Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Svovl - det glemte mineral til dyr og mennesker

Dyrlæge Chris May undersøger den rolle, svovl spiller i hestens kost

Alle dyr skal have mineraler for at opretholde livet. Nogle af disse mineraler har dyrene brug for i store mængder (mineraler), og andre er kun nødvendige i småbitte portioner (sporstoffer).

Og ikke nok med, at disse essentielle mineraler skal være til stede i foderet i tilstrækkelige mængder de skal også kunne optages i dyrets fordøjelseskanal og dermed blive tilgængelige i en form, kroppen kan bruge. Derfor er forholdet mellem mineralerne i kosten vigtigt. Overdreven indtagelse af nogle mineraler kan i alvorlig grad påvirke optagelsen af og den biologiske tilgængelighed ved andre mineraler.

Hele spørgsmålet om behovet for mineraler og deres indbyrdes forhold i hestens kost er meget komplekst. Der er ikke tvivl om, at der er behov for at sørge for tilstrækkelige og afbalancerede mængder af "store" mineraler som kalk, fosfor, natrium, klor og kalium, men vores viden om de andre to elementer, der er behov for magnesium og svovl er temmelig begrænset.

Svovls betydning
Svovl findes i kroppen som en af hovedkomponenterne i bindevæv, polysakkarider og antistoffer. Hovedkomponenten i kroppens væver protein, som er opbygget af mange forskellige aminosyrer. Nogle af disse aminosyrer indeholder store mængder svovl - svovlholdige aminosyrer er således hovedlageret for svovl i kroppen.

B-vitaminerne thiamin og biotin indeholder også svovl, og det samme gælder nogle enzymer og hormoner (bl.a. insulin). Der findes kun en lille mængde svovl i kroppen i uorganisk form - hovedparten er kombineret med organisk materiale (som i proteinerne). Svovlholdige stoffer (som aminosyrerne methionin og biotin) er specielt vigtige for dannelsen af sund hud og horn. Den samlede koncentration af svovl i kroppen er 0-15%.

Det er generelt accepteret, at kropscellerne får al den svovl, de har brug for, fra svovlholdige aminosyrer (dvs. organisk svovl), som indtages i form af proteiner i kosten. Men man har af og til kunnet iagttage mangelsymptomer hos dyr, f.eks. når kvæg har fået urinstoffer i stedet for protein som kilde til nitrogen. Det ser ud, som om dyr ikke er i stand til at udnytte uorganiske svovlstoffer, fordi den svovl, disse stoffer indeholder, ikke er "biologisk tilgængeligt".

Svovlmangel hos heste har ikke tidligere været anset for at være et problem. Men for nylig har der været røster fremme om, at opstaldede heste, der får konserveret foder og koncentrater, måske får utilstrækkelige mængder af svovl, fordi nogle slags "biologisk tilgængeligt" svovl går tabt under fremstillingen af disse former for foder.

Tegnene på svovlmangel er mange og forskelligartede, fordi svovl er essentielt til opbygning af bindevæv i stort set alle kropsdele, og det indgår i polysakkarider, enzymer, vitaminer, hormoner og antistoffer.

Mange forskellige organsystemer vil blive påvirket på den ene eller den anden måde og det samme gælder kroppens evne til at bekæmpe infektioner.

Eftersom vækst i hud og horn er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af svovl, kan der opstå problemer med pels og hove.

Man kan også opleve problemer i slimmembranerne, f.eks. i lungerne eller på ledoverflader.

MSM - en kilde til svovl
Man har nu fundet frem til en "biologisk tilgængelig" kilde til svovl, der findes i store mængder i friske grønsager. Det er et organisk svovlstof kendt under navnet metylsulfonylmetan (MSM). Dette organiske stof er blevet kaldt en vigtig kilde til svovl i kosten - eller endog hovedkilden, da det formentlig vil være meget omstændeligt at nedbryde aminosyrer, så deres svovlindhold frigøres.

MSM findes i store mængder i friske plantematerialer, og heste på græs ville kunne dække hele deres svovlbehov ad denne vej - man har vurderet, at en græssende hest på marken optager ca. 1 gram MSM om dagen. Hoppemælk indeholder også relativt store mængder af dette stof, så føl vil også indirekte kunne optage svovl i denne form.

En anden vigtig opdagelse er, at MSM er meget flygtigt og vil derfor forsvinde ved enhver form for høstning og opbevaring af fodermaterialer, som omfatter lagring, tørring eller opvarmning. Det betyder, at det foder, som opstaldede heste traditionelt får, ikke indeholder MSM.

MSM er i mange år blevet anvendt som kosttilskud til mennesker og dyr i Amerika og Australien.

Eftersom blodets indhold af MSM er lavere hos gamle heste, hævder producenterne, at et tilskud er specielt gavnligt til denne gruppe - og i øvrigt til alle heste, der er udsat for en eller anden form for belastning. Mange hævder desuden, at man ved at give heste MSM kan øge deres modstandskraft og hæve tærsklen for, hvornår de begynder at udvise tegn på træthed/udmattelse.

MSM er blevet brugt i USA som behandling for visse hestesygdomme, bl.a. epifysitis (en knoglelidelse, der kan ramme unge heste i voksealderen), lungeproblemer, visse former for infertilitet, infektionssygdomme, gigtproblemer og adskillige andre lidelser, bl.a. dårlig pels- og hornvækst.

MSM er et nedbrydningsprodukt af et medicinsk præparat ved navn dimetylsulfoxid (DMSO), som undertiden bruges til behandling af infektionsproblemer som f.eks. ledegigt. Der har været forslag fremme om, at MSM muligvis også har betændelseshæmmende egenskaber, men dette er aldrig blevet grundigt udforsket.

Der kommer jævnligt nye fodertilskud til heste på markedet, og det kan være meget svært for hesteejere at vurdere, om de skal anvendes, eller om de overhovedet er nødvendige.

Der findes en rimeligt stor mængde videnskabelig viden om kostmæssige behov til forebyggelse af sygdomme som følge af mineralmangel og -ubalancer hos heste, men vores viden om, hvordan sådanne tilskud påvirker raske hestes præstationsevne, er meget begrænset. Nytteværdien - eller det modsatte - ved mange tilskud er ofte mere et spørgsmål om ejerens eller trænerens personlige opfattelse (baseret på hans/hendes personlige iagttagelser) end funderet i reel videnskabelig viden.

Der er en tendens til, at en bestemt form for kosttilskud er "moderne" i et stykke tid, hvorefter den skrottes til fordel for en ny trend lidt senere, men nogle produkter holder rent faktisk i det lange løb.

Om MSM tilhører førstenævnte eller sidstnævnte gruppe, vil tiden vise. Men det er temmelig underligt, at vi ved så lidt om hestekroppens forbrænding af så vigtigt et mineral som svovl. Hvis der kan opstå sygdom som følge af svovlmangel, så er det endnu et problem, som vi mennesker har skabt for hestene på grund af den kunstige måde, vi holder dem på.

Horse & Rider, februar 1990

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012