Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Resveratrol og forskellige sygdomme

Resveratrol og kræft
I 1981 kunne man i Journal of the National Cancer Institute læse en videnskabelig artikel med den ydmyge titel "The Causes of Cancer" (Årsagerne til kræft). Med deres evaluering af kræftrisici gav artiklens forfattere startskuddet til en lind strøm af undersøgelser af de fødevarer, vi spiser, den luft, vi indånder og andre miljøfaktorers indflydelse på risikoen for at udvikle - og dø af kræft. I dag citeres dette skelsættende værk som et opråb til institutioner verden over om at undersøge de kræftrisici, vi mennesker lever med og møder i dagligdagen - og finde ud af, hvilke vi kan undgå.

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen i disse år, hvor alle bliver mere og mere sundhedsbevidste, at forfatterne angiver tobak som hovedårsag til 30% af kræftdødsfaldene. Mere chokerende var forfatternes tese om, at ca. 1/3 af dødsfaldene skyldtes kosten. I hvert fald delvis på grund af dette forsøg firedoblede National Cancer Institute sin støtte til forskning og uddannelse i ernæring fra 1983-1998, hvilket førte til et sandt overflødighedshorn af videnskabelige landvindinger.

I løbet af denne periode rettede forskere verden over deres opmærksomhed mod kræftbekæmpende stoffer i planter og fødevarer, hvor et af de mest lovende er resveratrol. Via reagensglasforsøg, dyreforsøg og kliniske forsøg søgte forskerne at dokumentere resveratrols virkning på celleniveau.

I 1997 dokumenterede forskere ved University of Illinois i Chicago resveratrols kræftbekæmpende mekanismer i tidsskriftet Science. Ved at analysere forskellige væv viste forskerne, at reseveratrol har beskyttende egenskaber på tre forskellige stadier i udviklingen af kræftsygdom: Når svulsten opstår, når den udvikler sig, og når sygdommen skrider frem til mere alvorlige stadier.

Først påviste forskerne, at resveratrol påvirker og forhindrer udviklingen af kræft via dets antioxiderende egenskaber. Resveratrol synes desuden at kunne vedligeholde DNA-integritet ved at undertrykke mutationer, som kan føre til kræftrelateret vækst. Desuden påviste man, at resveratrols betændelseshæmmende virkning bremsede udvikling af kræftsygdommen. Og endelig påviste man, at resveratrol hæmmer udviklingen af ondartede svulster i en specialiseret streng af leukæmi-celler ved at få cellerne til at differentiere sig eller modnes på mere normal vis. Denne sidste opdagelse tyder på, at resveratrol kan påvirke gen-ekspression på celleniveau.

Forskerne rapporterede også, at topisk anvendelse af resveratrol bremser udviklingen af hudkræft hos mus, der blev udsat for en kræftfremkaldende stof, og i statistisk signifikant grad reducerede antallet af kræftsvulster, hver mus udviklede. I et andet forsøg, som blev offentliggjort i tidsskriftet Cancer Research, bemærkede forskerne, at resveratrol hæmmer væksten i kræftforstadier i brystvævet hos mus.

I et forsøg offentliggjort i 2000 i tidsskriftet Carcinogenesis testede italienske forskere virkningen af resveratrol på udviklingen af tyktarmskræft hos rotter. I 100 dage gav forskerne hanrotter en daglig dosis på 200 mcg resveratrol pr. kg legemsvægt. 10 dage efter forsøgets start begyndte forskerne to gange om ugen at give rotterne en dosis af et stof, som bevisligt fremkalder tyktarmskræft. Ved forsøgets afslutning konkluderede forskerne, at resveratrol reducerer størrelse, antal og hyppighed af unormale vækstcentre, der sættes i forbindelse med udviklingen af tyktarmskræft. De tilskrev virkningen resveratrols evne til at mindske ekspressionen af vækstcyklus-gener med relation til kræft.

Andre forsøg viser, at resveratrol kan fremkalde apoptose (programmeret celledød) ved cellelinier for prostatakræft, brystkræft og skjoldbruskkirtelkræft. Resveratrol kan desuden muligvis angribe prostatakræftcellelinier ved at undertrykke celledelingen og ekspressionen af proteiner, som modulerer kræftvæksten i hormonfølsom prostatakræft.

