Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

"Dansen med djævlen"

Den østrigske forfatter Günther Schwab vil være de fleste af læserne bekendt fra artikelrækken i 1956: "Katastrofen er allerede begyndt", der handlede om menneskenes stadig tiltagende ødelæggelse af jorden, og den katastrofe, de derved var i gang med at nedkalde over sig selv. Nu har han udgivet en bog med ovenstående titel, hvori han gør sig til talsmand for de millioner af mennesker, der mener, at udviklingen uundgåeligt synes at gå i en retning, der kun kan blive til ulykke for menneskeheden.

Forfatteren vil i denne bog, der er holdt i romanform, vise os grundårsagerne til denne udvikling, idet han i et stort anlagt "Interview med djævlen", en industrimagnat i et af storbyens højhuse, lader denne i overbevisning om sin enestående magt åbent fremlægge de metoder, han benytter sig af, for med usvigelig sikkerhed at nå til sit mål: at lade menneskeheden ødelægge sig selv.

Günther Schwab vil med denne bog bevise, at uden en tilbagevenden til de evige, uafvendelige og guddommelige love, som alt liv er underkastet, kan menneskeheden ikke bestå videre frem, og at det ligger til enhver af os at medvirke til en verdensform til det bedre.

Bogen har et kapitel omhandlende sygdom og medicin, kaldet "I dødens venteværelse", og heri siger han følgende:

"Begrebet sundhed som norm bliver stadig forskubbet i nedadgående retning. Den, der lider af, tandcaries, regnes for sund. Fodlidelser, mavelidelser, reumatiske besværligheder, allergisk overfølsomhed og forskellige kredsløbsforstyrrelser - for så vidt de ikke er så fremskredne, at de kræver særlig behandling - er ikke til hinder for, at man regnes til de raske. Alderdomssymptomer regnes ikke for sygdomme - selvom de gør sig mærkbare allerede i 40'erne eller 50'erne. For det moderne menneske er sundhed ensbetydende med ikke at være syg.

I USA forekommer der på 100 fødsler 25 dødfødte, af de 75 livskraftige børn bliver 37% syge endnu inden det 15. år. Det vil altså sige, at af 100 fødsler fremstår der kun 47 personer, der kan overtage det offentlige og private livs arbejde og ansvar. Af disse er halvdelen mænd, og af disse igen er kun 60% duelige til værnepligt. Til daglig er 5% af amerikanerne for syge til at passe deres arbejde. I gennemsnit regner man med, at de unge er syge 7 dage af året, og en voksen amerikaner er sengeliggende 35 dage om året.

60% af amerikanerne lider af hjerte-og kredsløbsforstyrrelser. Antallet af nerve- og sindslidende, der skal på hospitaler, steg i årene fra 1931 til 1951 med 60%. I 1900 var hver 10. hospitalsseng optaget af en nerve- eller sindslidende, i 1950 var det hver anden seng. Forholdene i Tyskland er ikke så meget bedre. I 1944 var der 2 landkredse, hvor endnu næsten alle unge var raske. I dag er det næppe 60%, men antallet af læger i Tyskland er steget til det tredobbelte sammenlignet med 1914. Især hjerte-, kredsløbs- og stofskiftesygdomme tager til, ligeledes mave-, tarm-, lever- og nyresygdomme, sukkersyge, og kræft. Tidligere blev disse overvejende anset for alderdomssygdomme, men nu er mere end 3/4 af dem, der lider heraf, i alderen 14-65 år. Der er stadig flere børn, der må have briller og tandproteser. 30% af civilisationens mennesker lider af neuroser, 30% af de interne sygdomme kan føres tilbage til neurotisk disposition. Og så er der alle civilisationssygdommene som reumatisme, managersygdommen, kirtelsygdomme, basedow, kvindesygdomme, allergier, kredsløbslidelser, kræft. Urigtig ernæring og forjagethed har gjort, at åreforkalkning, som tidligere var et alderdomssymptom, nu er blevet en sygdom, som også unge lider af. Det er en civilisationssygdom ligesom for højt blodtryk, mavesår og kræft.

Folk bliver nu hyppigere syge end i 1933. Som dødeligheden falder, stiger sygeligheden, og som følge heraf både de private og offentlige udlæg til sygehus, læge, medicin. Hvor der tidligere var en læge, kan 3-41æger næppe overkomme arbejdet i dag.

For 10 år siden var hjerteslag hyppigst i 58 års alderen. I dag er det de 50-årige, der fortrinsvis bliver revet ud af deres arbejde ved et hjerteslag. 75% af alle beskæftigede må på grund af sygdom opgive deres arbejde 12 år tidligere end normalt. 4-5% af alle mennesker er kronisk syge og belaster således samfundsbudgettet. De almindelige lægemetoder har dog svigtet trods alle fremskridt og de enorme summer, der ofres på lægevidenskaben, for antallet af kronisk syge, halvsyge og halvsunde vokser stadigt".

Günther Schwab skelner i sin bog mellem "lægerne", der er sig deres ansvar bevidst, også med hensyn til forebyggelse, og den store skare af "medicinmænd", for hvem lægegerningen kun er et brøderhverv:

"Det er navnlig medicinmændene, der drager fordel af det herskende lægesystem, der er ensidigt og dogmatisk, på den ene side udvikler en masse dilettanter og på den anden side en del specialister, der ikke mere kan have blik for helheden. Den gængse symptombehandling forårsager en videreudvikling af sygeligheden, idet grundårsagerne ikke erkendes. Den kunstige immunitet, der opnås gennem vaccineringer, ødelægger organismens egen evne til at danne modstoffer, hvad der i givet fald kan få katastrofale virkninger for menneskene, og ydermere er det en medvirkende faktor til menneskenes hypertrofiske formering, der fører mod menneskehedens undergang, idet naturens udvælgelsesmetode er sat helt ud af spillet.

