Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hamp: Naturens glemte fødevare

De fleste bliver overraskede over, at hampeplanten (Cannabis sativa) anvendes som fødevare. Vi hører stort set kun om, at hamp anvendes til udvinding af marihuana, fordi dens blade indeholder det psykoaktive stof delta-9-tetrahydrocannabinol (THC), samt til fremstilling af reb og tøj fra plantefibrene og papir fra stilken. Men både det ældste kinesiske skrift, Xia Xiao Zheng, der er skrevet i det 16. århundrede f. Kr., og andre kinesiske optegnelser beskriver hamp som en af de primære kornsorter, der blev dyrket i oldtidens Kina.

Siden begyndelsen af den skrevne historie er dyrkning og brug af hamp også dokumenteret af en lang række andre store civilisationer udover Kina, bl.a. Indien, Sumeria, Babylon, Persien, Egypten og andre nationer i Mellemøsten, aztekerne og mayaerne i Sydamerika og indfødte kulturer i Nordamerika og Europa. Faktisk kan man sige, at over disse tusinder af år har hamp fulgt menneskeheden over hele verden - eller omvendt.

Fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det afgørende punkt, at den spiselige del - kødet af de afskallede frø - ligner frø af andre dyrkede korn, herunder hvede og rug, og dermed ikke indeholder THC. Desuden er de arter af hampplanten, der bruges til fødevarer, udvalgt, så de generelt kun producerer små mængder THC. Disse fødearter vokser i tempererede klimaer og kan blive op til 14 meter høje - og som det gælder for andre kornsorter, kan frøene høstes på traditionel vis med en mejetærsker.

Moderne håndtering og afskalling af frø minimerer kontakten med bladenes harpiks, så selve frøene og den olie, nøddesmør og andre fødevarer, der fremstilles af frøene, er produceret med en THC-koncentrationen, der i mange tilfælde ikke kan spores og max. ligger på 1 mkg/g (ppm).

Disse moderne hampeprodukter kan - når de indtages i anbefalede doser - næsten fjerne positive THC-urinprøver. Forsøg med ældre versioner af hampefrøolie viste i nogle tilfælde THC-koncentrationer, der resulterede i positive urinprøver.

Næringsstoffer i hampefrø
Det mest basale hampeprodukt er det afskallede frø. Desuden fremstilles store mængder hampefrøsmør, der minder om jordnødde- og andre former for nøddesmør, samt koldpresset hampefrøolie, hampefrømel og hampeproteinpulver. Disse produkter kan indtages alene, sammen med eller i stedet for andre kerner, frø, nødder og olier i gængse opskrifter.

Indholdet af næringsstoffer i afskallede hampefrø er 34,6% protein, 46,5% fedt og 11,6% kulhydrat. Den vigtigste egenskab ved hampefrø er, at de både dækker behovet for essentielle fedtsyrer i menneskets kost - linolsyre og alfa-linolensyre - og indeholder et komplet og afbalanceret supplement af alle essentielle aminosyrer.

Fedtstoffer i hamp
Sammenlignet med de fleste andre nødder og frø har afskallede hampefrø et relativt lavt fedtindhold (46,5%). Desuden har hampeprodukter et lavt indhold af kolesterol og et højt indhold af naturlige plantesteroler, der medvirker til at sænke kolesterol-niveauet.

Forholdet mellem de to fedtsyrer er 3,38 - hvilket ligger tæt op ad de 4,0, der anbefales til den daglige kost af de svenske og japanske myndigheder samt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

I modsætning til umættet fedt kommer kun 6,6% af det samlede antal kalorier i afskallede hampefrø fra mættet fedt - et tal, der står i skarp kontrast til de 13-14% mættede fedtkalorier, der er i moderne kost. Dette giver hampefrøolie et forhold mellem flerumættet og mættet fedt på 9,7 (forholdet ligger på 0,44 i amerikansk kost) og viser, at indtagelse af selv en lille mængde hampefrøolie dagligt kan bidrage væsentligt til at bringe denne kostmæssige ubalance tilbage mod de 1,0, der anbefales af et senatsudvalg.

Hampeprotein
Udover essentielle fedtsyrer og et gunstigt forhold mellem umættet og mættet fedt er hampefrø en fremragende kilde til let fordøjeligt, glutenfrit protein. Dets samlede proteinindhold på 34,6 g/100 g er sammenligneligt med sojabønner og bedre end i nødder, andre frø, mejeriprodukter, kød, fisk og fjerkræ.

