Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bi-produkter til bedre sundhed

Mennesket ville have svært ved at klare sig her i verden uden hjælp fra sine husdyr, heriblandt de mindste - bierne. Ikke blot bestøvning af livsvigtige planter, der umiddelbart regnes for den vigtigste funktion. Der er også det ældste sødemiddel, honning, og voks til belysning, inden vi fik gas og elektricitet.

Men der er mere i godteposen hos disse forunderlige dyr med deres fantastiske samfund, hvor lov og orden og arbejdsfordeling er medfødt og fungerer til alles bedste. Det kan vi læse nærmere om i en sjov og faktaspækket bog:

DR. BI - OM BI-PRODUKTER TIL HEL- BREDELSE OG BEDRE SUNDHED af Paul Uccusic.

Godteposen indeholder en del stoffer, som alene eller blandet med hinanden kan modvirke, helbrede eller lindre mange forskellige lidelser.

Honning og voks er nævnt, begge er helbredsfremmende. F.eks. har honning god virkning på hjertet, leveren og urinveje m.fl. organer; hvilke afhænger noget af, hvilke planter honningen er indsamlet fra.

Bierne bruger pollen til fremstilling af et sekret, vi kalder gelé royale eller dronningefoder, fordi bidronningen lever af det. Mennesker bruger det oftest blandet med andre stoffer, f.eks. pollen mod manglende frugtbarhed, klimakteriebesværligheder og til neutralisering af strålingsterapiskader.

Propolis er også et bi-produkt, som bierne anvender til at tætne huller i boet bl.a. mod indtrængende mikroorganismer. Propolis er bearbejdet harpiks, og det er gjort desinficerende, så det hæmmer bakteriernes vækst.

Endelig er der voks, som hjælper mod bl.a. dårligdomme i mund og svælg, herunder paradentose. Tilbage er så giftbrodden. Den er blodrensende og påvirker derved reumatisme mv.

Paul Uccusic er videnskabelig journalist og bor i Wien.

Paul Uccusic: "Doktor Bi - Om bi-produkter til helbredelse og bedre sundhed". På dansk ved Johannes Hedegaard. 135 sider, hft. Kr. 135,00. Borgen, 1958. Kan købes antikvarisk.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012