Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Diverticulitis: Når tarmene buler ud

Roger Newman Turner kommer her med forslag til, hvordan man undgår pinslerne ved diverticulitis

Oppustethed, kolik, forstoppelse og diarré er blot nogle få af de helt almindelige problemer, mennesker i den civiliserede verden oplever. Og mange af er ikke klar over, hvad der foregår i de mystiske kanaler syd for taljen. De ved kun, at der er en konstant rumlen og krampelignende smerter, som i høj grad påvirker deres arbejdsdag og ofte også en del af natten. Den mest almindelige årsag til dette ubehag er, at tarmsystemet buler ud - eller mere korrekt, at de lider af diverticulitis.

Problemerne opstår i tarmene, som normalt er i stand til at transportere mad fra maven til endetarmen, samtidig med at den fordøjes, der optages næringsstoffer, og der fjernes urenheder. Jo ældre man bliver, jo længere tid tager denne transport, og den foregår heller ikke helt så effektivt. Det, der normalt burde tage 12 timer fra mund til toilet, tager længere og længere tid, efterhånden som der opstår kødannelse i tarmsystemet.

Et lille eksperiment, du selv kan udføre...
Prøv selv. Tag 4-6 Nøddeskals kapsler (fra helsekost- eller Matasforretninger) ved nitiden om aftenen og hold øje med, hvornår din afføring tydeligt bliver mørkere eller endog sort. Læg også mærke til, hvornår den igen har en normal farve.

Hvis transittiden - som tiden fra mund til toilet kaldes - er over 24 timer, så kan du prøve at forestille dig, hvor stort et pres der opbygges i din tyktarm. Det kan godt være, at du er på toilettet en eller to gange dagligt, men det, der kommer ud, er måske langt bag ud i forhold til "planen".

Divertikler
Det største pres ligger på tyktarmen (colon), som støder til tyndtarmen der, hvor blindtarmen sidder i nederste højre hjørne af bugen. Tyktarmen er draperet som et gardin - den går tværs over bugen lige under navlen og derefter ned i venstre side, hvor den munder ud i endetarmen. Sidstnævnte er en langt bredere og mere muskuløs kanal, hvor affaldsprodukter udskilles, og hvorfra kroppen optager væske.

Normalt klemmer tarmene deres indhold fremad ved hjælp af en række muskelsammentrækninger (kaldet peristaltik), hvor tarmindholdet bevæges gradvis mod endetarmen til udskillelse ved toiletbesøg. Tyktarmens vægge er stærkere end i det øvrige tarmsystem, fordi det er relativt fast materiale, der skal skubbes fremad, men hvis disse vægge svækkes, kan de strækkes ud og danne små lommer, kaldet divertikler, som kan blive til en form for stagneret dødvande, hvor affaldsstoffer kan akkumuleres og på et senere tidspunkt måske give anledning til betændelse - den tilstand, der kaldes diverticulitis.

Når tyktarmen er betændt, har afføringen en tendens til at blive meget løs diarré vekslende med forstoppelse.

Selv med en relativt normal og regelmæssig peristaltik og afføring kan der være områder af tyktarmen, som hovedstrømmen går uden om, så affaldsstoffer kan blive liggende uden at blive fjernet, af og til i årevis.

Ingen ved helt nøjagtigt, hvorfor divertiklerne udvikler sig, men videnskabsfolk er temmelig sikre på, at tyktarmens vægge - som enhver anden muskel - bliver svækket, hvis den ikke motioneres tilstrækkeligt.

Efterhånden som musklerne bliver mindre og mindre effektive til at skubbe tyktarmens indhold fremad, bliver presset større i dens rynker og folder, og små områder i tarmvæggen kan strækkes og danne lommer. Denne proces sker gradvis over mange år, hvor kosten ikke har et tilstrækkeligt omfang til at give tarmene noget at presse imod.

Kostmæssige årsager
Men det er ikke kun en simpel mekanisme. Den kost, der normalt giver anledning til diverticulitis, indeholder store mængder raffinerede kulhydrater, f.eks. sukker og hvidt mel, og kun ganske få fiberholdige fødevarer som fuldkorn, frugt og grønt.

Og netop fordi kosten mangler disse fødevarer, er der også en relativ mangel på de vitaminer, mineraler og sporstoffer, der er nødvendige for at opbygge stærke og sunde væv i kroppen. Denne "afvitalisering" bidrager også til udviklingen af lidelsen.

Problemet bliver formentlig så meget desto større, når symptomerne på diverticulitis bliver mærkbare, fordi patienterne så spiser mindre og mindre af de fødevarer, som tarmen har brug for - de rå grønsager og frugterne forværrer nemlig forstoppelsen. Så hvad skal man gøre, hvis man skal vælge mellem pest og kolera?

Langsomme ændringer
Heldigvis er der en måde, hvorpå man kan komme af med problemet. Det er muligt at ændre sin kost gradvist, så den svækkede og sensitive tarm langsomt og blidt kan blive vænnet til flere af de fødevarer, som giver essentielle næringsstoffer og flere fibre.

