukommelsesforsøg: "Lecithin er vigtigt for indlæring, lagring og genkaldelse af viden. Cholin fra Lecithin Complex fører i alle hukommelses- og indlæringstest til bedre resultater".

Et forsøg fra 1986 gav yderligere beviser. Det blev udført af M. Panijel, doktor i intern medicin fra Frankfurt. I alt deltog 90 patienter (30 mænd og 60 kvinder) med symptomer på hukommelsesforstyrrelser. Gennemsnitsalderen lå på 55 år. Ved forsøgets start undersøgte man deres kognitive funktionsevne og hjernens lagringskapacitet.

Også i dette tilfælde var der tale om et randomiseret, kontrolleret dobbeltblind forsøg med lette og middelsvære tilfælde af hukommelsessvigt. En gruppe af forsøgsdeltagere fik igennem otte uger to doser naturlecithin tre gange dagligt. Den anden gruppe (kontrolgruppen) fik et placebo med samme smag og udseende, men uden virkning. Ingen - heller ikke lægerne - vidste, hvilke deltagere der fik hvad.

Og resultatet viste, at den gruppe, der fik Lecithin Complex, udviste fremragende resultater i adskillige videnskabelige tests, både Zahlen-Verbindungstest (som går ud på at forbinde en række tal, se herunder), Nürnberger-Alters-Selbstbeurteilungs-Skala (selvvurderingsskala for ældre), Nürnberger-Alters-Fragebogen (spørgeskema for ældre) og Gedächtnis-Test (hukommelsestest).

Zahlen-Verbindungstest kan man udføre hjemme hos sig selv: Skriv tallene 1-30 på et stykke papir lige efter hinanden og ikke i rækkefølge. Tag derefter en blyant og forsøg så hurtigt som muligt at forbinde tallene med hinanden i den rigtige rækkefølge.

I det her omtalte forsøg havde deltagerne i første omgang brug for 50 sekunder - efter otte ugers indtagelse af lecithin var dette reduceret til 37 sekunder. Allerede efter to uger med lecithin-tilskud kunne man konstatere en tydelig mindskelse af tidsforbruget.

Også dette forsøg beviser således, at Lecithin Complex ganske tydeligt er årsagen til forbedringen af hukommelsen. Lecithin Complex hjælper os med at lære og at huske vigtige ting.

Et andet forsøg med lecithins indflydelse på indlæringen og hukommelsen blev gennemført under ledelse af professor dr. Hardo Sorgatz ved Institut für Psychologie ved universitetet i Darmstadt. Man søgte ved hjælp af avisannoncer efter 78 forsøgsdeltagere i alderen 45-55 år.

Efter en indledende samtale blev de indbudt til at deltage i en række undersøgelser. Derefter blev de inddelt i to grupper, som i løbet af de følgende ni uger gennemgik ganske specielle tests. En gruppe deltagere fik 30 ml flydende naturlecithin om morgenen og 60 ml om aftenen. Den anden gruppe fik et placebo-præparat med lignende smag og udseende.

De anvendte tests var følgende:

  • Deltagerne fik forevist 15 tegninger, som de skulle huske og efter en pause lægge i rigtig rækkefølge i fire forskellige omgange.
  • Deltagerne skulle tegne et kort over en bys centrum ud fra hukommelsen - et kort, som de kun havde haft relativt kort tid til at se på.
  • De skulle lære 20 meget svære ord på et for dem ukendt sprog.
  • De skulle sætte 13-cifrede telefonnumre sammen med navne og adresser.
  • De skulle huske 24 enkeltdele i et stort byggeprojekt
  • De skulle efter kort tids studium af en række virksomhedslogoer sætte disse ind i de rigtige rammer.

Også i dette tilfælde viste det sig, at hos de forsøgsdeltagere, som fik dagligt tilskud af Lecithin Complex var hukommelsen tydeligt forbedret. Professor dr. Sorgatz understreger: "Der skete en stigning i både den psykiske og den fysiske vitalitet".

Overensstemmende med disse forsøg har også talrige fremtrædende og internationalt anerkendte videnskabsfolk fastslået, at et voksent, sundt menneske har brug for mindst 3 g Lecithin Complex om dagen for at opretholde sit gode helbred. Kun ved regelmæssig tilførsel af denne mængde kan man garantere et stabilt immunforsvar, et stærkt nervesystem, åndelig aktivitet, sportslig præstationsevne, seksuel kraft og meget andet.

Og igen og igen støder man på anbefalingen om, at man allerede fra 40-års alderen bør overveje at tage Lecithin Complex i længere perioder. Og at det er et absolut must for mennesker over 60 år.

Læs resten af artiklen HER!

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012