Den store mængde videnskabelige beviser fra reagensglas- og dyreforsøg på resveratrols rolle i kræftforebyggelsen har lagt et solidt grundlag for større forsøg med befolkningsgrupper. Disse forsøg foretages for øjeblikket af NCI og andre akademiske forskningscentre - deres resultater kan yderligere befæste resveratrols rolle til forebyggelse og behandling af kræft.

Resveratrol, livsforlængelse og aldring
Til alle tider har mennesker fra mange forskellige kulturer søgt efter "ungdommens kilde". I dag er både videnskabsfolk og lægmaend opstemte over resveratrols løfte om at bekæmpe alderens effekter og - måske - holde os sunde og raske længere.

Denne del af resveratrol-forskningen begyndte med laboratorieforsøg med encellede gærorganismer kaldet Saccharomyces cerevisiae, som forskerne brugte til at udforske et fænomen, man tidligere havde observeret i mange forskellige arter, også mennesker. Forskerne fandt frem til, at en organismes levetid kan forlænges ved en kaloriefattig kost. Ikke nok med at organismerne lever længere ved at spise færre kalorier - de levede også et sundere liv med mindre sygdom. Med andre ord: En kaloriefattig kost får organismer til at leve længere og ældes bedre.

På denne basis konkluderede forskerne, at livsforlængende kalorierestriktion har forbindelse til et nøgleprotein: Sir2 (Silent Information Regulator 2). Sir2 findes i mange livsformer - fra enkeltcelle-organismer uden en kerne til højtudviklede pattedyr som mennesket. Pattedyrsformer af dette protein kendes som sirtuiner.

Forskerne har identificeret syv forskellige sirtuiner i pattedyr, hvoraf det mest udforskede er sirtuin1 eller SIRT1. Når kalorieindtaget skæres ned til 1/3, udviser dyrene konsistent en øget ekspression af SIRT1. Mus, der er blevet genmanipuleret til SIRTl-overekspression, viser en effekt i stil med den, der optræder hos mennesker på kaloriefattig kost: Større energiniveau og iltforbrug; øget muskel-masse med mindre fedt og reduceret vægt; lavere kolesteroltal og øget blodsukkerregulering.

Med andre ord synes SIRT1 at virke livsforlængende og modvirke nogle af de negative aspekter ved aldring, f.eks. rynket hud, gigt, mental svækkelse osv.

Disse opdagelser førte til forskning i stoffer, som kan udløse produktionen af sirtuin uden kalorierestriktion, og forskerne vendte snart deres opmærksomhed mod resveratrol.

Mus har vist sig at være særligt anvendelige til udforskningen af sammenhængen mellem sirtuiner og resveratrol, fordi mus kan genmanipuleres på en sådan måde, at visse gener "slås fra" (knock-out'es). SIRT1 knockout-mus er således betegnelsen for mus, hvor ekspressionen af SIRT1-enzymet er undertrykt, og de producerer derfor ikke de proteiner, som generne koder dem til.

Ifølge et forsøg fra 2005 beskrevet i tidsskriftet Science oplevede SIRT1 knockout-musene ikke de samme fordele ved kalorierestriktion som normale mus, der fik samme kost. Da de normale mus fik resveratrol, oplevede de de samme sundhedsfremmende egenskaber som de mus, der fik den kaloriefattige kost. Men SIRT1 knockout-musene reagerede ikke på resveratrol - ligesom de ikke reagerede på kalorierestriktion.

I en artikel i tidsskriftet Nature i 2006 offentliggjorde forskere resultaterne af et forsøg, der viste, at mus, der fik resveratrol, oplevede de sundhedsfremmende egenskaber ved SIRT l-aktivering - selv på en kost med højt fedt og kalorieindhold. "Efter seks måneder var resveratrol i det store og hele i stand til at forebygge de fleste af de negative virkninger ved en højkalorie-kost til mus", siger en af forfatterne til forsøgsrapporten Rafael de Cabo. Sammenlignet med kontrolgruppen levede de behandlede mus længere end mus, der fik en fedtholdig kost uden resveratrol, og de udviste også forbedret insulinfølsomhed og lavere blodsukkerkoncentration. Desuden viste leveren hos de resveratrol-behandlede mus ingen af de skadelige effekter ved fedtophobning.

Forsøg med knockout-mus har hjulpet forskerne til at identificere organer og processer, der kan have gavn af sirtuin-specifik aktivering. F.eks. har SIRT6 knockout-mus en tendens til mutation og genetisk ustabilitet, hvilket fører til for tidlig aldring og øget udvikling af kræft. Forskerne undersøger netop nu resveratrols evne til at aktivere andre sirtuin-subtyper, som måske spiller en rolle i behandlingen og forebyggelsen af sygdomme så forskellige som neurodegenerative sygdomme (f.eks. demens og Parkinson's), kredsløbssygdomme, nyresygdomme, diabetes og muskeldystrofi.