Hampeprotein giver et balanceret tilskud af de 10 essentielle aminosyrer. Et vigtigt aspekt ved hampefrøprotein er et højt indhold af arginin (123 mg/g protein) og histidin (27 mg/g protein), der begge er vigtige for vækst i barndommen, og de svovlholdige aminosyrer methionin (23 mg/g protein) og cystein (16 mg/g protein), der er nødvendige for korrekt enzymdannelse. Hampeprotein indeholder desuden relativt store mængder af forgrenede aminosyrer, der er vigtige for muskelstofskiftet.

Andre næringsstoffer
Kulhydratindholdet i afskallede hampefrø er 11,5%, og indholdet af sukker er på 2%. 6% af kulhydraterne er i form af fibre. Fiberindholdet i hampefrømel er 40%, hvilket er det højeste for alle kommercielle former for mel. Udover at indeholde de basale næringsstofgrupper har hampeprodukter et højt indhold af antioxidanter (92,1 mg/1 00 g) i form af alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol og alfa-tocotrienol, samt en lang række andre vitaminer og mineraler.

Hamp-Protein Complex til bevarelse af et godt helbred og til sygdomsforebyggelse
Det høje indhold af omega-6 og -3 fedtsyrer og det relativt høje indhold af plantesterolestere i hampefødevarer gør, at de har en gavnlig indvirkning på kredsløbet. Adskillige forsøg med mennesker og dyr har vist, at man ved at erstatte mættede fedtstoffer med flerumættede kan mindske risikoen for pludseligt hjertestop og fatal hjertearytmi samt reducere kolesterolindholdet i blodet og sænke den cellulære spredning i forbindelse med åreforkalkning.

Man har desuden fundet en positiv sammenhæng mellem et højt flerumættet/mættet fedtforhold - især når det omfatter linolsyre - og reduceret arteriel trombose. Desuden har de plantesteroler, af hvilke hampefrø indeholder 438 mg/100 g, vist sig at kunne reducere det samlede serumindhold af kolesterol med gennemsnitligt 10% og indholdet af LDL-kolesterol med gennemsnitligt 13%.

Man har også påvist, at flerumættede fedtsyrer (især GLA) er gavnlige til behandling af forskellige menneskelige kræftformer, og undersøgelser har vist, at plantesteroler kan beskytte mod kræft i tyktarmen, samt bryst- og prostatakræft.

Ud over betydningen af et rigtigt kostforhold mellem linolsyre og alfa-linolensyre til bevaring af sammensætningen af flerumættede fedtsyrer i de neuronale og gliale membraner har man påvist tab af flerumættede fedtsyrer i membranerne ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Desuden har der været teorier fremme om, at en kost med en passende balance mellem omega-6 og -3 fedtsyrer kan bidrage til at forsinke eller reducere de neurologiske virkninger af disse sygdomme. En fedtsyreblanding med et forhold mellem omega-6 og -3 fedtsyrer på 4 - hvilket er næsten identisk med hampefrøolie - har vist sig at forbedre livskvaliteten for Alzheimer-patienter.

Desuden har man påvist, at GLA er effektivt til behandling af ledegigt og aktiv synovitis (betændelse i ledhinden). Hampeprodukters indhold af GLA og D-vitamin kan bidrage til forebyggelse og behandling af osteoporose. Endvidere har tilskud af produkter, der indeholder essentielle fedtsyrer vist sig at være i stand til at behandle skællende hudlidelser, betændelse, for højt epidermalt vandtab, kløe og dårlig sårheling som følge af mangel på essentielle fedtsyrer. GLA har også vist sig at være gavnlig for atopisk eksem og psoriasis.

Hamp i kosmetik og forarbejdede fødevarer
De essentielle fedtsyrers - og især GLA's - afgørende betydning for en sund hud gør hampefrøolie til et meget effektivt hudplejeprodukt. Dens fedtkomponenter gør det muligt at trænge gennem intakt hud og dermed give direkte næring til hudcellerne - og samtidig føre velgørende stoffer med sig ind i huden. Disse egenskaber har ført til produktion af en lang række kosmetiske produkter som sæbe, shampoo, lotion, læbebalsam, hårbalsam osv. (GLA-fedtsyrer forekommer også i Boragoolie kapsler).

Kort sagt er hamp et vigtigt element i vores kost, sundhed og hudpleje - og der er udsigt til, at planten kommer til at spille en væsentlig rolle i forebyggelse af sygdomme og dermed reduktionen af sundhedsudgifterne fremover.