Lægestanden forstår at omgive sig og sine metoder med en vis nimbus, men i betragtning af de summer, den sluger af offentlige midler og alle de moderne hjælpemidler, den har til sin rådighed, er resultaterne trods alt ret beskedne. Venteværelserne er overfyldte som ingensinde før, og der er tit ikke andet at gøre end at udføre en symptombehandling med tabletter og sprøjte. I den civiliserede verden er medicinforbruget siden 1950 steget med 110%. Hvert fjerde civilisationsmenneske lider af søvnløshed. Alene forbruget af tabletter andrager i Vesttyskland næsten 400 mio. DM årligt, i Østrig 5 mio. DM. Symptombekæmpelsen fremmes af de mange nye medikamenter - nye gifte, der senere hen fører nye sygdomsbilleder og igen kræver nye giftblandinger. Der er lægemidler, der efter længere brug medfører forandringer i blodet, bl. a. agranulocytose, der hurtigt kan føre til døden. Efter at der i Danmark blev udstedt importforbud mod amidopyrinpræparater, forsvandt agranulocytosen fuldstændigt.

Penicillin, ACTH og kortison svækker organismens naturlige modstandsevne. Medicinmisbruget fremmer uden tvivl udvikling af kræft. For mange kemiske stoffers vedkommende har man konstateret kræftfremmende virkning. Og en stor del af de såkaldte lægemidler udvindes af stenkulstjære. Man lægger hovedvægten på at tilintetgøre bakterier og glemmer, at huden og slimhinderne er sæde for bakterier, der har absolut livsfremmende funktioner. Ødelægges disse, hører det pågældende organ op at arbejde, og derved svækkes organismens modstandskraft mod infektioner.

De har måske aldrig tænkt over, at de kemikalier, hvormed agerjorden, planterne og dermed dyrene, dvs. menneskenes ernæring forgiftes og derigennem påfører menneskene sygdomme, fremstilles i de samme fabrikker som de præparater, der siges at kunne helbrede menneskene.

For at svække ansvarsfølelsen over for sig selv og viljen til at være rask er sygeforsikringen opfundet. Folk tror, at når de er forsikret, befrier dette dem for ethvert ansvar med hensyn til sundhed. Og den, der får penge uden arbejde, for at være syg, har ikke så meget imod at være syg.

Vaccination nedsætter organismens naturlige modstandsevne, og især koppevaccinationen er skyld i den almindelige konstitutionsforringelse. De latente hjernelidelser, den kan give anledning til, erkendes for det meste ikke og bringes derfor ikke i forbindelse med den.

Kræft opstår ved iltmangel i cellerne. Organismens behov for ilt dækkes gennem næring og åndedræt, men ved forurening og tilsætning af kemikalier har vi nedsat såvel luftens som næringsmidlernes iltindhold. Samtidig hæmmes organismen enzymvirksomhed ved giftenes masseinvasion, hvad der igen hæmmer celleåndingen. Dette danner grundlaget for kræftsygdomme. Prof. Otto Warburg, direktøren for Max Planck-instituttet for cellefysiologi i Berlin, har bevist, at kræft opstår som følge af en på grund af iltmangel opstået hæmning af celleåndingen. Men lægestanden vil ikke anerkende, at kræft er endestadiet af en patologisk udvikling, der er en følge af omverdenens forgiftning.

Som bekendt er videnskaben mindst 50 år om at få rettet fejl, idet ikke blot de gamle professorer, men også alle deres elever først må uddø. Dr. med. Lungwitz skriver i sin "Lehrbuch der Psychobiologie": "Universiteterne betragter alt nyt som indbrud i deres verden og afviser alt, de ikke kender. Professorerne er ikke i stand til at lære nyt eller lære om. De førende læger danner en videnskabelig klerus, der gør krav på alvidenhed og ufejlbarlighed og afviser ægte fremskridt som noget fjendtligt. De mener at have spist al visdom op og ikke at have levnet noget til andre. De er besluttet på at holde deres nimbus så længe som muligt ved at tie dét ihjel og gøre dét latterligt, der ikke er blomster fra deres have".

Uddragene er citeret efter det østrigske tidsskrift "Gesundes Leben", august-september 1958 og er oversat fra tysk af Hilde Kunitz.

På prøve
Det at være syg, det er en prøve,
prøve på tålmodighed at øve,
prøve på at finde livets glæder,
selv om man i hjertet bittert græder.

Det at være syg er som at længes
efter vårens sol, når vinter strenges,
ønske, håbe, aldrig modet miste,
selv om man skal trange tider friste...

Det at kræfterne tilbage vender -
- åh, mon ej vi alle dette kender!
Det er som at gå en vårdag stille
ved en rislende og munter kilde.

Blodet ruller stærkt i vore årer,
i vor sjæl, vort sind, på ny det vårer,
solen mere klar og gylden skinner,
rødme blomstrer frem på vore kinder.

Det at blive rask, på ny at vandre
glad i fællesskabet med de andre
ind i rige arbejdsdages kæde,
rask igen - åh, hvilken fryd og glæde!

Det ved livets bord sin plads at tage
efter ensomhedens mørke dage,
ud i have, mark og skov at trave
er et ansvar - og en gylden gave!

Glem ej dette under hverdags stræben,
Lev dit liv med takkesang på læben,
Du som atter kan din gerning øve,
Husk, at du hver dag bli'r sat på prøve!

Lili Hübschmann

Fra: NY TID OG VI, nr. 10, 1958.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012