Kosttilskud Urinvejslidelser

Resveratrol medvirker til at hæmme prostatakræft

Resveratrol, et polyfenolstof, der findes i mørke vindruer, kan måske medvirke til at forebygge og behandle bl.a. prostatakræft. Her beskrives to forsøg, der har undersøgt dette potentiale.

Forsøg 1

I et forsøg omtalt i Journal of Medicinal Food viste stoffet sig i stand til at hæmme formeringen af menneskelige prostatakræftceller, og forskerne konkluderer derfor, at stoffet har et stort potentiale for udvikling af midler til forebyggelse af prostatakræft hos mennesker.

Forsøg 2

I et andet forsøg påviste forskere fra University of Alabama i Birmingham , at hvis man giver mus med tilbøje­lig­hed til udvikling af prostatakræft en dosis resveratrol, vil de i signifikant grad være beskyttet mod udviklingen af sygdommen. Man opfostrede mus til at udvikle svulster, og disse mus fik derefter fra deres femte leveuge resve­ratrol i deres almindelige foder eller kontrolfoder, hvor plantestoffet ikke var indeholdt. Dyrene blev derefter undersøgt efter 12 og 28 uger.

Blandt de mus, der havde fået resveratrol i kosten, var antallet af adenocarcinomer i prostata redu­ceret 7,7 gange. Forskellige biokemiske og histologiske resultater tyder på, at resveratrol under­trykker prostatakræftens udvikling gennem en række forskellige mekanismer.

Resveratrol er ikke det eneste stof, der har en god indvirkning mod sygdommen. Også lycopen, som findes i tomater, har vist lovende takter.

Lycopen kan - ligesom resveratrol - medvirke til at bremse prostatakræft

Læs også
De sundhedsfremmende egenskaber ved resveratrol
Resveratrol i små doser beskytter mod tyktarmskræft
Resveratrol kan medvirke til at bekæmpe brystkræft
Livsstilsændringer kan bremse udviklingen af prostatakræft
Lycopen medvirker til at reducere risikoen for prostatakræft
Solskin forebygger prostatakræft

Kilder
Young-Ae K et al. Journal of Medicinal Food. 2003,6(4):273-280, doi: 10.1089/109662003772519813.
Harper CE et al. Resveratrol suppresses prostate cancer progression in transgenic mice. Carcinogenesis, september 2007;28(9):1946-53.
Valenzano DR, Cellerino A. Resveratrol and the pharmacology of aging: a new vertebrate model to validate an old molecule. Cell Cycle, 2006;5(10):1027-32.
Valenzano DR et al. Resveratrol prolongs lifespan and retards the onset of age-related markers in a short-lived vertebrate. Curr Biol 2006;16(3):296-300.
Johnson JL, Maddipati KR. Paradoxical effects of resveratrol on the two prostaglandin H synthases. Prostaglandins Other Lipid Mediat, 56:131-143, 1998.
El Attar TM, Virji AS. Modulating effect of resveratrol and quercitin on oral cancer cell growth and profilation. Anticancer Drugs, 10:187-193, 1999.