Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hibiscus kan sænke blodtrykket

Indtagelse af hibiscus kan sænke blodtrykket hos voksne, der endnu ikke har forhøjet blodtryk eller et let forhøjet blodtryk, viser nye forskningsresultater fra American Heart Association (AHA).

De, der havde det højeste systoliske blodtryk ved forsøgets start (129 og derover), reagerede bedst på indtagelsen af hibiscus.

På AHA's årlige konference i New Orleans fremlagde AHA's ernæringsforsker Diane McKay resultaterne fra Antioxidants Research Laboratory ved Jean Mayer USDA Human Nutrition Research Center on Aging ved Tufts University i Boston.

Regering og fødevareindustri gik sammen om at finansiere forsøget, der testede 65 frivillige i alderen 30-70 år med et systolisk blodtryk på 120-150 mm/Hg og et diastolisk blodtryk på 95 mm/Hg eller derunder ved forsøgets start.

Blodtryk på 120/80 eller derover anses for at være en risikofaktor for hjertesygdom, hjerneblødning og leversygdom.

Metode
De 65 frivillige blev opdelt i to grupper, hvoraf den ene fik tre kopper hibiscus-te om dagen i en periode på seks uger. Den anden gruppe fik en placebodrik med kunstig hibiscussmag og -farve. Deltagerne fulgte deres normale kost- og motionsvaner og fik målt blodtryk hver uge i forsøgsperioden.

Den gruppe, der fik hibiscus-te, oplevede et 7,2% fald i det systoliske blodtryk. Til sammenligning lå faldet i placebo gruppen på 1,3%.

De, der havde det højeste systoliske blodtryk (129 og derover), oplevede et fald i det systoliske tryk på 13,2% og i det diastoliske tryk på 56,4%. I denne undergruppe faldt det gennemsnitlige arterielle tryk med 8,7%.

En tredjedel af alle voksne amerikanere lider af hypertension - kronisk forhøjet blodtryk.

Forsøget blev finansieret af Agricultural Research Service, et videnskabeligt forskningsinstitut under det amerikanske landbrugsministerium sammen med fødevareproducenten Hain Celestial Group i Colorado.

Læs også:
Hibiscus sænker kolesterol og virker som antioxidant

Referencer: 
Mozaffari-Khosravi H et al.: The effects of sour tea (Hibiscus sabdariffa) on hypertension in patients with type II diabetes. Hum Hypertens. 2009 Jan;23(1):48-54. Epub 2008 Aug 7.
Herrera-Arellano A et al.: Clinical effects produced by a standardized herbal medicinal product of Hibiscus sabdariffa on patients with hypertension. A randomized, double-blind, lisinopril-controlled clinical trial. Planta Med. 2007 Jan;73(1):6-12.
Herrera-Arellano A et al.: Effectiveness and tolerability of a standardized extract from Hibiscus sabdariffa in patients with mild to moderate hypertension: a controlled and randomized clinical trial Phytomedicine, bd. 11, nr. 5,20/72004:375-382
Ajay M et al.: Mechanisms of the anti-hypertensive effect of Hibiscus sabdariffa L. calyces, Journal of Ethnopharmacology, bd. 109, nr. 3,12/2 2007:388-393

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012