Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Isoflavoner mod akutte symptomer på overgangsalder

Målsætning
Symptomer som hedestigninger og natlige svedeture er den primære årsag til, at kvinder, der nærmer sig overgangsalderen, begynder på hormonbehandling. Sammenhængen mellem færre symptomer og indtagelse af store mængder sojabønner blandt asiatiske kvinder tyder på, at planteøstrogener er et alternativ til medicinsk østrogenbehandling. De primære, aktive stoffer i sojabønner er isoflavoner, som binder sig lettere til østrogenreceptor beta end til østrogenreceptor alfa. Formålet med dette forsøg var at vurdere virkningen af isoflavon-behandling på kvinder i overgangsalderen.

Design
Forsøget var et dobbeltblind prospektivt forsøg. 60 raske kvinder, der havde overstået overgangsalderen, blev tilfældigt inddelt i 2 grupper, som fik hhv. 60 mg isoflavon eller placebo dagligt i 3 måneder. Før og efter behandlingen dokumenterede man symptomer på overgangsalder, indsamlede serumprøver til at måle indholdet af lipoprotein-lipider, østradiol og follikel-stimulerende hormon, og biopsier fra endometrium og brystvæv blev analyseret for at påvise ekspressionen af steroid-receptorer og formering. Tykkelsen af endometrium blev målt ved hjælp af ultralyd.

Resultater
51 kvinder gennemførte det 12 uger lange forsøg. Blandt de kvinder, der fik de 60 mg isoflavon om dagen blev omfanget af hedestigninger og natlige svedeture reduceret med hhv. 57% og 43%. Behandlingen ændrede ikke mængden af cirkulerende østradiol eller follikel-stimulerende hormon. Immunohisto-kemiske prøver af endmetrie- og brystvævbiopsier afslørede, at isoflavonerne ikke påvirkede ekspressionen af steroid-receptorer, østrogen-receptorer alfa, beta og betacx, progesteron-receptor A og B eller profliferationsmarkør Ki67. Man iagttog ingen bivirkninger på kropsvægt eller lipoproteinniveau.

Konklusioner
Dette korttidsforsøg tyder på, at isoflavoner kan anvendes til at lindre akutte symptomer i overgangsalder.

Kilde:
Cheng G, Wilczek B, Warner M, Gustafsson JA, Landgren BM. Department of Bioscience and Nutrition, Karolinska Instituttet, Novum, Huddinge, Sverige.

Isoflavon Soja kapsler - når isoflavoner skal være komplekse, naturlige, virksomme og prisgunstige!

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012