Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ur-kosttilskud - Spisekisel og Elimin vulkanjord

Spisekisel (kiselgur, diatomjord)
I modsætning til tidligere nævnte jordarter består kiselgur af organisk materiale. Det dannes af encellede alger (diatomeer). Kisel jord har i de senere år været genstand for en ikke ringe interesse.

Kiselgur danner melagtige, kridtlignende masser. Fuldkomment rent materiale er snehvidt, ofte er det farvet brunt, grønt eller sort af organiske forbindelser. På grund af sin store porøsitet kan kiselgur opsuge ca. 5 gange sin egen vægt af vand, derimod er adsorptionsevnen forholdsvis ringe.

Kiselgur findes i Danmark ved Hollerup samt på Vejle-Fredericia egnen. En lerholdig diatomaflejring (moler) findes på Mors.

I kemisk henseende består kiselgur af følgende bestanddele:

SiO2 89,17%, TiO2 0,12%, Al2O3 1,89%, Fe2O3 0,35%, MgO 0,22%, CaO spor, Na2O 0,69%, K2O 0,39%, H2O 3,49%, Andet 3,58%

Denne analyse er af materiale fra Lüneburger Heide, Tyskland.

Elimin vukanjord
Råmaterialet er stenarter, som let lader sig formale, fortrinsvis kalksten og sten af vulkansk oprindelse.

Denne gruppe udviser stor forskel i virkning efter råmaterialets art og formalingsgrad.

Den kemiske analyse af et stenmel af vulkansk oprindelse viser følgende sammensætning:

SiO2 37,66%, Al2O3 4,97%, Fe2O3 5,39%, FeO 7,00%, MnO 0,17%, MgO 20,59%, CaO 8,55%, Na2O 1,20%, K2O 0,37%, H2O- 3,72%, H2O+ 7,29%, TiO2 1,60%, P2O5 0,06%, CO2 0,65%, NiO 0,50%, sjældnere jorarter 0,13%, Cr2O3 0,35%, S2 0,06%

Indholdet af jern, magnesium og kalk er større end hos nogen anden jordart. Endvidere findes krom og nikkel i betydelige mængder samt spor. af vanadium, kobber, lithium og kobolt.

Under fysiologiske forhold frigøres ca. 7% hovedsagelig kiselsyre, jern, kalk og magnesia, men også kobber, nikkel, kobolt og zink frigøres i påviselige mængder.

Sorptionskraften (sorption (giftbindingsevne) = fællesbetegnelse for processerne adsorption og absorption) er noget større, end det er tilfældet hos de øvrige jordarter, men synes dog at kunne svinge stærkt, sandsynligvis betinget af formalingsgraden.

Kalkstensmel har i de senere år fundet en ret stor anvendelse her i landet, og det ville være ønskeligt, om det blev gjort til genstand for en grundig analyse med hensyn til dets kemiske sammensætning, som kun kendes i grove træk samt af giftbindingsevnen, og hvilke stoffer der frigøres i mave-tarmkanalen.

Denne oversigt over jordarternes egenskaber viser ret store forskelligheder. Der findes kvartsrige og kvartsfattige eller endog helt kvartsfrie jordarter. Mange indeholder store mængder organisk substans, andre ingen. Hos nogle jordarter frigøres under indvirkning af fordøjelsessafterne anselige mængder kiselsyre og baser, hos andre kun ubetydelige mængder. Fælles for dem alle er sorptionsevnen (giftbindingsevnen), som ganske vist kan svinge inden for vide grænser. Ligesom en plantes lægekraft er forskellig over for forskellige sygdomme, således er det også med jordarterne. Derfor var det velbegrundet, når man tidligere valgte bestemte jordarter ved bestemte sygdomme.