Opdagelsen af sirtuin-molekyler og deres potentielle applikationer kan være startskuddet til en helt ny indfaldsvinkel til sygdomsforebyggelse, livsforlængelse og generelt velbefindende.

Resveratrol og kredsløbet
"Det Franske Paradoks" er kendt både i videnskabelige kredse og i den brede befolkning primært på grund af dets betydning for hjertets sundhed. Betegnelsen dækker over det lave antal tilfælde af hjerte-/karsygdomme, man ser blandt franskmænd og andre, for hvem Middelhavskosten er en livsstil. Efter at have rundet ud af, hvordan resveratrol kan fremme signalering og produktion af sunde enzymer og molekyler, stiller forskerne sig til et mere relevant spørgsmål: Kan resveratrol forbedre hjertets funktion?

For at finde et svar på dette spørgsmål gennemførte italienske forskere to eksperimenter på rotter, hvor de undersøgte virkningen af resveratrol på pattedyrs hjerter i et iltfattigt miljø. Deres forskningsresultater blev offentliggjort i European Journal of Pharmacology i 2003.

I det første eksperiment (som foregik uden for en levende organisme) brugte forskerne resveratrol til at forbehandle hjertevæv fra rotter. De fandt frem til, at resveratrol øger blodstrømmen i kranspulsårerne og øger udskillelsen af adenosin, et molekyle, der er essentielt for energioverførslen.

I det andet eksperiment gav forskerne rotter enten postevand eller vand med 25 mg resveratrol pr. l i 15 dage. Forskerne udsatte derefter rotterne for iskæmi, en tilstand, hvor ilttilførslen til hjertet formindskes. De resveratrol-behandlede rotter udviste en signifikant bedre genoprettelse af hjertefunktionen efter iskæmien, og deres blodkar reagerede på tilstanden ved at åbne sig.

På basis af disse eksperimenter har forskerne fremlagt den teori, at kronisk resveratrol-påvirkning måske kan medvirke til at beskytte hjertet over tid.

Resveratrol kan muligvis også påvirke kolesterol- og triglycerid-niveauet, dvs. fedtmolekyler i plak og blodstrøm, som går under fællesbetegnelsen lipider. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at personer, der drikker rødvin, har et lavere niveau af triglycerider og skadelig LDL-kolesterol og et højere niveau af det "gode" HDL-kolesterol. Selvom dette ikke er afgørende bevis for, at resveratrol forbedrer lipidprofilen, er det et tydeligt tegn på, at der er behov for mere forskning på området.

I 1995 viste et lille forsøg offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, at rødvin reducerer iltningen af LDL-kolesterol. Hvidvin har ikke samme virkning, hvilket tyder på, at det er fenol-stoffer i rødvin, f.eks. resveratrol, der giver antioxidant-beskyttelsen.

Et forsøg fra 2005 offentliggjort i Journal of Nutrition gav yderligere beviser på den sundhedsfremmende virkning af resveratrol på blodfedtindholdet. Over en periode på fire uger gav forskerne 24 kvinder, der ikke var nået overgangsalderen, og 20 kvinder, der havde overstået overgangsalderen, en daglig dosis placebo eller druepulver med et højt indhold af resveratrol og andre næringsstoffer. Testpersonerne gennemgik derefter en tre uger lang udvaskningsperiode inden endnu en fire ugers periode, hvor de fik "modsat" behandling (dvs. at de kvinder, der i første omgang fik druepulver, nu fik placebo - og omvendt). Forskerne påviste, at mens druepulveret ikke kunne reducere LDL-iltningen, kunne det til gengæld i signifikant grad reducere blodets indhold af triglycerider og LDL-kolesterol.

Tænk dig om, inden du tømmer glasset
En lang række af epidemiologiske forsøg har sat forbedret kredsløb i forbindelse med indtagelse af rødvin og andre resveratrol-holdige fødevarer, og det har måske haft indflydelse på de officielle kostanbefalinger i USA. Siden 1995 har anbefalingerne lydt på, at midaldrende og ældre kan have god gavn af et moderat alkoholindtag (defineret som et enkelt l½ dl glas vin dagligt for kvinder og 2 til mænd).