Referencer
Yu Y. Agricultural history over seven thousand years in China, I: Feeding a Billion: Frontiers of Chinese Agriculture, red. S Witter, 1987.
Li H. The Origin and Uge of Cannabis in Eastern Asia: Their Linguistic Cultural Implications, i Cannabis and Culture, red. V Rubin, The Hague: Mouton, 1975.
Leson G, Pless P, Grotenherman F, Kalant H, ElSohly MA. Food products from hemp seeds: Could their consumption interfere with workplace drug testing. J Anal Toxicol, Accepted, 2000.
Bosy TZ, Cole KA. Consumption and quantitation of D9 tetrahydrocannabinol in commercially available hemp seed oil products. Anal Toxicol, 7:562-6, 2000.
Kris-Etherton PM, Taylor DS, Yu-Poth S et. al. Polyunsaturated fatty acids in the food chain in the United States. Am J Clin Nutr, 71: 179S-88S 2000.
Eaton SB, Eaton III SB, Konner MJ. Paleolithic nutrition revisited: A twelve-year retrospective on its nature and implications. Eur J Clin Nutr 51 :207-216, 1997.
Brousseau ME, Schaefer EJ. Diet and Coronary Heart Disease: Clinical Trials. Curr Atheroscler Rep 2:487-493, 2000.
Siscovic DS, Raghunathan TE, King I et. al. Dietary intake of long-chain n-3 polyunsaturated fatty acids and the risk of primary cardiac arrest. Amer J Clin Nutr, 71 :208S-212S, 2000.
Kang JX, Leaf A. Prevention of fatal cardiac arrhymias by polyunsaturated fatty acids. Amer J Clin Nutr, 71 :202S-207S, 2000.
Fan YY, Ramos KS, Chapkin RS. Modulation of atherosclerosis by dietary gamma-linolenic acid. Adv Exp Med Biol 469:485-91, 1999.
Homstra G, Kester AD. Effect of the dietary fat type on arterial thrombosis tendency: systemic studies with a rat model. Atherosclerosis 131 :25-33, 1997.
Moghadasian MH, Frohlich JJ. Effects of dietary phytosterols on cholesterol metabolism and atherosclerosis: Clinical and experimental evidence. Amer J Med 107:588-94, 1999.
Vartek S, Robbins ME, Spector AA. Polyunsaturated fatty acids increase the sensitivity of 36BI0 rat astrocytoma cells to radiation-induced cell kill. Br J Cancer 77:1612-20, 1998.
Kenny FS, Pinder SE, Ellis IO, et. al. Gamma-linolenic acid with tamoxifen as primary therapy in breast cancer. Int J Cancer 85:643-8, 2000
Robbins M, Ali K, McCaw R, et. al. Gamma-linolenic acid-mediated cytotoxicity in human prostate cancer cells. Adv Exp Med Bio/469:499-504, 1999.
Rizzo MT, Regazzi E, Garau D, et. al. Induction of apoptosis by arachidonic acid in chronic myeloid leukemia cells. Cancer Res 59:5047-53, 1999.
Southgate J, Pitt E, Trejdosiewicz LK. The effects of dietary fatty acids on the proliferation of normal human urothelial cells in vitro. Br J Cancer 74:728-34, 1996.
Awad AB, Fink CS. Phytosterols as anticancer dietary components: Evidence and mechanism of action. J Nutr 130:2127-30,2000.
Fenstrom JD. Effects of dietary polyunsaturated fatty acids on neuronal function. Lipids 34:161-9, 1999.
Youdim KA, Martin A, Joseph JA. Essential fatty acids and the brain: possible health implications. Int J Dev Neurosci 18:383-99,2000.
Yehuda S, Rabinovitz S, Carrasso RL, Mostofsky DI. Essential fatty acids preparation (SR-3) improves Alzheimer's patients quality of life. Int J Neurosci 87:141-9, 1996.
Leventhal LJ, Boyce EG, Zurier, RB. Treatment of arthritis with garnma-linolenic acid. Ann Intern Med 119:876-873, 1993.
DeLuca P, Rothman D, Zurier RB. Marine and botanical lipids as immunomodulatory and therapeutic agtents in the treatment of rheumatoid arthritis. Rheum Dis Clin N Am 21:759-77
Zurier RB, Rossetti RG, Jacobson EW, et. al. Gamma-linolenic acid treatment ofrheumatoid arthritis. A randomized, placebo-controlled trial. Arthritis Rheum 39: 1808-17, 1996.
Kruger MC, Coetzer H, Winter R, et. al. Calcium, gamma-linolenic acid and eicosapentaneoic acid supplementation in senile osteoporosis. Aging 10:385-94, 1998.
Wright S. Essential fatty acids and the skin. Br J Derm 125:503-515, 1991.
Horrobin DF. Essential fatty acid metabolism and its modification in atopic eczema. J Am Clin Nutr 71:367S- 72S, 2000.

Health News 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012