Som tidligere nævnt er jord ikke noget lægemiddel i moderne forstand, men et uovertruffent middel i hygiejnens tjeneste. Skadelige stoffer, som dannes i fordøjelseskanalen eller indføres i denne, kan ved indvortes anvendelse af jord neutraliseres. Mangen en sygdom har sin rod i forgiftningsprocesser, som fra fordøjelseskanalen via tarmvæggen spredes til andre dele af organismen og der fremkalder funktionelle forstyrrelser, som før eller senere vil give sig udtryk i sygdomme. Længe har man haft mistanke til fordøjelseskanalen som arnested for en række alvorlige lidelser, men først med udviklingen af mikrobiologien er der fundet holdepunkter for, at det virkelig skulle være tilfældet. Kan man nu isolere disse giftstoffer straks efter deres dannelse eller indførelse i organismen, vil man kunne hindre, at sundhedstilstanden undermineres ad denne vej. Til dette formål er jordarterne velegnede, og det er først og fremmest her, man skal søge deres aktuelle værdi. Som hygiejnisk middel formår det som intet andet at holde organismens indre i en ren og funktionsdygtig stand. Forudsætningen for, at dette kan ske, er imidlertid en regelmæssig anvendelse, der sikrer, at uønskede stoffer bindes og neutraliseres, før de bliver opsuget gennem tarmvæggen - har de først passeret tarmvæggen, vil de være udenfor jordarternes rækkevidde. Det er vigtigt at gøre sig dette forhold klart, hvis man vil opnå det tilsigtede resultat.

I det følgende vil vi vende os mod virkningen på fordøjelseskanalens forskellige afsnit:

I mund og svælg virker jordarterne gennem deres sorbtionsevne. Bakterier og deres gifte bliver bundet og uskadeliggjorte.

I maven frigøres under indvirkning af mavesyren betydelige mængder livsvigtige baser og kiselsyre. Stofskiftet aktiveres under indflydelse af den komplekse virkning af disse baser.

Foruden at mavesyren er nødvendig for frigørelsen af baser, udøver den en anden mindst lige så vigtig funktion. Når jorden når ned i mavesækken, medfører den mange uønskede stoffer (bakterier og deres gifte). Under mavesyrens indvirken renses jorden for disse stoffer. Ved denne rensningsproces genvinder jorden ikke blot sin oprindelige sorbtionsevne, men den bliver forøget betydeligt. I teknikken har man længe benyttet syrer, når man vil forhøje et lerminerals sorbtionsevne. I den levende organisme sørger denne selv for, at jorden ved passagen gennem fordøjelseskanalen overalt kommer til at virke kraftigt rensende.

Mens mavesaften reagerer forholdsvis surt, vil syregraden stadig aftage i tyndtarmens forløb for i tyktarmen at afløses af en basisk reaktion. I tyndtarmen frigøres kun baser i mindre omfang, jordarternes virkning er her overvejende knyttet til sorbtionsevnen. I tyndtarmen finder en række komplicerede processer sted, bl. a. opsuges her hovedparten af næringsstofferne gennem tarmvæggen. Nogle af disse stoffer vil kunne bindes af jord og dermed unddrages organismen, derfor vil det være af praktisk betydning at se lidt på, hvorledes jordarterne indvirker på de enkelte næringsstoffer:

Kulhydrater påvirkes ikke af jord. Fedtstoffer vil i større eller mindre mængde blive sorberet. Aktiverede jordarter kan pr. 100 gram optage 20-75 gram olie. Det er derfor forståeligt, at beboerne i tropiske egne meget ofte spiser ler for at undgå de skadelige virkninger, der er forbundet med nydelsen af for mange fedtstoffer.

Æggehvidestoffer: Endnu foreligger der ikke noget endeligt resultat af igangværende undersøgelser, men man har kunnet konstatere, at nogle aminosyrer i ringe omfang sorberes af jord.

Med en velafbalanceret kost er man i almindelighed ikke interesseret i at unddrage organismen en del af de næringsstoffer, som tilføres denne. Ved at henlægge indtagelsen af jord til 2-3 timer efter et hovedmål tid vil man imidlertid kunne nyde godt af jordarternes rensende egenskaber, uden at vigtige næringsstoffer går tabt.