Nogle har misfortolket denne retningslinie som grønt lys til at drikke løs - men retningslinien skal ses som en sikker øvre grænse for alkoholindtag for voksne mænd og kvinder. Den anbefaler ikke folk, der ikke drikker, at begynde at drikke for helbredets skyld. Desuden fraråder man indtagelsen af rødvin til personer, hvor alkohol giver større risiko end gavn: Børn og unge, gravide kvinder, personer i risikogruppen, f.eks. personer, der lider af visse sygdomme, og personer, der tager medicin.

Resveratrol og hjernen
Et af de mest lovende områder for resveratrol-forskning er neuro-beskyttelse, dvs. resveratrols potentielle evne til at beskytte hjernen og nervesystemet.

Alle, der har tilbragt tid sammen med et familiemedlem eller en ven med demens, lærer at sætte pris på de mange hjernefunktioner, vi hver dag tager for givet. Mange finder det utænkeligt, at man kan glemme, hvordan man børster tænder, finder rundt i huset, tænder for tv'et eller husker venners navne. Men det sker for demens-patienter, efterhånden som deres kredsløb i hjernen bliver mere og mere nedbrudt.

Som hjertevævet er også hjernevævet meget følsomt over for mindsket blodtilførsel og ilttilførsel. Men i modsætning til andre organer kan hjernen kun i meget begrænset omfang reparere sig selv. Skader på hjernens skrøbelige væv fører ofte til celledød - f.eks. ved hjerneblødning eller Parkinson's. Skader på små områder i hjernen kan have store konsekvenser for den generelle hjernefunktion, hvis hjernecellerne udsættes for giftstoffer eller afskæres fra en tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer og ilt.

Meget af hjerneforskning i resveratrol har koncentreret sig om enzymet heme-oxygenase (HO), der nedbryder heme - et jernrigt stof, der findes i det blod, der strømmer ind i et område af hjernen ved hjerneblødning eller andre skader. HO er også en antioxidant og beskytter de følsomme hjerneceller mod de skadelige iltningskonsekvenser ved heme.

Resveratrol kan igangsætte HO-produktionen, hvilket er vigtigt for patienter, der rammes af en hjerneblødning eller en anden neurologisk tilstand, som udløser neurotoksisk heme efter hjernecellernes død, beskadigelse eller betændelse. Disse lidelser omfatter bl.a. Parkinson's og Alzheimer's.

Resveratrol kan også være sundhedsfremmende for patienter, der lider af cerebral iskæmi (formindsket blodtilførsel til hjernen). Selv hvis blodet igen strømmer uhindret efter en periode med iskæmi, kan den genoprettede cirkulation forårsage inflammation og iltning. Dette kaldes reperfusionsskade. I eksperimentelle modeller synes resveratrol at kunne fremme forsvarsmekanismerne i det skrøbelige hjernevæv mod reperfusionsskader på en måde, der ligner resveratrols forberedende aktivitet i kredsløbet. Denne mekanisme giver et vigtigt beskyttelseslag for iskæmi-intolerante systemer som hjerte og hjerne, efterhånden som de får genoprettet deres ilt- og blodtilførsel. I denne kritiske fase kan resveratrol have livsbevarende virkning.

