Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

D3-vitamin og curcumin mod Alzheimer's

D-vitamin og curcumin kan måske fjerne den amyloid-plak, som ses hos Alzheimer-patienter

NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.

Forskere og ansatte ved UCLA UC Riverside og Human BioMolecular Research Institute har fundet ud af, at en bestemt form for D-vitamin sammen med stoffet curcumin, der findes i krydderiet gurkemeje, måske kan medvirke til at stimulere immunforsvaret, så det renser hjernen for stoffet beta-amyloid, som danner den plak, der er kendetegnende for Alzheimer's.

De foreløbige resultater, som blev offentliggjort i juli-udgaven af Journal of Alzheimer's Disease, kan føre til nye tiltag inden for forebyggelse og behandling af Alzheimer's ved at udnytte egenskaberne ved D3 - en form for D-vitamin - både alene og sammen med naturlig eller syntetisk curcumin til at styrke immunforsvaret til at beskytte hjernen mod beta-amyloid.

D3-vitamin er et essentielt næringsstof for sunde knogler og et stærkt immunforsvar. Det kommer primært fra solens stråler, og det dannes gennem huden. Mangel kan opstå i vintermånederne eller hos personer, som opholder sig meget indendørs, f.eks. Alzheimer-patienter.

"Vi håber, at D3-vitamin og curcumin, som begge er naturligt forekommende stoffer, kan give nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling af Alzheimer's" siger dr. Milan Fiala, forfatter til forsøgrapporten og forsker ved David Geffen School of Medicine ved UCLA og Veterans Affairs Greater Los Angeles Healthcare System.

Ved at anvende blodprøver fra ni Alzheimer-patienter, en patient med let nedsat kognitiv funktion og tre raske kontrolpersoner var forskerne i stand til at isolere monocytceller, som omdannes til makrofager, der fungerer som immunforsvarets rengøringshold, når de bevæger sig gennem hjernen og kroppen og sluger affaldsprodukter, bl.a. beta-amyloid. Forskerne podede makrofagerne med beta- amyloid, D3-vitamin og naturlig eller syntetisk curcumin.

art-curcumaDe syntetiske curcumin-stoffer blev udviklet i John Cashmans laboratorium ved Human BioMolecular Research Institute, et non-profit foretagende, der udelukkende beskæftiger sig med forskning i hjernesygdomme.

Forskerne påviste, at naturligt curcumin er vanskeligt optageligt og har en tendens til at blive nedbrudt, før det kan udnyttes af kroppen, og at dets styrke er lav. Stoffet er dermed mindre effektivt end nye, syntetiske curcuminoider.

"Vi regner med, at nogle af disse nye syntetiske stoffer vil kunne kompensere for om curcumins mangler og forbedre den behandlingsmæssige værdi", siger Cashman.

Forskerteamet opdagede, at curcumin fremmer beta-amyloids overfladebinding til makrofager, og at D-vitamin i høj grad stimulerer optagelse af beta-amyloid i makrofager hos de fleste af patienterne.

Tidligere forsøg udført af samme forskerteam har vist, at immungenerne MGAT III og TLR-3 påvirker immunforsvarets evne til at optage beta-amyloid. Her blev det ifølge Fiala påvist, at der er to typer Alzheimer-patienter: Type 1, der reagerer positivt på curcumin, og Type 2, der ikke reagerer.

"D-vitamin og curcumin har forskellig virkning på immunforsvaret, så der kan være forskel fra en patient til en anden, om virkningen opnås med en kombination af de to stoffer eller stofferne hver for sig", siger han.

Fiala bemærker, at resultaterne stadig er foreløbige, og at man endnu ikke kan fastsætte en anbefalet dosis af hverken D-vitamin eller curcumin. Forsøg med D-vitamin og curcumin på større patient- grupper er planlagt.

Forsøget blev sponseret af Human BioMolecular Research Institute, Alzheimer's Association og MP Biomedicals LLC, en verdensomspændende forsknings- og diagnosticeringsvirksomhed, der har helliget sig forskning i Alzheimer's. Fiala er konsulent for MP Biomedicals og sidder i virksomhedens panel af foredragsholdere.

Andre medforfattere til forsøgsrapporten er Ava Masoumi, Ben Goldenson, Hripsime Avagyan, Justin Zaghi, Michelle Mahanian, Martin Hewison, Araceli Espinosa-Jeffrey og Phillip T. Liu, fra David Geffen School of Medicine ved UCLA, Senait Ghirami, Ken Abel, Xuying Zheng og John Cashman fra Human BioMolecular Research Institute og Mathew Mizwicki fra det biokemiske afsnit ved UC Riverside.

David Geffen School of Medicine ved UCLA blev grundlagt i 1951 og er det yngste medicinfakultet blandt de ifølge US News & World Report bedste 11 i USA. Skolen har mere end 2.000 fuldtidsansatte fakultetsmedlemmer, herunder tidligere modtagere af Nobelprisen, Pullitzer-prisen og National Medal of Science.

Læs også:
D-vitamin forhindrer kræft
D-vitamin er en multihelbreder
D-vitamin og cancer/kræft
D-vitamin (D3) og bryst- og tyktarms­kræft
Får du nok D-vitamin?
D-vitamin kan forebygge smerter
D-vitamin reducerer risikoen for brystkræft
D-vitamin-mangel sat i forbindelse med kræft­risikoen
Vitamin D - gammel autoritær viden dur ikke
Curcurma
Phyto Curcuma giver effektiv beskyttelse
Curcuma positiv for kolesteroltallet
Curcuma kan standse svulst i knoglemarven
Curcumin modgår cancer
Curcuma – lægende i 600 år

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012