Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kinesisk Malurt i kræftbehandlingen

Læs også om IPE ROXO HER!

Læs også om ACTIVIN1 HER!

En uskadelig pille, som kan tages ambulant, og som kan bekæmpe brystkræft og leukæmi - det lyder som en drøm! Men det er faktisk ved at blive en realitet på baggrund af forskning i et urgammelt kinesisk malariamiddel, foretaget af et forskerteam fra University of Washington.

To professorer i bioteknik ved University of Washington har genopdaget kinesisk malurt som en lovende form for kræftbehandling blandt årtusind gamle opskrifter i den kinesiske folkemedicin.

Forskningsprofessor Henry Lai og assistent Narendra Singh har udnyttet de kemiske egenskaber ved et derivat af kinesisk malurt til specifikt at ramme brystkræftceller - med overraskende gode resultater. En forskningsrapport offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Life Sciences beskriver, hvordan derivatet dræbte stort set alle menneskelige brystkræftceller i løbet af 16 timer!

Kinesisk Malurt - den naturlige mavebitter - en grim ælling, der blev til en svane!

"Ikke nok med, at det ser ud til at være meget effektivt - det er også selektivt", siger Lai. "Det er meget skadeligt for kræftcellerne, men har kun marginal indvirkning på normale tæller i brystet".

Der er mange miljømæssige risikofaktorer: Livslang påvirkning fra østrogen og stoffer, der efterligner østrogen. f.eks. sprøjtemidler, er sat i forbindelse med en øget risiko for brystkræft. I 1991 klassificerede International Agency for Research on Cancer sprøjtemidlet DDT som et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker, og senere har de amerikanske miljømyndigheder klassificeret stoffet som sandsynligt kræftfremkaldende.

Fremstillingen af PCB, olielignende væsker eller stoffer, der blev anvendt som kølestoffer og isoleringsmateriale, blev standset i USA i 1977 på grund af bekymring om, at det øger risikoen for forskellige kræftformer - men PCB findes stadig i naturen.

De fleste amerikanere udsættes hver dag for påvirkning fra skadelige udstødningsgasser, der ifølge miljømyndighederne beviseligt virker kræftfremkaldende på mennesker. "Benzen er et kendt kræftfremkaldende stof, mens formaldehyd, acetaldehy, 1,3-butadiene og diesel-partikelformet materiale er sandsynlige kræftfremkaldere". Man har nu klassificeret l,3-butadiene, en gas, der bruges kommercielt til fremstilling af plastmaterialer, som kræftfremkaldende for mennesker.

Brugen af den bitre kinesiske malurt er slet ikke et nyt fænomen. Urten er i århundreder blevet brugt til at fjerne orm, og den indgår desuden i den alkoholiske drik absint, som nu er forbudt i de fleste lande.

Artemisinin - det stof, Lai og Singh har påvist som kræftbekæmpende - er heller ikke nyt. Det blev udvundet af planten Artemisia annua L. (kinesisk malurt) for flere tusind år siden af kineserne, der brugte det til at bekæmpe den insektoverførte sygdom malaria. Behandling med artemisinin forsvandt med tiden, men blev genopdaget ved en arkæologisk udgravning i 1970'erne, hvor man fandt opskrifter på gamle medicinske præparater.

I vore dage anvendes artemisinin overalt i Asien og Afrika til at bekæmpe malaria. Stoffet reagerer med de høje jernkoncentrationer, der findes i malariaparasitten. Når artemisinin kommer i kontakt med jern, sker der en kemisk reaktion, der danner ladede atomer (kaldet frie radikaler). De frie radikaler angriber cellemembraner, slår dem i stykker og dræber den enkeltcellede parasit.

For ca. 7 år siden begyndte Lai at gøre sig tanker om, at processen måske også fungerer med kræftceller. "Kræftceller har brug for masser af jern for replikere DNA, når de deler sig", forklarer Lai. "Resultatet er, at kræftceller har en meget højere jernkoncentration end normale celler. Da vi begyndte at forstå, hvordan artemisinin fungerer, begyndte jeg at overveje, om vi kunne bruge den viden til at gå målrettet efter kræftceller".

Lai udtænkte en potentiel metode og så sig om efter økonomisk støtte, som han fik fra Breast Cancer Fund i San Francisco. Og samtidig patenterede University of Washington hans teori, som i hovedtræk går ud på at pumpe kræftcellerne til en maksimal jernkoncentration og derefter tilføre artemisinin til selektivt at dræbe kræftcellerne.

I det her omtalte forsøg var kun 25% af kræftcellerne tilbage efter otte timer. Efter 16 timer var næsten alle celler gået til grunde.

Et tidligere forsøg med leukæmiceller gav endnu mere imponerede resultater. Kræftcellerne blev elimineret inden for 8 timer. En mulig forklaring kan være indholdet af jern i leukæmicellerne. "Leukæmiceller er nogle af de celler, der har den højeste jernkoncentration", forklarer Lai. "Mere end l.000 gange så høj jernkoncentration som normale celler".

Næste skridt er ifølge Lai at teste på dyr. Man har gennemført begrænsede forsøg på dette område. I et tidligere forsøg blev en hund med så kraftig knoglekræft, at den ikke kunne gå, fuldstændigt rask i løbet af 5 dage. Men der er behov for mere indgående forsøg.

Hvis yderligere forsøg lever op til de tidligere lovende resultater, kan det revolutionere den måde, hvorpå vi behandler visse kræftformer, siger Lai. Målet er en behandlingsform, som kan tages oralt af ambulante patienter.

"Det vil være meget let, og det vil være det, der gør det muligt", siger Lai. "Prisen er et andet plus - ca. 2 dollars pr. dosis er meget billigt. Og fra millioner af mennesker, som allerede har taget artemisinin for malaria har vi resultater, der viser, at stoffet er sikkert".

Uanset hvad der sker, siger Lai, skal en del af æren gå til ukendte og for længst afdøde læger og naturbehandlere. "Det fascinerende er, at det her var noget, kineserne brugte for tusinder af år siden - vi har simpelthen bare fundet en anden måde at bruge det på".

Læs også om IPE ROXO HER!

Læs også om ACTIVIN1 HER!

Læs også:
Artemisinin fra Kinesisk Malurt mod malaria og cancer/kræft
Malaria har eksisteret lige så længe som mennesket
Kinesisk Malurt - nyt malariamiddel
Kinesisk Malurt kan behandle ukomplicerede malariatilfælde
Kinesisk Malurt med artemisinin - kliniske resultater
Kinesisk Malurt-kapsler - en kur mod malaria
Kinesisk malurt mod halsbrand
Malaria: lægeplante mod malaria

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012