Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ingefær kan lindre kvalme ved kræftbehandling

art-ingefaerNy virkning af ingefær dokumenteret

Bedstemor havde ret, når hun sagde, at ingefær kan hjælpe ved kvalme - i hvert fald når det gælder kræftpatienter.

Et randomiseret klinisk forsøg har bekræftet, hvad mange mennesker længe har vidst - at ingefær kan lindre den kvalme, der opstår i forbindelse med kemoterapi. Virkningen er større end den, man opnår med standardiserede, kvalmestillende midler.

Resultaterne vil blive præsenteret ved årsmødet i American Society of Clinical Oncology, som begynder den 29. maj i Orlando, Florida. Resumeer af de fleste af de forsøg, der vil blive præsenteret ved konference, blev offentliggjort torsdag.

Når ingefær skal være virksom, naturlig og prisgunstig!

Det omtalte forsøg, som er finansieret af National Cancer Institute, omfattede 644 patienter - primært kvinder med brystkræft - som var i kemoterapibehandling ved 23 onkologi-afdelinger i USA. Alle patienter tog et standardmiddel mod kvalme hver dag under kemoterapibehandlingen. Desuden fik de specialfremstillede kapsler indeholdende enten ekstrakt af ingefærrod eller placebo i seks dage, startende tre dage før hver omgang kemoterapi.

Patienter blev så bedt om at vurdere, hvor stærk kvalmen var fire dage om dagen. De, der fik ingefær, oplevede en reduktion på ca. 45% i omfanget af kvalmen sammenlignet med et tidligere kemoterapiforløb, hvor de ikke fik ingefær. I placebo-gruppen kunne man stort set ikke iagttage nogen ændring, lyder det fra Julie L. Ryan fra University of Rochester, hovedforfatter til forsøgsrapporten.

Tidligere forsøg har givet inkonsistente resultater. Ifølge dr. Ryan kan forklaringen på de positive resultater i dette forsøg skyldes, at patienterne fik ingefær inden kemoterapien.

De bedste resultater svarede til indtagelse af ¼-½ teskefuld stødt ingefær, siger hun og tilføjer, at den ingefær, man kan købe som krydderi, og den der sælges i helsekostbutikker i kapselform, formentlig har samme virkning. Hun var knap så sikker på virkningen af ingefærkager, -te og -øl (ginger ale), men kunne ikke se nogen grund til, at de ikke skulle virke, hvis indholdet af ingefær er tilstrækkeligt højt. "Men der skal mere ingefær til, end man får i en enkelt kage", siger hun.

Et andet forsøg har vist, at en ny type behandling, som hjælper immunforsvaret med at "se" en svulst, hjælper børn med neuroblastom, en sjælden, men uhelbredelig kræft i nervesystemet, som primært rammer småbørn.

Efter to år var ca. 66% af de børn, der havde fået den nye behandling, i live, uden at kræften var vendt tilbage - sammenlignet med 46% af dem, som kun fik standardbehandling, fortæller dr. Alice Yu fra University of California i San Diego, som har skrevet forsøgsrapporten. Og 86% af de børn, der fik den nye behandling, var i live efter to år mod 75% af dem, der fik konventionel behandling. Men bivirkninger i form af smerter og væskeophobning i kroppen var mere alvorlige med den nye behandlingsform.

Den nye behandling involverer et antistof, der blokerer for funktionen i et molekyle kaldet GD2 på overfladen af neuroblastomcellerne. GD2 menes at kunne medvirke til at skjule svulsten for patientens immunforsvar, så hvis det blokeres med antistoffet, åbnes kræften for angreb. I forsøget, som var sponsoreret af National Cancer Institute, og som omfattede 226 børn, blev antistoffet givet sammen med to proteiner, som stimulerede immunforsvaret.

Antistoffet fremstilles af National Cancer Institute, som er på udkig efter en virksomhed, der vil fremstille det kommercielt, siger dr. Yu.

Læs også:
Ingefær kapsler effektiv mod transportsyge
Ingefær mod gigt
Ingefær - dansk-indisk forskning
Ingefær - roden til alt godt
Comfort Complex med ingefærrod
Ingefær og betændelse
Ingefær: lovende resultater
Ingefær mod kvalme
Ingefær kan afhjælpe morgenkvalme
Ingefær mod morgenkvalme menes at være uskadeligt
Sundhed gennem urter
Stoffer i populære krydderier kan standse kræftcellers vækst
Urter og krydderier i økologisk kvalitet
Phytoterapi: Echinacea, hvidløg, ingefær, ginkgo biloba, lobelia, marietidsel, neemtræ
Naturmidler mod kræftsygdomme

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012