Jordarterne kan i tyndtarmen sorbere en række stoffer, som det er ønskeligt at få fjernet, da de ellers kan have en uheldig indflydelse på sundhedstilstanden. Disse stoffer kan fremkomme ved mangelfuld nedbrydning af fødemidlerne, f. eks. ved nedbrydningen af æggehvidestoffer, hvor der under medvirken af bakterier dannes farlige tarmgifte. Hos sunde mennesker vil en del af disse giftstoffer allerede blive neutraliseret i tarmvæggen, resten bliver neutraliseret i leveren. Hos mennesker med en svækket organisme vil disse gifte spredes og kan bl. a. genfindes i større mængde i blod og væv. Ved neutraliseringen af tarmgifte har jordarterne fejret deres største triumfer, hvad der er blevet bekræftet ved laboratorieforsøg. Som eksempel på jordarternes afgiftende egenskab kan nævnes, at afføringen bliver lugtfri ved regelmæssig anvendelse af jord, hvilket skyldes, at det ubehageligt lugtende skatol i stort omfang bliver neutraliseret.

Det er ikke alene over for giftstoffer, som dannes i organismen, at jordarterne virker neutraliserende. Over for giftstoffer, som med ernæringen eller på anden måde indføres i fordøjelseskanalen, har jordarterne ligeledes en neutraliserende virkning. Til disse gifte hører også en række af de kemiske stoffer, som i dag med fødemidlerne tilflyder os i så rigelig mængde, at de udgør et uoverskueligt risikomoment for befolkningens sundhedstilstand.

Tyktarm. Et vigtigt område er jordarternes indflydelse på tarmfloraen. Bakterier og svampe, som med ernæringen indføres i organismen, bliver for størstepartens vedkommende uskadeliggjorte af mave- og tarmsekreter. Mange bakterier finder imidlertid i tarmen de ideelle livsbetingelser, og her udgør de et vigtigt led ved nedbrydningen af næringsstofferne og har bl. a. stor betydning for organismens forsyning med B-vitaminer. I en svækket organisme kan man foruden den normale flora træffe bakterier, der gennem deres stofskifteprodukter kan fremkalde irritationer og betændelse i tarmen. En vigtig egenskab ved jordarterne er deres evne til at binde og uskadeliggøre bakterier, der omfatter såvel organismens egen flora som uønskede mikroorganismer. Gennem neutraliseringen af sygdomsfremkaldende bakterier vil eventuelle irritationstilstande i tarmen kunne fjernes eller mindskes. Af større betydning er imidlertid, at man ved regelmæssig anvendelse af jord kan bidrage til at skabe de nødvendige basiske forhold, der betinger den normale tyktarmsfloras trivsel og samtidig gøre tarmen uegnet som opholdssted for skadelige bakterier.

hele fordøjelseskanalen udøver jordarternes hårde bestanddele en mikromassage og indvirker derigennem på sekretion og peristaltik.

Anvendelse af jord som hygiejnisk foranstaltning Det skyldes ingen tilfældighed, at jordarterne, så længe der har eksisteret liv på denne klode, har haft en enorm betydning for alle dens beboere. Gennem den videnskabelige forskning er det blevet fastslået, at det er med rette, jordarterne er blevet anset for at være i besiddelse af værdifulde egenskaber som lægemiddel og her først og fremmest som et hygiejnisk middel i den i forebyggende behandlings tjeneste. Med den forgiftningsfare, vi er udsat for i dag, er jordarterne som hygiejnisk middel mere uundværlige end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. I jordarterne har vi et middel, med hvilket det er muligt at holde organismens indre i en ren og funktionsdygtig stand gennem isolering og fjernelse af en mængde giftstoffer.

