Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hyben hæmmer betændelse

Indtagelse af hybenpulver har en gavnlig effekt på gigtpatienters tilstand. Det har kliniske studier ved tidligere lejligheder vist. Nu vil forskere fra Københavns Universitet forsøge at finde ud af, hvordan plantestofferne virker. Målet er at identificere aktive stoffer i hyben, skriver videnskab.dk.

"Vi leder efter stoffer med såkaldt antiinflammatorisk - eller betændelseshæmmende - aktivitet, og forhåbentlig kan den viden, vi producerer, bidrage til udarbejdelsen af en slags skabelon for et effektivt lægemiddel", fortæller Lasse Saaby, som er ph.d.-studerende på Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

Aktivstofferne, som Lasse Saaby foreløbig har afkodet, tilhører alle samme stofklasse - terpenoiderne - som er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, der inddeles efter kulstofskelettets størrelse. Terpenoider udgør blandt andet hovedbestanddelen af planters og blomsters æteriske olier. Det er meningen, at Lasse Saaby på sigt skal udvikle en metode til at vurdere den farmakologiske effekt af forskellige hybenprodukter ud fra kemiske analyser. Det gøres ved at undersøge og sammenligne den kemiske profil og den farmakologiske aktivitet af forskellige hybenarter - både "vilde" og "kultiverede" frugter af hunderoser og andre hybenarter. På den måde bliver forskerne forhåbentlig i stand til at genkende aktive naturstoffer i den kemiske profil af hyben og hybenprodukter.

Kilde: farmaci 11 2009

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012