Hvis du har fordøjelsesproblemer, som du har en svag mistanke om kan skyldes diverticulitis eller diverticulose, kan du prøve den følgende plan i tre faser - men rådfør dig lige med din læge først, så du er sikker på, at du ikke lider af andre tarmsygdomme, f.eks. colitis, hvor der er brug for en mere omhyggelig kontrol og kostmæssig tilpasning. I så fald vil en kostterapeut/naturopat kunne hjælpe dig med at foretage de nødvendige kost- og livsstilsændringer.

Planen

Fase 1
Målet i denne fase er at forsøge at reducere gæringen og den irritation, der opstår som følge heraf. Undlad alle former for raffinerede kulhydrater, herunder sukker og hvidt mel, fra kosten. Spis i stedet fuldkornsprodukter, specielt brune ris. Hvis du har svært ved at tåle hvede, så start med rugkiks og blot en lille smule fuldkornsbrød, indtil du kan tåle mere (måske en skive om dagen).

For at øge vitamin- og mineralindtagelsen og langsomt introducere flere fibre kan du spise en smule fintrevet æble eller gulerod - eller andre grønsager, f.eks. blomkål som en form for forret før et hovedmåltid. Du kan også bruge det meget virksomme Resultat Plus pulver, der udrørt i vand (smager lidt af æbler) giver et meget venligt fyld til maven.

Prøv også at øge din indtagelse af grønsager, der er kogt på ganske almindelig vis eller som er stuvede. Når du er blevet vant til denne kost, vil du få lettere ved at spise mere rå frugt og grønsager.

 Fase 2
For at fjerne gærede materialer kan det være en god idé at give maven og tarmene hvile i 24-48 timer. I denne periode kan du drikke et glas æblejuice, mineralvand eller gulerodssaft 4-5 gange dagligt. Hvis du synes, du har brug for noget lidt mere solidt, kan du forsøge dig med fintrevet eller pureret æble med gedemælksyoghurt (naturel). Yoghurt er en god måde at "fylde op" med de tarmbakterier, der er livsnødvendige for dit helbred.

På 2. eller 3. dag kan du spise revet æble med yoghurt til morgenmad og til de øvrige måltider en blandet grønsagsstuvning, tilsat et grønsagskoncentrat som Vitam grønsagsbouillon, hvis du synes, stuvningen smager af for lidt.

I løbet af 2-3 dage kan du begynde at få mere variation i dine kost, men hold dig primært til kogte fødevarer. Rød Elmebak kapsler (Slippery Elm) er et nyttigt supplement i denne fase.

Fase 3
Hvis du nu føler dig mere afslappet i maven, kan du eksperimentere med at introducere ekstra rå fødeelementer. Fortsæt med rå grønsager før hvert hovedmåltid, og spis noget frisk frugtsalat som dessert indimellem. Du vil sagtens kunne fordøje frugter som æbler, pærer, ferskner, bananer, meloner og vindruer, men det er en god ide at holde sig fra citrusfrugter i denne fase.

Salater er lettest at fordøje, hvis de grove ingredienser som f.eks. kål, gulerødder og blomkål er enten fintrevne eller hakkede og derefter blandede. Laven dressing af solsikkeolie, æbleeddike og en smule yoghurt og tilsæt tørret frugt eller fintrevne nødder for at gøre den mere interessant. Til salaten kan du spise rugkiks, bagt kartoffel eller velsmagende brune ris.

Hydroterapi
Ting, der kan stimulere både transport og tonus i mavens indhold kan være både behagelige og nyttige. Kompresser af vædede håndklæder er en god ide. At bruge en smule tid hver dag på følgende rutine giver hurtigt afkast:

Vrid et håndklæde op i varmt vand, fold det sammen og læg det tværs over maven. Lad det ligge i tre minutter. Erstat det med et håndklæde, som du har vredet op i koldt vand. Lad det kolde håndklæde ligge i et minut. Gentag denne vekselvirkning mellem varme og kolde kompresser i 20 minutter. Det er nok at anvende vandet fra den varme og kolde hane for at opnå kontrastvirkningen - lad være med at bruge is.

Motion
Følgende simple træningsøvelse er med til at forebygge, at dine tarme synker ned mod bunden af bughulen, og kan samtidig forbedre muskeltonus i bughulens organer:

Læg dig fladt på ryggen på et tæppe på gulvet og træk knæene op, men behold fødderne i gulvet tæt ved dine balder. Løft hoften, så du kun hviler på fødder og skuldre. Samtidig skal du trække mavemusklerne ind og forsøge at presse indholdet opad. Slap så af, og lad balderne synke ned på gulvet igen. Gentag øvelsen seks gange to gange dagligt.

Diverticulitis kan give anledning til bekymring, men holder du omhyggelig kontrol med, hvad du spiser og generelt passer på dig selv og dit helbred, kan du fjerne betændelsen helt og lære at leve med divertiklerne, som i sig selv ikke giver problemer.

Faktisk er lidelsen formentlig langt mere udbredt end hidtil antaget, og ligesom det gælder for mange andre kroniske lidelser, kan man ved at fremme et godt helbred sætte kroppen i stand til at tage sig af problemet helt af sig selv.

Så med en positiv indstilling og en smule omhu kan dine fordøjelsesproblemer let blive noget, der hører fortiden til.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012