Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Flere demente end hidtil antaget

Alzheimerforeningen efterlyser handlingsplan for demente, som der er mange flere af, end Sundhedsstyrelsen opgør.

Der er langt flere demente danskere end hidtil antaget. De har brug for langt mere hjælp, end de får. Og det kommer til at koste mange flere penge, end de offentlige kasser i dag har sat af på den konto.

Det siger Alzheimerforeningens formand, Anne Arndal Nissen, på baggrund af en EU-finansieret, international undersøgelse, som netop er præsenteret på en konference i Wien.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen senest i 2008 opgjort antallet af demente danskere til 56.000 personer. Men antallet er i virkelighedens verden på mellem 70.000 og 80.000, hvis den nye vurdering af al europæisk forskningsstatistik holder stik. Og det tal vil ifølge de nye skøn være vokset til 178.000 i 2040. Tal, som også anerkendes herhjemme af Nationalt Videnscenter for Demens, påpeger Anne Arndal Nissen.

"Alzheimerforeningen har længe fremført, at demens er mere udbredt, end Sundhedsstyrelsen anerkender. Og EU-undersøgelsen bestyrker Alzheimerforeningens krav om, at demens anerkendes som en egentlig sygdom ligesom kredsløbsforstyrrelser eller kræft, således at gamle straks undersøges, når de begynder at falde af på den", siger hun.

Alzheimerforeningen efterlyser en egentlig handlingsplan for demens, så der sættes flere penge af til forskning. Med planen skal regionerne og kommunerne også rustes til at imødekomme det stigende plejebehov, blandt andet med flere plejeboliger og mere specialiseret uddannelse af plejepersonalet. Og familier til demente skal sikres aflastningsmuligheder for den pleje, de selv giver. Alzheimerforeningen skønner, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved demens vil være op til fordoblet om 10 år.

"Så længe der ikke findes en behandling, så må man forholde sig til, at der bliver en voksende opgave med pleje. Jeg ved ikke, hvordan man vil gribe det an, når der kommer så mange flere demente. For der vil jo ikke være mange hænder til at passe dem, siger Anne Arndal Nissen.

Demens

  • Demens kan skyldes alzheimer, der slår hjerneceller ihjel, men kan også have andre årsager såsom hjernesvulster eller depression.
  • Mellem 70.000 og 80.000 danskere lider af demens og omkring 400.000 danskere har et familiemedlem, der lider af demens.
  • På de offentlige budgetter er der sat syv milliarder kroner af til demens. Den samlede samfundsmæssige udgift skønnes til 15 milliarder kroner, idet mange familiemedlemmer tager fri eller dropper jobbet for at passe den gamle.

Kilde: Alzheimerforeningen og National Videnscenter for Demens (Rigshospitalet).

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012