Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kun to procent af bivirkningerne bliver indberettet

En ny analyse blandt danske hospitalslæger viser, at danske hospitalslæger kun indberetter godt to pct. af de alvorlige eller uventede bivirkninger, de oplever i deres job på hospitalet.

Dermed er hospitalsansatte læger den personalegruppe, der er dårligst til at indrapportere til Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase.

To ud af tre læger oplever ifølge undersøgelsen alvorlige/uventede bivirkninger i løbet af et år. Alligevel indberetter hospitalslægerne kun omkring 600 bivirkninger om året. Og det tal har ikke rokket sig de seneste fem år.

Bag undersøgelsen står Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen. Samtlige godt 11.000 hospitalsansatte læger blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, og ca. 3.500 af dem sagde ja til at medvirke. Undersøgelsen viser også, at 95 pct. mener, at indberetning af bivirkninger er vigtigt for patienternes sikkerhed. Kun hver tredje hospitalslæge har et godt kendskab til reglerne om indberetning - og synes, at de er svære at anvende i praksis.

Halvdelen af lægerne ved ikke, hvordan man indberetter.

20 pct. har prøvet den elektroniske indberetning. Heraf var to tredjedele tilfredse med funktionaliteten.

Manglende indberetning skyldes først og fremmest manglende tid. Dernæst manglende ledelsesopbakning, manglende fokus i hverdagen, eller at tiden går fra patienterne.

En forenklet indberetningsprocedure er udviklet og vil blive implementeret i løbet af næste år. I denne uge starter en kampagne, der skal få lægerne til at indberette.

Kilde: Ugeskr Læger 171/48 23. november 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012