Jord, der anvendes til hygiejniske formål, bør næsten udelukkende bestå af mineralske stoffer, som er uopløselige i vand. Begrebet jord forudsætter, at materialet foreligger i en fintkornet, jordagtig form. Dette er tilfældet med ler, kaolin, løs o. a. Foruden disse naturlige jordarter kan man anvende stenmel. Et vigtigt krav til den jord, der benyttes er, at den skal være ren og helst stamme fra dybere liggende jordlag, fordi disse er fri for gødningsstoffer og uønskede mikroorganismer. Er man ikke sikker på det materiale, man har foran sig, kan man selv sterilisere det. Man lægger et tyndt jordlag på en pande og opvarmer det til over 100° C. i ca. 20 minutter. De enkelte jordstykker må ikke være for store. Efter steriliseringen sies jorden gennem en fintmasket si og opbevares i glas med tætsluttende låg. Til indvortes brug opslemmes jorden i vand evt. tilsat lidt citronsaft eller i te, fortrinsvis af planter med et stort indhold af kiselsyre f. eks. padderok.

Værdien af en hygiejnisk foranstaltning er betinget af, at den gennemføres regelmæssigt - det har ikke mindst gyldighed, når det drejer sig om den indre hygiejne . Derfor bør jord ikke anvendes lejlighedsvis, men indgå som et led i den daglige hygiejne. Det bedste tidspunkt for indtagelse af jord er om aftenen ved sengetid - det falder således sammen med det mest hensigtsmæssige tidspunkt for fjernelsen af det snavs, der i dagens løb har samlet sig på legemets overflade. Den mængde jord, der anvendes, bør ikke overstige l teskefuld pr. dag (kan eventuelt fordeles med ½ tskf. morgen - l time før morgenmåltidet - og ½ tskf. aften). Blandt jordarterne må løs i almindelighed anses for den bedst egnede, da den har den mest alsidige virkning.

At forebygge er bedre end at helbrede. Således har det altid været, og det vil også have gyldighed i fremtiden. Skal sygdommenes onde cirkel brydes, gøres det ikke ved at lade stå til i tillid til, at dygtige læger og effektive medikamenter nok skal kunne hjælpe i kritiske situationer. Det stigende antal uhelbredelige sygdomme taler for sig selv. En bedre personlig hygiejne, der også tager sigte på at holde legemets indre i en ren og funktionsdygtig stand er utvivlsomt en af de veje, der må betrædes, hvis vi skal gøre os håb om at bryde den onde cirkel. Et værdifuldt hjælpemiddel til dette formål har naturen givet os i brugsfærdig stand. Fra tidernes morgen synes jord forudbestemt til at skulle kunne yde hjælp til alle levende skabninger. Det er det ældste lægemiddel. I dets karakter ligger, at det vil være uerstatteligt og uundværligt, så længe der eksisterer liv på denne klode.

Gandhis erfaringer med lerjord
I sin bog "Ein Wegweiser zur Gesundheit" (tysk oversættelse Rotapfel-Verlag, Erlenbach- Zürich) skriver den over hele verden kendte indiske folkefører bl. a. følgende:

"Jeg har selv haft udmærkede resultater med jordbehandlingen. Forstoppelse, dysenteri og kroniske mavesmerter har jeg helbredt ved i 2-3 dage at behandle underlivet med lerjordsomslag. Hovedpine forsvandt med det samme, efter at jeg havde omviklet hovedet med lerjordsbandager. På samme måde er det lykkedes mig at behandle dårlige øjne, ligeledes sår af enhver art, hvad enten de var ledsaget af betændelse eller ej.

Tidligere følte jeg mig ikke vel, når jeg ikke regelmæssigt indtog Enos frugtsalt og lignende midler. Men efter 1904, hvor jeg lærte den store værdi af jordbehandlingen at kende, har jeg ikke en eneste gang måttet ty til disse medicinske midler.

Lerjordsomslag på underliv og hoved er et ganske fortrinligt middel mod høj feber, og hudsygdomme som fnat, udslet, og blodbylder er også blevet helbredt ved lerjordskure. Ganske vist er væskende svulster ikke så lette at kurere.

Lerjord hjælper også mod brandsår og modvirker her betændelse. Endvidere mod hæmorrhoider, frost i hænder og fødder samt mod smerter i leddene.

På grundlag af disse og andre erfaringer er jeg kommet til den overbevisning, at jorden er et ganske uvurderligt husmiddel."

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012