Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kan svampe bekæmpe kræft?

Kødfulde svampe styrker deres plads blandt kræftbekæmpende fødevarer

De kræftbeskyttende egenskaber ved grønsager som f.eks. hvidløg, broccoli og tomat er velkendte i videnskabelige kredse. Nu tyder foreløbige forsøg på, at svampe snart kan regnes med til gruppen af kræftbekæmpende fødevarer.

Man har netop igangsat kliniske forsøg, men laboratorieforsøg tyder på, at svampeekstrakt kan hæmme udviklingen af kræft på flere forskellige måder. Tidligere offentliggjorte forskningsresultater har vist, at svampeekstrakt kan mindske svulstcellevæksten hos mus, og forskernes teori går på, at naturlige stoffer i svampe hæmmer proteiner, der stimulerer produktionen af østrogen, som kan fremme vækst af visse kræftformer, bl.a. brystkræft.

Svampe kan også medvirke til at forebygge kræft ved at give naturlige antioxiderende stoffer, som kan hjælpe med til at neutralisere frie radikaler (naturligt forekommende stoffer, som kan skade cellernes DNA og igangsætte kræftprocessen) og medvirke til at reparere skader, som allerede er opstået. I nogle laboratorieforsøg har svampe udvist mere antioxiderende styrke end tomater og gulerødder.

Et af de antioxiderende stoffer, man undersøger, ergothionen, findes i de største mængder i shiitake, maitake, reishi, portabella og andre eksotiske svampe, men hvide svampe er stadig en vigtig kilde, som også indeholder andre antioxiderende stoffer, polyfenoler, som bekæmper celleskader og inflammation. Alle disse svampe er desuden vigtige kilder til det antioxiderende mineral selen.

Andre laboratorieforsøg tyder på, at svampe udover enzymhæmning og antioxiderende aktivitet kan beskytte mod kræft ved at påvirke immunforsvaret. Dyreforsøg har vist, at indtagelse af tørrede, hvide svampe øger immunreaktionen, og forskerne mener, at beta-glucaner, en type opløselig kostfiber i svampe, måske kan stimulere den beskyttende immunfunktion.

Læs også:
Maitake
Maitake - svampen der slår kræftceller ihjel

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012