Referencer:
Ajmo, J.M. et al. 2008. "Resveratrol alleviates alcoholic fatty liver in mice." American Journal of Physiology. Gastrointestinal and Liver Physiology 295(4): G833-42.
Allen, N.E. et al. 2009. "Moderate alcohol intake and cancer incidence in women". Journal of the National Cancer Institute 101(5): 296-305.
Baur, J.A.og D.A. Sinclair, 2006. "Therapeutic potential of resveratrol: the in vivo evidence." Nature Reviews. Drug Discovery 5(6): 1-14.
Baur, J.A. et al. 2006. "Resveratrol improves health and survival of mice on a high-calorie diet." Nature 444:337-42.
Bhat, K.P. et al. 2001. "Estrogenic and antiestrogenic properties of resveratrol in mammary tumor models." Cancer Research 61(20): 7456-63.
Hujanda, L. et al. 2008. "Resveratrol inhibits nonalcoholic fatty liver disease in rats." BMC Gastroenterology 8:40.
Chen. D. et al. 2005. "Increase in activity during calorie restriction requires Sirtl." Science 310(5754): 1641.
Dali-Youcef, N. et al. 2007. "Sirtuins: the 'magnificent seven', function, metabolism and longevity." Annals of Medicine 39(5). 335-45.
Das, D.K. og N. Maulik. 2006. "Resveratrol in cardioprotection: a therapeutic promise of alternative medicine." Molecular Interventions 6(1): 36-47.
Doll, R. og R. Peto. 1981. "The causes of cancer. Quantitive estimates of avoidable risks of cancer in the United States today." Journal of the National Cancer Institute 66(6). 1191-308.
Dunn W., et al. 2008. "Modest wine drinking and decreased prevalence of suspected nonalcoholic fatty liver disease." Hepatology 4786): 1947-54.
Elliott, P. og M. Jirousek. 2008. "Sirtuiner: novel targets for metabolic disease." Current Opinion in Investigational Drugs 9(4): 371-78.
Fontana, L. og s. Klein. 2007. "Aging, adiposity, and calorie restriction." Journal of the American Medical Association. 297(9): 986-94.
Fremont. L. et al. 1999. "Antioxidant activity of resveratrol and alcohol-free wine polyphenols related to LDL-oxidation and polyunsaturated fatty acids." Life Sciences 64(26): 2511-21.
Fuhrman, B. et al. 1995. "Consumption of red wine with meals reduces the susceptibility of human plasma and low density lipoprotein to lipid peroxidation." American Journal of Clinical Nutrition 61 (3): 549-54.
Ghosh, H.S. 2008. "The anti-aging, metabolism potential of SIRTL Current Opinion in Investigational Drugs 9(10): 1095-102.
Grønbaek, M. et al. 2000. "Type of alcohol consumed and mortality from all causes, coronary heart disease, and cancer." Annals of Internal Medicine 133(6): 411-19.
Ivanov, V. et al. 2001. "Red wine antioxidants bind to human lipoproteins and protect them from metal ion-dependent and -independent oxidation." Journal of Agricultural and Food Chemistry 49(9): 4442-49.
Jang, M. og J.M. Pezzuto. 1999. "Cancer chemopreventive activity of resveratrol." Drugs under Experimental and Clinical Research 25(2-3): 65-77'.
Kris-Etherton, P. et al. 2001. "Lyon Diet Heart Study: Benefits of a Mediterranean-style, National Cholesterol Education Program/American Heart Association Step I dietary pattern on cardiovascular disease." Circulation 103(13). 1823-25.
Lavu, S., et al. 2008. "Sirtuins - novel therapeutic targets to treat age-associated diseases." Nature Reviews. Drug Discovery 7(10): 841-53.
Mitrou, P.N. et al. 2007. "Mediterranean dietary pattern and prediction of all-cause mortality in a US population: results from the NIH-AARP Diet and Health Study." Archives of Internal Medicine 167(22): 2461-68.
Opie, L.H. og S. Lecour. 2007. "The red wine hypothesis: from concepts to protective signalling molecules." European Heart Journal 28(14): 1683-93.
Pace-Asciak, C.R. et al. 1996. "Wines and grape juices as modulators of platelet aggregation in healthy human subjects." Clinica Chimica Acta 246(1-2): 163-82.
Pearson, K.J. et al. 2008. "Resveratrol delays age-related deterioration and mimics transcriptional aspects of dietary restriction without extending life span." Cell Metabolism 8(2): 157-68.
Renaud, S. og M. de Lorgeril. 1992. "Wine, alcohol, platelets, and the French paradox for coronary heart disease." Lancet 339(8808): 1523-26.
Siemann, E.H. og L.L. Creasy. 1992. "Concentration of the phytoalexin resveratrol in wine." American Journal of Enology and Viticulture 43(1): 49-52.
Thun, M.J. et al. 1997. ''Alcohol consumption and mortality among middle-aged and elderly U.S. adults." New England Journal of Medicine 337(24): 1705-14.
U.S. Department of Health and Human Service, USDA. 2005. Dietary Guidelines for Americans, 2005.
http://www.health.gov/dietaryguidelines/dga2005/document/default.htm
Wu, J.M. et al. 2001. "Mechanism of cardioprotection by resveratrol, a phenolic antioxidant present in red wine." International Journal of Molecular Medicine 8(1): 3-17.
Zern, T.L. og M.L. Fernandez. 2005. "Cardioprotective effects of dietary polyphenols." Journal of Nutrition 135(10): 2291-94.
Zern, T.L.et al 2005. "Grape polyphenols exert a Cardioprotective effect in pre- and postmenopausal women by lovering plasma lipids and reducing oxidative stress." Journal of Nutrition 135(8): 1911-17.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012