Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Perikon er effektiv mod depression

Cochrane Database Syst Rev

Naturlægermidlet Hypericum perforatum eller johannesurt er bedre end placebo og lige så effektivt som tricykliske antidepressiva og selektive serotoningen-optagshæmmer (SSRI)-præparater mod depression. Endvidere har det færre bivirkninger.

Dette fremgår af en metaanalyse publiceret i det seneste nummer af Cochrane Database of Systematic Reviews.

Klaus Linde fra Technische Universität München i Tyskland og kollegaer identificerede 29 randomiserede og dobbeltblindede undersøgelser med i alt 5.489 deltagere. I 18 af studierne sammenlignede man perikon med placebo, mens man i 17 anvendte antidepressiva som kontrol.

Perikons virkning var bedre end placebos. Fordelen var dog mindre i de større undersøgelser (rate-ratio: 1,27; konfidensinterval: 1,10-1,49), som generelt havde en bedre kvalitet end de mindre undersøgelser (rate-ratio: 1,87; konfidensinterval: 1,22- 2,87).

Perikon var lige så effektiv som tricykliske antidepressiva (rate-ratio: 1,02) og SSRI-præparater (rate ratio: 1,00).

Færre patienter i perikongruppen stoppede med behandlingen på grund af bivirkninger end i grupperne, der fik tricykliske antidepressiva (odds- ratio: 0,24) og SSRI'er (odds-ratio: 0,53).

Undergruppeanalyser viste endvidere, at evidensen for behandling af svære depressioner stadig er insufficient.

Forfatterne advarer dog mod risikoen for interaktioner med andre lægemidler.

Jens Knud Larsen, Psykiatrisk Center Gentofte, kommenterer: "Perikons anvendelighed til at reducere depressionsscore med f.eks. 50% hos ambulante patienter i den lettere og moderate ende af det depressive spektrum siger strengt taget intet om naturlægemidlets anvendelighed til at helbrede depression med, også selvom det er fundet sammenligneligt med tricykliske antidepressiva og SSRI og lidt bedre end placebo.

Cochrane-analysen giver ingen forklaring på, hvorfor virkningen er bedst dokumenteret i undersøgelser, som er gennemført i tysktalende lande, hvor også anvendelsen er mest udbredt. Perikons antidepressive egenskaber er stadig ikke tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret til, at den generelt kan anbefales anvendt i depressionsbehandlingen".

Linde K., Berner MM., Kriston L.: St John's wort for major depression.

Cochrane Database ol Systematic Reviews 2008:CDOO0448. DOI: 10.1002/14651858. CDOO0448. pub3.

Læs også:
Perikon: virkningen kan sammenlignes med syntetiske midler
Depression og perikon
Depression - perikon - NY UNDERSØGELSE
Depressioner kan behandles med den gamle lægeplante perikon
Melatonin kan stimuleres af lægeplante
Urter mod nedtrykthed
Depression og perikon
Naturmidler mod depressioner
Phyto Perikon giver bedre humør
Depression - en sygdom, der kan behandles
Optimal kapsler
Perikon mod depression
Perikon
Naturlægemidler og interaktioner
Depressioner - når sjælen græder
Perikon giver bedre humør
Perikon hjælper mod svingende humør
Prikbladet perikon - en alsidig plante
Perikon - den grønne lykkepille
Perikon: forskere utrygge ved andres forskning

Kilde: Ugeskrift for Læger 170/48, 24. november 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012