Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kan zoneterapi fjerne smerter?

Spørgsmål: Zoneterapeuterne hævder, at de kan fjerne smerter og sygdomme overalt i kroppen ved massere forskellige punkter under patientens fodbalder. Jeg vil gerne vide, om det passer.

Svar: Zoneterapi blev oprindelig brugt som smertebehandling blandt de sydamerikanske indianerstammer langt tilbage i tiden.

I dette århundrede er behandlingen blevet mere udbredt, og her i Skandinavien har behandlingen vundet indpas inden for de seneste 15-20 år.

Zoneterapi går ganske rigtigt ud på manuelt at behandle bestemte områder på fødder og hænder, der skulle kunne påvirke smerter i mere centrale dele af kroppen. Men der er delte meninger om, hvordan zoneterapien virker - og om den i det hele taget virker.

Ifølge zoneterapiens principper findes der et helt kropatlas neden under vores fodbalder: En række punkter, der står i forbindelse med de mere centrale dele af legemet. Meningen er, at man ved at massere disse punkter kan helbrede sygdomme i de tilsvarende regioner.

Mange sygdomme bedres af sig selv - eller hvis de udsættes for en hvilken som helst behandling, som patienten tror på. Dette fænomen kender den almindelige lægevidenskab også - den såkaldte placeboeffekt.

Med zoneterapi er det som med andre former for naturmedicin: Det er vanskeligt at finde videnskabelige undersøgelser, der kan godtgøre, om behandlingen virker. Inden for lægevidenskaben er vi vænnet til, at en behandling eller medicin skal undersøges grundigt i forsøg og bevise sin virkning, før den accepteres.

Hermed ikke sagt, at zoneterapi ikke virker, for det gør den sikkert i mangfoldige tilfælde.

Blandt de ting, man forestiller sig bliver påvirket af zoneterapi, er blodtilførslen og nervebanerne, men ingen af delene har kunnet bevises.

En mere populær forklaring er, at der under sygdom oplagres krystaller på bestemte punkter under foden. Zoneterapeuten skulle så være i stand til at knuse krystallerne.

Man har også tænkt sig, at trykpåvirkning på fod eller hånd via hypofysen kunne frigøre binyrebarkhormon. Det har nogle læger forsøgt at bevise under operation, men uden at finde en øget mængde af hormonet i blodet.

At mange har haft gavn af zoneterapi er dog sikkert rigtigt, f. eks. mennesker med migræne, gigt og astma, som den almindelige lægevidenskab har spillet fallit overfor. Hos zoneterapeuten møder de et menneske, der tager sig af dem og har tid til dem, og det er sikkert ikke uvæsentligt for behandlingens resultat.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012