Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Viagra kostede 13 livet

Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at mindst 13 danske mænd i løbet af 10 år er døde i forbindelse med indtagelse af Viagra.

Lægemiddelstyrelsen har en database over bivirkninger på medicin. Ifølge Ekstra Bladet viser tal fra databasen, at Viagra har været skyld i 13 dødsfald. Dødsfaldene hænger generelt sammen med hjertetilfælde hos patienterne.

Antallet af dødsfald som følge af Viagra kommer bag på Forbrugerrådets sundhedspolitisk medarbejder Margrethe Nielsen.

"Det understreger, hvor vigtigt det er, at patienter har adgang til så mange oplysninger som muligt om de enkelte lægemidler, så de selv kan være med til at træffe et kvalificeret valg, om de f.eks. ønsker Viagra eller ej. Lægemiddelstyrelsens database er lukket land for offentligheden, men man bør undersøge, om forbrugerne ikke i et eller andet omfang bør have adgang til tallene," siger Margrethe Nielsen til Ekstra Bladet.

Margrethe Nielsen frygter også, at patienterne ikke altid får hele sandheden om de enkelte lægemidler, herunder Viagra.

"Undersøgelser har tidligere vist, at de praktiserende læger er gode til at oplyse om de mest hyppige og banale bivirkninger, mens det kniber med de alvorlige bivirkninger. Det holder ikke. Forbrugerne har krav på at få alle oplysninger på bordet," siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Resume af artikel fra Ekstra Bladet d. 3. april 2007, side 4.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012